Eldhraun

Eldhraun

Det store lava felt Eldhraun, syd for det islandske højland, blev skabt i et af de største vulkanudbrud i historien og nok det største udbrud i nyere tid. Lakagigar-kraterne blev også dannet under dette udbrud. Selve vulkanudbruddet varede fra 1783 til 1784 og er kendt som Skaftáreldar (The Skaftá River Fires).

Dette var en katastrofal begivenhed for Island og Europa. Vulkanudbruddet som varede ca. 2 år sendte sort sky over hele Europa så det var konstant mørkt i hele perioden og koldt. Vi kender det som den lille istid.

20 procent af alle indbyggerne Island, og 80 procent af alle dyrene døde af forgiftning, samt at alle afgrøderne i Island og Europa blev ødelagt pga. aske og forurening. Kongen i Danmark erklærede at Island var et farligt sted at opholde sig og havde taget en beslutning om at evakuere alle fra øen og sende dem til Danmark lige før udbruddet stoppede.

Som nævnt ramte udbruddet også Europa. I Storbritannien er denne sommer kendt som Sand-Summer på grund af askefaldet, og det menes, at den luftbårne tåge og blokering af sollys kan have bidraget til den franske revolution pga. hungersnød og opgør mellem bønderne og adelen.

På trods af den uhyggelige effekt, som udbruddet havde, er dette lava område på 565 km2 i dag en af ​​de mest berømte seværdigheder på Island.

Området har et af de mest storslåede lava tunnel systemer i landet, der ligger nord for Laufbalavatn-søen. Der er fundet mere end 200 grotter og lava tunneller der strækker sig over mere end fem kilometer og 14 kubikmeter.