Den Klassiske Rundrejse

Rejs med fly fra

Billund el. København

Varighed

8 dage

Rejsetype

Grupperejse

Rejsetype

Grupperejse

Varighed

8 dage

Fly fra

BLL el. CPH

Den Klassiske Rundrejse 2025

Tag med på Den Klassiske Rundrejse og oplev det allerbedste af Island! Denne unikke rejse, ledet af en erfaren, lokal og dansktalende guide, tager dig hele vejen rundt om øen og giver dig et dybt indblik i Islands fascinerende geografi, rige kulturarv og eventyrlige historie. Undervejs vil du opleve Islands ikoniske naturscenerier, lige fra brusende vandfald og dampende varme kilder til de storslåede gletsjere og dramatiske vulkaner, der dominerer landskabet. Rejsen byder også på besøg i charmerende fiskerbyer og afslappende geotermiske bade, så du kan opleve Island fra alle vinkler.

Med et lille hold på maks. 16 deltagere er der garanti for en nærværende og personlig rejseoplevelse, hvor alle detaljer er tilpasset, så du kan læne dig tilbage og nyde hvert øjeblik. Vi tager hånd om alt det praktiske, så du frit kan fordybe dig i Islands betagende natur og fortryllende kultur.

Rejseplan for rundrejse på Island markeret med rute på kort

Prisen inkluderer:

  • Direkte fly fra Billund eller København – Keflavik t/r med Icelandair
  • Alle skatter og afgifter
  • 23 kg check-in bagage og 10 kg håndbagage
  • Alle transfers og bustransport som beskrevet
  • Alle seværdigheder ifølge program
  • 7 overnatninger i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad 7 dage
  • 5 middage undervejs
  • Tomatdrivhuset Friðheimar (inkl. frokost og rundvisning)
  • Sejltur på gletsjerlagunen Jökulsárlón
  • Entre til Glaumbær museum – ægte islandsk tørvegård
  • Entré til Snorrastofa – foredrag og indblik i sagaen og Snorri Sturluson
  • Kort sightseeing i Reykjavik
  • Lokal dansktalende guide på alle udflugter
  • Inkl. bidrag til rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke:

  • Frokoster (undtagen dag 2)
  • Afbestillings- og rejseforsikringer

Tilkøb:

Seng på hotelværelse

Når du vælger et enkeltværelse, får du dit eget private værelse uden deling. Prisen for enkeltværelset tilføjes til prisen på rejsen.

4.290,- DKK

Billede af sandwich

På ankomstdagen får du en sandwich og en flaske vand til busturen til hotellet. Vælg mellem kylling og æg, tun, ost og skinke, vegansk eller vegetarisk. Bemærk, at billedet af sandwichen kan variere.

85,- DKK

En sejltur rundt om Heimaey Vestmannaeyjar byder på en enestående oplevelse med smukke klippeformationer, fugleliv og udsigt til vulkanske landskaber. Turen giver et unikt indblik i øens fascinerende natur og historie fra søsiden.

775,- DKK

Personer bader i Secret Lagoon

Secret Lagoon er en idyllisk varm kilde omgivet af damp, gejsere og naturskønne stier. Nyd en autentisk oplevelse i naturen.

225,- DKK

Mývatn naturbad med sit blå vand

Oplev Mývatn Naturbad, hvor du kan slappe af i varme kilder (36-40°C) og nyde en forfriskning i badet.

395,- DKK

Tag på hvalsafari omkring Islands kyster og oplev vågehvaler, pukkelhvaler og blåhvaler. Fra april til september hjælper erfarne guider dig med at spotte hvaler, sæler og delfiner.

840,- DKK

Islandske heste står ved siden af hinanden

Rid på islandske heste og udforsk naturen med erfarne guider. Perfekt for både nybegyndere og erfarne ryttere, med veltrænede heste og høj sikkerhed, så du kan nyde turen fuldt ud.

765,- DKK

Person bader i Sky Lagoon.

Sky Lagoon i Island er en luksuriøs geotermisk spa med en spektakulær udsigt over Atlanterhavet. Med varme kilder og en unik infinity-pool skaber den en beroligende oplevelse, der kombinerer moderne komfort med Islands naturlige skønhed.

225,- DKK

Glade personer prøver forlystelsen "Fly over Iceland"

FlyOver Iceland (varighed ca. 30 min) er en 5D oplevelse, hvor du svæver over Islands natur foran en 20 meter skærm. Specialeffekter som vind og tåge skaber en uforglemmelig flyvetur med avanceret teknologi.
Vær opmærksom på at turen ikke kan kombineres med Sky Lagoon.

325,- DKK

Din rejseplan

Dag 1


Velkommen til Island

Rejsedistance i Island 50km

Flyafgang fra København er kl. 16.50 med ankomst i Keflavik kl. 18.05 med Icelandair. Der tages forbehold for ændringer i flytiderne.

Flyafgang fra Billund er kl. 22.35 med ankomst i Keflavik lufthavn kl. 23.40 med Icelandair. Der tages forbehold for ændringer i flytiderne.

Velkommen til Island! Din lokale guide fra Vilholdt Rejser møder dig i Keflavik Lufthavn og sørger for en varm modtagelse. Når gruppen er samlet, tager vi turen til Reykjavik, hvor vi bliver indkvarteret og kan begynde vores eventyr.

Overnatning: Hotel i Reykjavik. Specificeres i din rejseplan. Se vores oversigt over hoteller her.

udsigt over Reykjavik
Islands hovedstad Reykjavik
Gullfoss vandfaldet i Island set fra luften
Det smukke vandfald Gullfoss

Dag 2


Den Gyldne Cirkel og Secret Lagoon

Rejsedistance ca. 220km

Vi starter dagen med at udforske Den Gyldne Cirkel, Islands mest ikoniske turistattraktion, som består af tre imponerende naturvidundere. Først besøger vi Nationalparken Þingvellir, hvor Islands historie og landskab mødes, derefter det majestætiske vandfald Gullfoss og til sidst det berømte geotermiske område Geysir.

Til frokost gør vi stop ved det unikke, familieejede Friðheimar drivhus, hvor tomater dyrkes året rundt under kunstig belysning, trods Islands mørke vintre. Her kan du opleve drivhusene og nyde en frisklavet tomatsuppe – en oplevelse, du ikke må gå glip af.

Efter en dag fyldt med spændende oplevelser og storslået natur kan vi tilbyde et afslappende ophold i den varme kilde Secret Lagoon (tilkøb). For dem, der vælger ikke at deltage, er der mulighed for at nyde omgivelserne eller få en varm drik i bistroen ved Secret Lagoon, inden vi fortsætter til vores overnatningssted.

Seværdigheder: Den Gyldne Cirkel – Nationalparken Þingvellir – Gullfoss – Geysir – Friðheimar.
Mulige tilkøb: Secret Lagoon
Forplejning: morgenmad, let frokost og aftensmad.
Overnatning: Hotel specificeres i din rejseplan. Se vores oversigt over hoteller her.

Dag 3


Skógafoss vandfald, farverige søpapegøjer og Eldhraun lavafelt

Rejsedistance 320km

Dagen starter med et besøg ved det spektakulære Seljalandsfoss, hvor vi får en unik mulighed for at gå bag vandfaldet og nyde den storslåede udsigt gennem vandets fald. Herefter fortsætter vi til det imponerende Skógafoss, hvor der ofte dannes en smuk regnbue i tågen, hvis solen står på – en magisk oplevelse, der virkelig fremhæver Islands natursceneri.

Vi fortsætter til Islands sydligste punkt og besøger den sorte sandstrand Reynisfjara med sine unikke basaltsøjler og klippeformationerne Reynisdrangar. I højsommeren er der gode chancer for at spotte de farverige søpapegøjer, som holder til i klipperne her. Derefter tager vi en kort køretur til den charmerende by Vik, hvor der er mulighed for at købe frokost og en sød snack.

Efter Vik kører vi over Mýrdalssandurs sletter og stopper ved Eldhraun, et lavafelt skabt af Lakis udbrud i 1783. Dagen afsluttes med et besøg ved den betagende gletsjerlagune Jökulsárlón og den nærliggende Diamond Beach, inden vi vender tilbage til hotellet.

Seværdigheder: Seljalandsfoss – Skógafoss – Reynisfjara (den sorte strand) – Reynisdrangar – Vik, Eldhraun – Jökulsárlón – Diamond Beach
Overnatning: Hotel i Suðurland. Specificeres i din rejseplan. Se vores oversigt over hoteller her.
Forplejning: morgenmad og aftensmad.

Skógafoss vandfaldet
Jökulsárlón

Dag 4


Østfjordene – Gletsjere, sejltur og kunstneriske naturoplevelser

Rejsedistance 310km

Dagen begynder med en sejltur på den imponerende gletsjerlagune Jökulsárlón, hvor vi i cirka 30 minutter glider mellem majestætiske isbjerge, der langsomt bevæger sig gennem det krystalklare, turkisblå vand. Her kan du slappe af og nyde den spektakulære udsigt – og med lidt held få øje på sæler, der boltrer sig i lagunen og ofte ligger og hviler på isflagerne.

Ved middagstid samles gruppen igen, og vi fortsætter østpå med første stop i den charmerende fiskerby Höfn, kendt som porten til Vatnajökull. Her kan du handle ind til frokost og, hvis vejret tillader det, nyde maden under åben himmel med en fantastisk udsigt over Vatnajökull-gletsjeren, Europas største gletsjer.

Dernæst besøger vi Djúpivogur, en kunstnerisk og historisk kystby, hvor vi ser de berømte skulpturer “Eggin í Gleðivík” – 34 æggeskulpturer, der repræsenterer fuglearter i området og giver en unik kunstnerisk oplevelse i naturen. Til sidst kører vi ad den naturskønne Öxi-rute, hvor landskabet byder på dramatiske bjerge og frodige dale – en køretur, der virkelig viser Islands vilde skønhed.

Seværdigheder: Det ældste geologiske område i Island, Höfn – Öxi – Hallormsstaðaskógur
Overnatning: Hotel i Østfjordene. Specificeres i din rejseplan. Se vores oversigt over hoteller her.
Forplejning: morgenmad og aftensmad.

Dag 5


Vandfald, vulkaner og varme kilder

Rejsedistance 300km

Efter morgenmad på hotellet begynder vi vores tur over det smukke højland ved Möðrudalur og ankommer til Dettifoss – Europas største og mest kraftfulde vandfald. Her oplever vi vandmasserne, der med utrolig styrke bruser ned i kløften, en naturkraft der virkelig gør indtryk.

Vi fortsætter til det geotermiske område Námaskarð, hvor vi kan udforske de vulkanske landskaber med boblende mudderpøle, unikke pseudokratere og bizarre lavaformationer – et ægte islandsk naturfænomen.

Der er mulighed for et afslappende besøg og bad i Mývatn Naturbad (tilkøb) – en oplagt måde at nyde det geotermiske vand og den spektakulære udsigt. Området omkring Mývatn byder også på spændende oplevelser som lavagrotten Grjótagjá og de mystiske klippeformationer i Dimmuborgir. Inden vi når frem til vores overnatningssted, gør vi et sidste stop ved det smukke Goðafoss, kendt som “gudernes vandfald.”

Aftenen afsluttes med en stor buffet på hotellet, hvor vi kan smage på islandske specialiteter og nyde en hyggelig middag i godt selskab.

Seværdigheder: Dettifoss – Námaskarð – Mývatn Naturbad – Grjótagjá – Dimmuborgir – Goðafoss
Mulige tilkøb: Mývatn naturbad
Overnatning: Hotel i Norðurland (Nordisland). Specificeres i din rejseplan. Se vores oversigt over hoteller her.
Forplejning: morgenmad og aftensmad.

Leirhnjúkur
Akureyri kirke

Dag 6


Eventyr i Akureyri og Glaumbær – Hvalsafari og Islands historie

Rejsedistance 225km

Vi begynder dagen med en god morgenmad på hotellet, hvorefter vi sætter kurs mod Islands næststørste by, Akureyri, der ligger smukt ved fjorden Eyjafjörður og huser omkring 20.000 indbyggere. Akureyri er kendt for sin charmerende atmosfære, hyggelige gader og livlige kultur. Her kan du vælge at tage på hvalsafari (tilkøb) – en fantastisk mulighed for at se de storslåede hvaler i deres naturlige omgivelser. Turen varer cirka tre timer, hvor du, foruden hvaler, kan opleve det dramatiske fjordlandskab fra havet.

For dem, der foretrækker at blive i byen, er der rig mulighed for at udforske Akureyri på egen hånd. Byen har flere spændende seværdigheder, som den botaniske have, der rummer mange af Islands unikke planter, samt Akureyri Kirke, der er et ikonisk vartegn med sin karakteristiske arkitektur. Der er også hyggelige caféer, butikker og gallerier, hvor man kan få en bid mad eller se lokale kunstværker.

Efter frokost samles vi og fortsætter vores rejse mod Glaumbær, en historisk præstegård, der giver et fascinerende indblik i Islands traditionelle byggestil. Bygget med vægge af tørv og græs, er Glaumbær et fremragende eksempel på, hvordan islændinge gennem århundreder har tilpasset sig det barske klima. Her får vi mulighed for at opleve det unikke håndværk og den kulturhistorie, som præger stedet, inden vi fortsætter til vores næste overnatningssted.

Seværdigheder: Akureyri, botanisk have, Akureyrar kirke – Glaumbær
Mulige tilkøb: Hvalsafari
Overnatning: Hotel i Norðurland (Nordisland). Specificeres i din rejseplan. Se vores oversigt over hoteller her.
Forplejning: morgenmad og aftensmad.

Dag 7


Fra Borgarfjörðurs varme kilder til Reykjaviks kultur og charme

Rejsedistance 275km

Vi kører mod Borgarfjörður for at opleve Deildartunguhver, verdens kraftigste varme kilde, der imponerer med sin kraft og naturlige varme. Her besøger vi også de betagende vandfald Hraunfossar og Barnafoss, hvor vandet strømmer dramatisk gennem lavaformationer og skaber et uforglemmeligt syn.

Inden vi når Reykjavik, stopper vi ved Snorrastofa i Reykholt – en spændende kulturinstitution, der er opkaldt efter den kendte islandske historiker, digter og forfatter Snorri Sturluson. Snorrastofa er et levende center for studier i oldnordisk litteratur og kultur og giver et fascinerende indblik i Islands historie.

For dem, der ønsker det, er der mulighed for en ridetur på islandske heste (tilkøb), mens andre kan udforske det naturskønne område omkring gården.

Ved ankomsten til Reykjavik tager vi dig med på en rundtur til byens største seværdigheder. Om aftenen er der mulighed for at deltage i en farvelmiddag på Hotel Viking Village (tilkøb), hvor vi kan fejre turens mange oplevelser.

Seværdigheder: Grábrók-krater – Deildartunguhver – Hraunfossar, Barnafoss – Snorrastofa – Reykjavik
Mulige tilkøb: ridning på islandske heste og farvelmiddag.
Overnatning: Hotel i Höfuðborgarsvæðið (Hovedstadsområdet). Specificeres i din rejseplan. Se vores oversigt over hoteller her.
Forplejning: morgenmad.

Vandfaldet Hraunfossar
Harpa Koncerthus i Reykjavik

Dag 8


Sidste eventyr i Reykjavik – Kultur og afslapning før hjemrejsen

Rejsedistance 50km

Inden afrejsen byder dagen på både kultur og naturoplevelser i Reykjavik. Byens vartegn, Hallgrímskirkja, rager op over byens centrum og giver dig en fantastisk udsigt over Reykjaviks gader og farvestrålende huse fra kirkens spir. Reykjavik er også fuld af muligheder for shopping, kulinariske oplevelser, museumsbesøg og smuk arkitektur som den moderne Harpa Koncertsal.

Der er også mulighed for at tilkøbe ekstra oplevelser:

FlyOver Iceland (tilkøb) – Tag med på en virtuel flyvetur over Islands mest spektakulære natur. Du sidder godt placeret med fødderne frit foran en stor, buet skærm, og oplevelsen forstærkes af blide bevægelser og effekter som vind, tåge og dufte, som virkelig bringer naturen tæt på.

Sky Lagoon (tilkøb) – Forkæl dig selv i denne geotermiske spa, inspireret af islandske natur- og kulturtraditioner. Sky Lagoon tilbyder ro og varme med udsigt over Atlanterhavet – den perfekte afslutning på din rejse.

Vi skal være i lufthavnen senest to timer før afgang, så vi forlader Reykjavik kl. 13.30.

Afgang fra Keflavik er kl. 16.30 med ankomst i København kl. 21.40 eller kl. 16.35 med ankomst i Billund kl. 21.30. Bemærk, at flytider kan ændres.

Seværdigheder i Reykjavik: Hallgrímskirkja – Harpa Koncertsal og Konferencecenter – Rådhuset, Höfði-huset, Den Gamle Havn, Bæjarins Beztu Pylsur
Mulige tilkøb: FlyOver Iceland – Sky Lagoon
Forplejning: morgenmad.

Ændringer i programmet kan forekomme.

Det siger vores gæster: