Sydkysten med Jökulsárlóns glitrende gletsjerlagune

Kør-selv-ferie

8 dage

BLL eller CPH

14.495 kr.

Forside / Rejser til Island / Kør selv ferie Island / Sydkysten med Jökulsárlóns glitrende gletsjerlagune

Oplev Islands betagende gletsjere og laguner

Prisen gælder for 1 person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.

Tag på en 8-dages kør-selv rejse og oplev Islands mest ikoniske seværdigheder. Udforsk smukke vandfald, gletsjere, nationalparker og det spektakulære Jökulsárlón – en magisk gletsjerlagune fyldt med flydende isbjerge, der tager pusten fra enhver.

Du rejser i dit eget tempo og nyder Islands storslåede landskab på egen hånd. Vilholdt Rejser skræddersyr din tur og sørger for hele pakken: fly, biludlejning, aktiviteter, overnatninger og en detaljeret kørevejledning. Vi sikrer, at du er godt forberedt, så din drømmerejse i Islands barske og betagende natur bliver perfekt.

Kort over Island med markering af rejserute

Prisen inkluderer:

  • Direkte fly t/r Billund eller København – Keflavik med Icelandair inkl. alle skatter og afgifter inkl. bidrag til Rejsegarantifonden
  • 23 kg check-in bagage og 10 kg håndbagage
  • Billeje Dacia Duster 4×4 eller lignende
  • Alle nødvendige forsikringer (undtagen sand- og askeforsikring)
  • 7 overnatninger i dobbeltværelse
  • Morgenmad alle dage
  • Alle seværdigheder i følge program
  • Færge til Vestmannaeyjar med bil t/r
  • Entre Eldheimar vulkan museum Vestmannaeyjar
  • Detaljeret kørselsvejledning og service ved Vilholdt Rejser

Vær opmærksom på, at den angivne fra pris er vejledende. Den endelige pris afhænger af rejseperiode, antal rejsende, valg af værelsestype og bilkategori samt den aktuelle plads- og prissituation på fly og overnatningssteder.

Prisen inkluderer ikke:

  • Frokoster og aftensmad
  • Brændstof, tunnel og parkeringsafgifter
  • Turistskat/overnatningsskat

Det er muligt at tegne rejse- års- og afbestillingsforsikring gennem Gouda Rejseforsikring. Du kan finde mere information og vælge den forsikring, der passer til dig under: Praktiske informationer -> Afbestillings- og rejseforsikring.

Mulige tilkøb:

Seng på hotelværelse

Når du vælger et enkeltværelse, får du dit eget private værelse uden deling. Prisen for enkeltværelset tilføjes til prisen på rejsen.

4290,- DKK

Personer bader i Secret Lagoon

Secret Lagoon er en idyllisk varm kilde omgivet af damp, gejsere og naturskønne stier. Nyd en autentisk oplevelse i naturen. Læs mere

250 kr.

Tag på hvalsafari omkring Islands kyster og oplev vågehvaler, pukkelhvaler og blåhvaler. Fra april til september hjælper erfarne guider dig med at spotte hvaler, sæler og delfiner. Læs mere

840 kr.

Islandske heste står ved siden af hinanden

Rid på islandske heste og udforsk naturen med erfarne guider. Perfekt for både nybegyndere og erfarne ryttere, med veltrænede heste og høj sikkerhed, så du kan nyde turen fuldt ud. Læs mere

fra 765 kr.

Person bader i Sky Lagoon.

Sky Lagoon i Island er en luksuriøs geotermisk spa med en spektakulær udsigt over Atlanterhavet. Med varme kilder og en unik infinity-pool skaber den en beroligende oplevelse, der kombinerer moderne komfort med Islands naturlige skønhed. Læs mere

895 kr.

Glade personer prøver forlystelsen "Fly over Iceland"

FlyOver Iceland (varighed ca. 30 min) er en 5D oplevelse, hvor du svæver over Islands natur foran en 20 meter skærm. Specialeffekter som vind og tåge skaber en uforglemmelig flyvetur med avanceret teknologi. Læs mere

325 kr.

Kom med op i højderne på den spændende gletsjervandring på Europas største gletsjer, Vatnajökull. Oplev gletsjerens storslåede skønhed med guiden! Læs mere

895 kr.

Rib båd sejler på gletsjerlagunen i Island.

Tag med på sejltur på gletsjerlagunen Jökulsárlón og oplev de turkisblå farvande og imponerende isbjerge tæt på. Din guide deler fascinerende information om gletsjeren og områdets arktiske dyreliv. Læs mere

375 kr.

En sejltur rundt om Heimaey Vestmannaeyjar byder på en enestående oplevelse med smukke klippeformationer, fugleliv og udsigt til vulkanske landskaber. Turen giver et unikt indblik i øens fascinerende natur og historie fra søsiden.

775 kr.

Perlan Wonders of Iceland

Wonders of Iceland er et museum, hvor du oplever naturens kræfter, indendørs isgrotte, gletsjerudstillinger og planetarium med nordlys. Udforsk havfugle og tag på en undersøisk rejse. Læs mere

350 kr.

Den blå lagune i Island set fra luften

Den Blå Lagune i Island byder på en unik spaoplevelse midt i et imponerende lavalandskab. Det geotermiske vand, som holder en behagelig temperatur på omkring 38°C året rundt, er rigt på mineraler som silica og svovl, der siges at have helende egenskaber for hud og krop. Nyd afslapning i det varme, turkise vand omgivet af rå natur, og forkæl dig selv med en uforglemmelig wellnessoplevelse. Læs mere

895 kr.

Liability Waiver forsikring (0 kr. i selvrisiko)

fra 300 kr. pr. dag.

Prisen er for 1 ekstra person per dag.

fra 50 kr. pr. dag.

Vælg bil til din rejse

Blå 4x4 bil til udlejning på Island

Dacia Duster


Inkluderet i pakkeprisen

Kia Spotage


Opgradering: kontakt os for pris

Toyota RAV4 4×4


Opgradering: kontakt os for pris

Kia Sorento 4×4 7 seats


Opgradering: kontakt os for pris

Toyota Land Cruiser 150 4×4


Opgradering: kontakt os for pris

Renault Trafic 9 seats


Opgradering: kontakt os for pris

Din rejseplan

Dag 1


Velkommen til Island

Jeres rejse til Island begynder i Billund eller København Lufthavn. Efter ankomst i Keflavik Lufthavn henter I jeres udlejningsbil. Der kører shuttlebusser til alle biludlejningsfirmaerne i lufthavnen.

Vi anbefaler, at I holder ind ved den Blå Lagune og slapper af i dejlige omgivelser efter flyveturen.

Overnatning: Hotel i Reykjavik. Specificeres i din rejseplan. Se vores oversigt over hoteller her
Mulige tilkøb: Blå Lagune

Kort over Island med rute markeret
Den blå Lagune.
Det smukke vandfald Gullfoss.

Dag 2


Den Gyldne Cirkel

Den Gyldne Cirkel består af 3 fantastiske naturfænomener og er nok den mest kendte turistattraktion i Island: Nationalpark Þingvellir, som er et af de mest betydningsfulde historiske steder i Island, det smukke vandfald Gullfoss og det verdensberømte geotermiske område Geysir.

Denne dag anbefaler vi et dejligt, afslappende ophold i den naturlige, varme kilde Secret Lagoon, et besøg på sagamuseet Sögusetrið eller et besøg i Lava Centre.

Overnatning: Hotel i Sydisland. Specificeres i din rejseplan. Se vores oversigt over hoteller her
Seværdigheder: Þingvellir – GullfossGeysir – Sögusetrið – Lava Centre
Mulige tilkøb: Secret Lagoon – fontana Sparidning

Kort over Island med rute

Dag 3


De smukke vandfald og Jökulsárlón

Efter morgenmad på hotellet besøger du de smukke vandfald Seljalandsfoss og Skógafoss. Derefter fortsætter turen til den imponerende Sorte Strand (Reynisfjara), som er landets sydligste punkt og hjemsted for mange forskellige søfugle – bl.a. den smukke og farverige søpapegøje. Reynisfjara er berømt for sin fantastiske, geologiske lavastruktur med basaltsøjler, sort sand og Reynisdrangar.

Du stopper i Vík til kaffe og har her mulighed for at handle lidt sødt til bilen. Herefter fortsætter du over sletten Mýrdalssandur og stopper i Eldhraun, hvor den berømte vulkan Laki var i udbrud i 1783.

Sidste stop er ved Jökulsárlón og Diamond Beach inden du ankommer til hotellet.

Overnatning: Hotel i Sydisland. Specificeres i din rejseplan. Se vores oversigt over hoteller her
Seværdigheder: Seljalandsfoss – Skogafoss – Den Sorte Strand – VikEldhraunJokulsarlonDiamond Beach

Landbyen Vik í Mýrdal.
Gletsjervandring på Vatnajökull.

Dag 4


Sydkysten – Skaftafell

På denne dag er der muligt at begynde dagen på gletsjervandring på den største gletsjer i Europa Vatnajökull eller sejle blandt gletsjerbjerge på gletsjerlagunen Jökulsárlón.

Derefter kan man besøge Nationalpark Skaftafell og vandre op til det smukke vandfald Svartifoss og nyde udsigten over det højeste punkt i Island Hvannadalshnúkur fra udsigtsposten Sjónarhóll. Efter disse fantastiske vandreture i naturen fører turen tilbage mod Hotel Eyjafjallajökull.

Overnatning: Hotel i Sydisland. Specificeres i din rejseplan. Se vores oversigt over hoteller her.
Seværdigheder: VatnajökullJökulsárlónSkaftafell Nationalpark.
Mulige tilkøb: Gletsjervandring VatnajökullSejltur Jökulsárlón.

Dag 5


Vestmannaøerne

Vulkanøerne Vestmannaøerne er en af de smukkeste naturvidundere i Island med fantastisk barsk natur og store klipper hvor Søpapegøjen (Lunden) og andre smukke fugle hører hjemme.

Færgen Herjólfur sejler fra Landeyjar havn om formiddagen. Når du ankommer til Vestmannaøerne starter du med en sejltur rundt om øerne, hvor du kan opleve de storslåede klipper, søpapegøjer, hvaler, havgrotter m.m. Derefter tager du på sightseeing med en bus rundt på Heimaey og slutter dagen med et besøge på Eldheimar museum.

Overnatning: Hotel i Sydisland. Specificeres i din rejseplan. Se vores oversigt over hoteller her.
Seværdigheder: Vestmannaøerne – Eldfell – Heimaey – Eldheimar Vulkanmuseumsøpapegøjerne (Lunde).

Kort over Island med markering af område
Vestmannaøerne
Vandfaldet Hjálparfoss i Þjórsárdalur.

Dag 6


Þjórsárdalur

Der er meget at se og beundre i Þjórsárdalur. F.eks. kan I tage til Stöng-gården og få et indblik i dennes historie. Stöng blev dækket af aske i 1104-udbruddet, men blev udgravet i 1939 og er nu blevet genopbygget. Det er en fremragende mulighed for at lære, hvordan livet var på Island i gamle dage.

I udkanten af de islandske højlande, i den øverste del af Þjórsárdalur, finder I en af de smukkeste, små oaser på Island. Her er de 2 mægtige vandfald Hjálparfoss og Háifoss.

Der findes mange oaser i Island, og Gjáin er helt sikkert en af de smukkeste.

Overnatning: Hotel i Sydisland. Specificeres i din rejseplan. Se vores oversigt over hoteller her
Seværdigheder: Þjórsárdalur – Nationalgården Stöng – Hjálparfoss – Háifoss – Gjáin

Kort over Island med markeret

Dag 7


Reykjadalur – Reykjavik

Reykjadalur, En fantastisk vandretur på ca. 7 kilometer i alt. I vandrer op i bjergene i meget smukke omgivelser. Bjergene skifter farver og når I ankommer ind i dalen har I mulighed for at bade i en ægte varm kilde. Husk badetøj, vandflasker og madpakker.

Reykjavik, Her er der rig mulighed for at opleve den islandske kultur, f.eks. Det islandske nationalmuseum, kunstmuseet Kjarvalsstaðir, Hallgrímskirkja, rådhuset, det nye operahus og midtbyen er også et besøg værd. Island har også to kæmpe store indkøbscentre og er kendt for at have alle mærkevarer.

Overnatning: Hotel i Sydisland. Specificeres i din rejseplan. Se vores oversigt over hoteller her.
Seværdigheder: Hveragerdi – Reykjadalur – Hallgrimskirkja – Ráðhusið – Harpa – Höfdi – Den gamle havn – Bæjarins bestu
Mulige tilkøb: Wonders of IcelandFlyOver IcelandHvalsafariride på islandske hesteSky Lagoon

Kort over Island med rute markeret
Islands hovedstad Reykjavik med Hallgrímskirkja i baggrunden.
Fly letter fra Keflavik.

Dag 8


Farvel Island

Efter nogle oplevelsesrige dage i Sagaøens fortryllende natur, er det nu tid til at drage hjem igen – med minder for livet.

På vej til lufthavnen anbefaler vi at du kører langs Sydstranden til Keflavik og stopper ved det geotermiske område Krysúvik og Strandakirkja.

Aflevering af lejet bil i Keflavik Lufthavn. Hjemrejse til Danmark. I skal være i lufthavnen 2 timer før afrejse.

Seværdigheder: Strandakirkja, Krysuvik
Mulige tilkøb: Blå Lagune

Vil du have de seneste nyheder?

Få adgang til eksklusive rejsetilbud, inspirerende tips og unikke rejseoplevelser. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og lad dig inspirere til dit næste eventyr.

Naturskøn sti med kurver gennem Færøernes grønne landskaber

Har du spørgsmål? Vi hjælper dig gerne – kontakt os i dag!

Vores rejseeksperter står klar til at finde den perfekte rejse – uanset om du drømmer om en grupperejse, en kør-selv-ferie eller en skræddersyet oplevelse. Med mange års erfaring sikrer vi en tryg og uforglemmelig rejse.

info@vilholdt.dk
70 60 44 77

Charlotte Carlsen

grundlægger af team Island K. Torben Rasmussen.

K. Torben Rasmussen

Lene Jensen

Det siger vores gæster: