Fugle og natur – i det nordøstlige Island

  • Grupperejse

    8 dage

    CPH

    Fra

    22.450,-

Forside / Rejser til Island / Grupperejser til Island / Fugle og natur – i det nordøstlige Island ISL-0805

Fuglerejse til Nordøstisland – fugle, fjelde og hvaler

Nordøstisland byder på noget af landets mest imponerende fugleliv. Indkvartering er samlet ét sted mellem Mývatn og Húsavík, hvorfra der dagligt køres ud til fuglefjelde, lavamarker, vådområder og varme kilder. Området er kendt for mange ynglende svømmeænder, vadefugle og sjældne arter som jagtfalk og mosehornugle.

Hvalsafari udgår fra Húsavík – Islands bedste sted at opleve pukkelhval, hvidnæse og blåhval. Programmet tilpasses vejret, og der er mulighed for både naturoplevelser og fordybelse.

Fra hotellet er der nem adgang til stier, elve, fugletårn og en historisk fåre-ret. En rejse for den naturinteresserede, hvor dagene får ben at gå på.

Rejsen ledes af biolog og fugleekspert Ib Krag Petersen.

Prisen inkluderer:

  • Direkte fly fra København – Keflavik t/r med Icelandair inkl. alle skatter og afgifter
  • 23 kg check-in bagage og 10 kg håndbagage
  • Alle transfers og bustransport som beskrevet
  • Alle seværdigheder ifølge program
  • 7 overnatninger i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad
  • 7 middage undervejs ekskl. drikkevare
  • 6 x frokostmadpakker ekskl. drikkevare
  • Hvalsafari
  • Ib Krag Petersen som rejseleder på hele turen
  • Inkl. bidrag til rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke:

  • Afbestillings- og rejseforsikringer
  • Øvrige måltider, ud over de specifikt nævnte.
  • Eventuelle aktiviteter og entrébilletter ud over de nævnte.

Mulige tilkøb:

Seng på hotelværelse

Når du vælger et enkeltværelse, får du dit eget private værelse uden deling. Prisen for enkeltværelset tilføjes til prisen på rejsen.

2.900,- DKK

Afrejsedatoer Fly ikon

Afrejsedato: 08-06-2025
Varighed: 8 dage
Pris: 22.450 DKK
Afrejse fra: København

Din rejseplan

Dag 1


Velkommen til Island

Mødetid er tidligt i Københavns Lufthavn, og der flyves med Icelandair til Keflavik på det sydvestlige Island. Ved ankomst fortsætter rejsen med bus til Reykjavik og derfra med indenrigsfly til Akureyri i nord. Her står gruppens bus klar og kører det sidste stykke til Hotel Brekka i Aðaldal, syd for Húsavík, hvor deltagerne indkvarteres.

Der serveres aftensmad på hotellet. Øvrige måltider denne dag er ikke inkluderet.
Der er mulighed for at handle toldfrit i Kastrup.

Overnatning: Hotel Brekka

Kort med markering over Island
Udsigt ud over Akureyri i Island.
Islands anden største by Akureyri.
Kraterø på Island set fra oven omgivet af hav
Vulkan krater ved Myvatn sø.

Dag 2


Legendariske Mývatn og områdets geologi

Syd for hotellet ligger Mývatn – Myggenes sø – kun 35 km væk. Der er ingen stikmyg på Island, men søens varme, lavvandede vand er rig på dansemyg og kvægmyg, som tiltrækker et imponerende antal ynglende ænder.

I søens sydøstlige del strømmer underjordisk vand ind året rundt. Det holder konstant 4 °C, hvilket gør området isfrit og til vinteropholdssted for blandt andet Islandske Hvinænder. Dette fænomen kaldes Kaldavermsl – koldt om sommeren, varmt om vinteren.

Områdets geologi er mindst lige så fascinerende. Her ses lavamarker, vulkankratre og sprækker skabt af jordskælv. En af grotterene gemmer på krystalklart, 45° varmt vand – perfekt til et kig ned i undergrunden.

Hvis vejret tillader det, bestiges Hverfjall-krateret med udsigt over Mývatn. Der kan også blive tid til et besøg ved det geotermiske kraftværk Krafla.

Seværdigheder: Mývatn – Hverfjall-krateret – Krafla kraftværk
Forplejning: morgenmad, frokost-madpakke og aftensmad
Overnatning: Hotel Brekka

Dag 3


Aðaldal, Húsavík og hvaler i Skjálfandi-bugten

Dagen byder på oplevelser i Aðaldal og omegn. I nordenden af dalen, hvor lavamarken slutter, begynder et stort marskområde med rigt fugleliv. Her er gode chancer for at opleve ynglende Rødstrubet Lom, Odinshøns og måske finde en rede.

Området rummer desuden Ederfuglekolonier og spændende arter som Sortand, Havlit, Bjergand og Toppet Skallesluger. I floden Skjálfandafljót ses ofte Spættet Sæl. Vi bevæger os også gennem lavamarken Aðaldalshraun med sine karakteristiske hule lavaformationer og naturlig birkeskov.

Hvis vejret tillader det, sejles der ud fra Húsavík på hvalsafari i Skjálfandi-bugten. Turen varer ca. tre timer, og chancerne for at se Pukkelhval og Hvidnæse Delfin er gode. Tidspunktet afhænger af vind og observationer – også aftenafgang kan komme på tale.

Hvis tiden rækker, er der mulighed for et afsluttende bad i det naturskønt beliggende GeoSea.

Seværdigheder: Aðaldal – Skjálfandafljót – Aðaldalshraun – Húsavikhvalsafari
Overnatning: Hotel Brekka
Forplejning: morgenmad, frokost-madpakke og aftensmad

hvalfinne stikker op af havet ud fra islands kyst
Pukkelhval
Flyvebillede af Asbyrgi Canyon i Island
Kløft i Ásbyrgi

Dag 4


Fuglefjeldet Rauðinúpur og Ásbyrgi

På den nordøstlige halvø Melrakkaslétta – tæt på polarcirklen – ligger fuglefjeldet Rauðinúpur. Fra gården Núpskatla går turen ca. 1 km til fjeldet. Ruten er kort, men kan være udfordrende pga. en stenet strandvold. Belønningen er et levende fuglefjeld med bl.a. Lunder, Lomvier, Polarlomvier, Rider, Mallemukker, Tejst og Suler – samt to markante klippesøjler lige ud for kysten.

Heden nær gården huser desuden ynglende Sortgrå Ryler.

På hjemvejen stoppes i Ásbyrgi – en dramatisk kløft omgivet af op til 80 meter høje klipper og dækket af birkeskov. Kløften har form som et hestespor, hvilket ifølge sagnet stammer fra Odins hest, Sleipner. Geologisk er den skabt af en tidligere flod og vandfald, og måske vil et fremtidigt vulkanudbrud sende lava gennem dalen igen.

Dagens rute er en af turens længere køredage.

Seværdigheder: halvøen Melrakkaslétta- Rauðinúpur – Àsbyrgi
Overnatning: Hotel Brekka
Forplejning: morgenmad, frokost-madpakke og aftensmad

Dag 5


Besøg ved gården Hraun, Laxá-kraftværket og Nykurskál

Tæt på hotellet ligger gården Hraun – opkaldt efter de store lavamarker, der dækker størstedelen af dens 3.500 hektar. Gården driver fårehold og lidt kødkvæg, og græsset bruges som vinterfoder. Her findes små søer og vandløb med kaldavermsl – det karakteristiske 4 °C varme underjordiske vand – og området er rigt på fugleliv. Der bliver tid til en god vandretur i det særprægede landskab.

Senere besøges vandkraftværket Laxárvirkjun ved floden Laxá. Et lille, men spændende anlæg, der er bygget ind i klippen. De oprindelige planer om en stor dæmning blev opgivet efter lokal modstand – blandt andet med sprængstof.

Turen fortsætter til kratersøen Nykurskál i Reykjahverfi. Søen har klart, turkisblåt vand og ligger dramatisk i et gammelt vulkankrater. Her ses ofte Islom og Sangsvane. Gåturen op er stejl, men det hele værd.

Seværdigheder: Hraun – Laxárvirkjun – Laxá – Nykursskál – Reykjahverfi
Overnatning: Hotel Brekka
Forplejning: morgenmad, frokost-madpakke og aftensmad

Stor Kjove fugl flyver tæt ved jorden
Kjove
Suler i Island
Suler

Dag 6


Højlandsheder og svovlkilder ved Þeistareykir

Øst for Aðaldal strækker store, åbne højlandsheder sig gennem landskabet. Om sommeren græsser områdets får og lam her i det barske, men storslåede terræn.

Midt i dette landskab ligger Þeistareykir – et geotermisk aktivt område med dampende svovlkilder og farverige jordområder. Tidligere var stedet svært tilgængeligt, men i dag fører en asfalteret vej hele vejen op til området, hvor et kraftværk nu udnytter den geotermiske energi til elproduktion.

Området kan udforskes frit og uden afmærkede stier – her opleves naturen på egne præmisser.

Dagen kan også byde på besøg ved fuglefjelde med lundekolonier og havudsigt. Herfra er der desuden mulighed for at spotte hvaler i havet, hvis forholdene er til det.

Seværdigheder: Þeistareykir
Overnatning: Hotel Brekka
Forplejning: morgenmad, frokost-madpakke og aftensmad

Dag 7


Fleksibel dag med plads til fordybelse – program besluttes på dagen

På rejsens sidste hele dag i området er programmet åbent og afhænger af vejr, stemning og interesser.

Måske skal der gøres et ekstra forsøg på at finde en havlit-rede, bruges tid på at fotografere strømænder i deres brusende element, eller bare nydes en længere tur i lavamarken – med øjne og sanser lidt mere åbne end første gang.


Overnatning: Hotel Brekka
Forplejning: morgenmad, frokost-madpakke og aftensmad

To strømænder (han og hun)
To strømænder (han og hun)
Harpa Koncerthus i Reykjavik

Dag 8


Hjemrejse via Akureyri og Reykjavik

Det er hjemrejsedag, og vi skal tidligt af sted. Fra Akureyri Lufthavn flyves der til Reykjavik, hvor der bliver et par timer på egen hånd i byen – en mulighed for at få en bid frokost eller tage en kort gåtur i centrum.

Midt på eftermiddagen fortsætter turen med bus til Keflavik Lufthavn, hvor flyet mod København afgår sidst på dagen. Ankomst til Danmark om aftenen.

Seværdigheder i Reykjavik: Hallgrímskirkja – Harpa Koncertsal og Konferencecenter – Rådhuset – Höfði-huset – Den Gamle Havn – Bæjarins Beztu Pylsur
Forplejning: morgenmad

Med forbehold for ændringer.
Vilholdt Rejser ApS

Naturskøn sti med kurver gennem Færøernes grønne landskaber

Vil du have de seneste nyheder?

Få adgang til eksklusive rejsetilbud, inspirerende tips og unikke rejseoplevelser. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og lad dig inspirere til dit næste eventyr.

Nyhedsbrev – Mailchimp

Vi indsamler dine personoplysninger, når du tilmelder dig vores nyhedsbrev eller bruger vores hjemmeside. Læs mere om vores håndtering af dine oplysninger i vores persondatapolitik.
Husk du kan altid afmelde her, eller direkte i nyhedsbrevet.

Har du spørgsmål? Vi hjælper dig gerne – kontakt os i dag!

Vores rejseeksperter står klar til at finde den perfekte rejse – uanset om du drømmer om en grupperejse, en kør-selv-ferie eller en skræddersyet oplevelse. Med mange års erfaring sikrer vi en tryg og uforglemmelig rejse.

info@vilholdt.dk
70 60 44 77

Profilfoto af Charlotte Carlsen

Charlotte Carlsen
Rejsekonsulent

Profilfoto af K. Torben Rasmussen

K. Torben Rasmussen
Rejsekonsulent

Profilfoto af Carina Vilholdt

Carina Thordarson Vilholdt
Rejsekonsulent

Det siger vores gæster: