Rundrejse Island med fokus på vandring
Grupperejse
10 dage
BLL eller CPH
Fra 26.995 kr.
Rundrejse med fokus på vandring
Prisen gælder for 1 person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.
Tag med på denne 10-dages rundrejse og oplev det bedste af Island i selskab med en lokal, dansktalende guide. Turen fører dig hele vejen rundt om øen, og vi har nøje udvalgt vandreruter, der bringer dig tæt på Islands mest spektakulære naturskatte.
Undervejs vil du opleve alt fra brusende vandfald og varme kilder til majestætiske gletsjere og idylliske fiskerbyer. Sammen med gruppen og guiden får du på vandreturene et dybt indblik i Islands fascinerende geografi, kultur og historie. Med Vilholdt Rejser kan du trygt pakke vandrestøvlerne og tage med på et eventyr i Islands enestående landskaber.
Vi rejser i mindre grupper med maks. 26 deltagere, hvilket sikrer en personlig og nærværende oplevelse. Alle detaljer er taget hånd om, så du kan slappe af og nyde en rejse fyldt med høj kvalitet og uforglemmelige naturoplevelser.

Prisen inkluderer:
Prisen inkluderer ikke:
Mulige tilkøb:
Afrejsedatoer
Din rejseplan
Dag 1
Velkommen til Island
Rejsedistance i Island 50km
Ved ankomsten til Keflavik Lufthavn bliver du mødt af din lokale guide fra Vilholdt Rejser. Når gruppen er samlet, kører vi mod Hotel Viking Village i den hyggelige havneby Hafnarfjörður – en by med rødder i vikingetiden.
Hafnarfjörður, Islands tredjestørste by med omkring 30.000 indbyggere (2020), ligger kun 20 minutters kørsel fra Reykjavik. Byen byder på en blanding af gamle træhuse, små caféer og en fredelig havn med fiskerbåde. Kendt for sin afslappede atmosfære og spændende folklore, er Hafnarfjörður det perfekte sted at starte din rejse og få et første indtryk af Islands gæstfrihed og kultur.
Overnatning: Hotel Viking Village eller lignende
Mulige tilkøb: Sandwich og vand i bussen ved ankomst


Dag 2
Den Gyldne Cirkel og Secret Lagoon
I dag begiver vi os ud på en rejse til Den Gyldne Cirkel, Islands mest berømte turistrute, hvor tre ikoniske naturfænomener venter.
Efter en god morgenmad på hotellet kører vi mod Þingvellir, et sted fyldt med både historie og natur. Her tager vi en kort vandretur gennem Almannagjá-kløften, hvor vi bevæger os mellem de nordamerikanske og eurasiske tektoniske plader – et sjældent syn, som guiden vil fortælle nærmere om. I Þingvellir får vi også indblik i Altingets historie, et af verdens ældste parlamenter, grundlagt i år 930. Vi fortsætter til det smukke vandfald Öxaráfoss og lader os imponere af naturens skønhed.
Fra Þingvellir går turen videre til det geotermiske område Geysir, hvor vi kan opleve gejseren Strokkur springe op til 30 meter i vejret med en voldsom kraft hvert femte til tiende minut – en uforglemmelig oplevelse.
Dernæst besøger vi det imponerende Gullfoss, et af Islands mest kendte vandfald, hvor man kan stå tæt ved kanten og mærke de enorme naturkræfter, når vandet fosser ned i dybet.
Dagens program inkluderer også et besøg hos Friðheimar – et drivhus, hvor vi ser, hvordan islændinge bruger den geotermiske varme til at dyrke tomater året rundt. Her spiser vi stedets populære tomatsuppe med hjemmebagt brød, serveret i drivhusets hyggelige café blandt tomatplanter og varmt gyldent lys fra vækstlamperne.
Efter en dag fyldt med spektakulære naturoplevelser kan vi varmt anbefale et afslappende besøg i Secret Lagoon (tilkøb). Her kan man nyde det naturligt varme vand og lade dagens indtryk bundfælde sig. For dem, der ikke ønsker at bade, er der også mulighed for at slappe af og nyde omgivelserne eller få en drink (egen betaling) i bistroen ved lagunen.
Seværdigheder: Den Gyldne Cirkel – Nationalparken Þingvellir – Gullfoss – Geysir
Mulige tilkøb: Secret Lagoon
Overnatning: Sólheimahjáleiga Guesthouse eller lignende
Forplejning: morgenmad, frokost og aftensmad
Dag 3
Vestmannaøerne – vandring på vulkanen Eldfell
Efter morgenmaden går turen mod Vestmannaøerne, som blandt andet består af en betagende vulkanø, der indfanger Islands rå natur. Med sine dramatiske klipper og fascinerende landskaber danner øen et storslået scenarie for enhver besøgende.
Vi tager færgen fra Landeyja, som bringer os til øen Heimaey, hvor eventyret begynder. Her tager vi på en guidet tur og dykker ned i øens spændende historie. Vulkanudbruddet i 1973, som begravede 400 hjem under lava, har efterladt tydelige spor i både landskabet og den lokale kultur.
Først går vi en tur på Stórhöfdi, et unikt fugleområde, hvor forskellige fuglearter, herunder den karakteristiske søpapegøje (lunde), har fundet hjem i klipperne.
Efter frokost fortsætter vi op ad vulkanen Eldfell, hvor vi vandrer til kraterkanten og kan nyde en fantastisk udsigt over Vestmannaøerne. Turen slutter ved Eldheimar Vulkanmuseum, hvor vi får indblik i det dramatiske udbrud, der fandt sted i januar 1973. Museet bringer dette historiske øjeblik til live og giver et dybdegående indblik i udbruddets betydning for øen.
Vi sejler tilbage til fastlandet senere på dagen og afslutter med et besøg ved det smukke vandfald Seljalandsfoss.
Seværdigheder: Heimaey – Stórhöfdi – Eldheimar museum – Vulkanen Eldfell – Seljalandsfoss
Overnatning: Sólheimahjáleiga Guesthouse eller lignende
Forplejning: morgenmad og aftensmad


Dag 4
Vandring i Skaftafell
Efter morgenmaden starter vi dagen med et besøg ved Den sorte strand, Reynisfjara. Stranden imponerer med sine unikke basaltformationer og de forbløffende Reynisdrangar-klipper, der rejser sig dramatisk fra havet som tidløse monumenter formet af naturens kræfter.
Herefter gør vi et stop i den charmerende landsby Vik, hvor der er mulighed for at købe frokost og proviant til turen. Med nye forsyninger fortsætter vi over Myrdalssandurs vidtstrakte slette og ankommer til Eldhraun, et landskab formet af den historiske vulkan Laki, hvis udbrud i 1783 efterlod dramatiske spor i landskabet.
Nationalpark Skaftafell, der er på UNESCO’s verdensarvliste, er et sandt paradis for naturelskere og vandrere. Her tager vi på en ca. 2 timers vandretur til det spektakulære Svartifoss-vandfald og udsigtspunktet Sjónarsker, hvor panoramaviews åbner sig over Islands højeste punkt, Hvannadalshnúkur, og den imponerende Skaftafellsjökull-gletsjer.
Vi afslutter dagen ved den betagende Jökulsárlón gletsjerlagune og Diamond Beach, hvor isbjerge driver langs kysten.
Seværdigheder: Den Sorte Strand – Vik – Nationalpark Skaftafell – Eldhraun – Jökulsárlón – Diamond Beach
Overnatning: Gerdi Guesthouse eller lignende
Forplejning: morgenmad og aftensmad
Dag 5
Vatnajökulls gletsjer
Efter morgenmaden venter en oplevelse af de helt store: en spændende gletsjervandring på Europas største gletsjer, Vatnajökull, i selskab med en certificeret guide. At bevæge sig over gletsjerens iskolde vidder er en helt unik mulighed for at opleve naturens dramatiske skønhed på tæt hold. Med alt nødvendigt udstyr og en grundig introduktion fra erfarne guider bliver turen både sikker og uforglemmelig. Gletsjervandringen er et sandt eventyr, hvor du mærker gletsjerens kraft og historie under dine fødder – en oplevelse, der vil efterlade minder for livet.
Efter denne magiske start fortsætter rejsen gennem Østfjordene, det ældste geologiske område i Island. Fjordlandskabet er præget af rå klippeformationer og idylliske dale, der konstant skifter udtryk, og vi gør flere stop undervejs for at nyde udsigten og strække benene. Turen går gennem den charmerende by Höfn, kendt som porten til Vatnajökull, og videre til den maleriske fiskerby Djupivogur, hvor det kunstneriske vartegn Æggene i Gledivik står som en hyldest til områdets fugleliv.
Seværdigheder: Det ældste geologiske område i Island – Høfn, Djupivogur – Æggene i Gledivik – Vatnajökull
Overnatning: Hotel Svartiskógur eller lignende
Forplejning: morgenmad og aftensmad


Dag 6
Fra storslåede vandfald til Islandske litteraturskatte
Vi starter dagen med en smuk vandretur til Litlanesfoss og Hengifoss, to af de mest imponerende vandfald i Østisland. Vandreruten fører os gennem varieret terræn, hvor vi langs stien får udsigt til den rå islandske natur. Hengifoss er et af Islands højeste vandfald og er især kendt for de røde lerlag, der snor sig gennem de mørke basaltklipper og skaber en dramatisk kontrast i landskabet. Vandreturen tager omkring to timer.
Efter vandreturen er det tid til frokost (egen betaling), som kan nydes hos Klausturkaffi, hvor du f.eks. kan smage rensdyr.
Der er derefter kort tid til at besøge det historisk område, kaldet Skriðuklaustur, der er en vigtig del af Islands kulturarv. Her besøger vi stedet, hvor den anerkendte islandske forfatter Gunnar Gunnarsson tilbragte sin barndom og senere bosatte sig som voksen. Dette sted bærer en særlig atmosfære, og ruinerne af et middelalderkloster fra 1493 vidner om områdets betydning som religiøst og kulturelt centrum i datidens Island.
Vi kører dernæst til Stuðlagil, som er en kløft i det østlige Island med høje basaltsøjler og den turkisblå farve i floden, der løber gennem den. Der er muligt at gå ned ad stier til bunden, hvor du kan nyde udsigten.
Seværdigheder: Hengifoss – Litlanesfoss -Skriðuklaustur – Stuðlagil
Overnatning: Hotel Sel Myvatn eller lignende
Forplejning: morgenmad og aftensmad
Dag 7
En dag med historie og natur – fra tørvegårde til vulkanlandskaber
Om formiddagen besøger vi Sænautasel, en af Islands ældste og mest autentiske tørvegårde, hvor vi får indblik i de barske levevilkår, som tidligere tiders islændinge har måttet udholde. Det er muligt at smage varm kakao og friskbagte vafler (egen betaling). Sænautasel har også en vigtig plads i islandsk litteratur, da det var en stor inspirationskilde for nobelprisvinderen Halldór Kiljan Laxness.
Herefter fortsætter vi gennem højlandet Möðrudalur og videre til Mývatn, en af Islands mest naturskønne områder. Her udforsker vi de vulkanske landskaber med pseudokratere, boblende mudderpøle og de unikke lavaformationer ved Námaskarð, som giver området sit særpræg.
Der vil også være mulighed for at besøge Mývatn Naturbade (tilkøb) og nyde et afslappende bad i det mineralholdige, varme vand.
Vi fortsætter eventyret i området omkring Mývatn med en let vandretur i Dimmuborgir, kendt for sine fascinerende lavaformationer. Dagen rundes af med en tur til Skútustaðagígar og et besøg ved det storslåede vandfald Goðafoss, også kaldet Gudernes Vandfald.
Seværdigheder: Sænautasel – Mývatn – Námaskard – Dimmuborgir – Grjótagjá – Skutustadagigar – Godafoss
Mulige tilkøb: Mývatn Naturbad
Overnatning: Edda Akureyri eller lignende
Forplejning: morgenmad og aftensmad


Dag 8
Akureyri: botanik, hvalsafari og imponerende kraterudsigter
Vi sætter kursen mod Akureyri, hvor du kan vælge mellem at opleve byen eller tage på hvalsafari. I Akureyri kan du besøge deres botaniske have, der blev etableret i 1912. Haven rummer tusindvis af plantearter fra hele verden og er et populært sted både for lokale og turister, især i sommermånederne. Et besøg her byder på en mangfoldighed af blomster og grønne omgivelser, som gør haven til en oplagt seværdighed i byen. Herefter kan du gå ned til byens centrum og besøge den ikoniske Akureyri Kirke. For dem, der ønsker det, er der mulighed for at tage på hvalsafari og opleve de fascinerende havdyr tæt på i stedet (vær opmærksom på at der ikke er tid til både hvalsafari og Akureyri. Hvalsafari varer ca. 3 timer).
Ved ankomst til hotellet er det muligt med en aften travetur til Grábrók-krateret, hvor du kan gå op til kraterkanten og følge den rundt. Dette kan også gøres næste dag om morgen. Fra toppen er der en storslået udsigt i alle retninger, som gør turen til en naturskøn afslutning på dagen.
Seværdigheder: Akureyri og Grábrók-krater
Mulige tilkøb: hvalsafari
Overnatning: Hótel Bifröst eller lignende
Forplejning: morgenmad og aftensmad
Dag 9
Varme kilder, islandske heste og Reykjaviks højdepunkter
Efter morgenmaden sætter vi kurs mod Reykholt for at besøge Deildartunguhver, verdens mest kraftfulde varme kilde. Her kan vi opleve den imponerende damp og varme, som springer op fra jorden, og få en smagsprøve på Islands utæmmede geotermiske energi. Vi fortsætter til de smukke vandfald Hraunfossar, hvor vandet strømmer ud mellem lavaen og skaber et spektakulært syn, og til det nærliggende “børnevandfald” Barnafoss, som er omgivet af lokale sagn og historier.
Inden vi når Reykjavik, besøger vi Sturlureykir hestefarm, en af de første gårde i Island, der blev opvarmet med geotermisk energi. Her bliver vi budt på en rundvisning og får mulighed for at smage det traditionelle hverabrød, bagt i de varme kilder. Under besøget hører vi om den islandske hests historie og særlige egenskaber og får mulighed for at ride en tur på en islandsk hest (tilkøb).
Ved ankomsten til Reykjavik tager vi på en byrundtur og ser byens største seværdigheder, hvor du får et godt indtryk af Islands pulserende hovedstad og dens unikke arkitektur. Vær opmærksom på at dette evt. gøres næste dag.
Om aftenen samles vi til en hyggelig afskedsmiddag, hvor vi kan reflektere over dagens oplevelser og afslutte rejsen med en sidste islandsk middag i stemningsfulde omgivelser.
Seværdigheder: , Deildartunguhver – Hraunfossar, Barnafoss – Sturlureykir Hestefarm – Reykjavik
Mulige tilkøb: Ridning på islandske heste
Overnatning: Hotel Klettur eller lignede
Forplejning: morgenmad og islandsk middag


Dag 10
Sidste dag på Island: termisk spa, en virtuel flyvetur og Reykjavik’s charme
Efter ti dages eventyr på Island er det nu tid til at drage hjemad med skønne minder om Sagaøen i bagagen.
Vi tager afsted mod Reykjavik, hvor du har mulighed for at udforske byen på egen hånd eller tilkøbe ekstra oplevelser.
- FlyOver Iceland (tilkøb): tag på en uforglemmelig virtuel flyvetur hen over Islands mest spektakulære natur. I denne oplevelse sidder du komfortabelt med fødderne frit svævende foran en 20 meter buet skærm, mens avanceret flight ride-teknologi skaber fornemmelsen af at svæve gennem landskabet. Oplevelsen forstærkes med bløde bevægelser og specialeffekter som vind, tåge og autentiske dufte, der tilsammen bringer Islands storslåede natur til live på en helt ny måde.
- Sky Lagoon (tilkøb, kan ikke kombineres med FlyOver og Wonders of Iceland). Et nyt og innovativt koncept inden for termisk spa, som er inspireret af Islands rå natur og kulturarv. Denne geotermiske lagune byder på en helt særlig oplevelse med storslået udsigt over Atlanterhavet, hvor du kan slappe af og nyde roen i smukke omgivelser. Det er det ideelle sted til at koble af og lade rejsens mange indtryk bundfælde sig, inden turen går hjemad til Danmark.
- Wonders of Iceland (tilkøb), som er en udstilling ved Perlan Naturhistorisk museum, byder på en unik oplevelse med isgrotte, udstillinger om gletsjere, vulkaner, nordlys og Islands dyreliv. Stedet har en smuk panoramaudsigt over Reykjavik fra Perlans udsigtsplatform.
Seværdigheder i Reykjavik: Hallgrímskirkja – Harpa Koncertsal og Konferencecenter – Höfði-huset – Den Gamle Havn – Bæjarins Beztu Pylsur
Mulige tilkøb: FlyOver Iceland, Sky Lagoon, Wonders of Iceland
Forplejning: morgenmad
Med forbehold for ændringer.
Vilholdt Rejser ApS
Se også: Alle rejser til Island

Vil du have de seneste nyheder?
Få adgang til eksklusive rejsetilbud, inspirerende tips og unikke rejseoplevelser. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og lad dig inspirere til dit næste eventyr.
Har du spørgsmål? Vi hjælper dig gerne – kontakt os i dag!
Vores rejseeksperter står klar til at finde den perfekte rejse – uanset om du drømmer om en grupperejse, en kør-selv-ferie eller en skræddersyet oplevelse. Med mange års erfaring sikrer vi en tryg og uforglemmelig rejse.

Charlotte Carlsen
Rejsekonsulent

K. Torben Rasmussen
Rejsekonsulent

Carina Thordarson Vilholdt
Rejsekonsulent
Det siger vores gæster:










