Rejse til Islands Sydkyst & Den Gyldne Cirkel 2027

Grupperejse

6 dage

BLL eller CPH

Fra 18.495 kr.

Forside / Rejser til Island / Grupperejser til Island / Rejse til Islands Sydkyst & Den Gyldne Cirkel 2027

Rejs i sommeren til Island – med dansktalende guide

Tag med til Island, hvor du kommer til at opleve nogle af Islands mest populære seværdigheder på kun 5 dage! Rejsen er i sommermånederne, som betyder at dagene er lange og lyse. Naturen og landskabet bliver frodigt og der er fugleliv at se.

Der er arrangeret tre heldagsudflugter, hvor din guide er med dig hele dagen, hvor du bl.a. besøger Den Gyldne Cirkel, som er tre store seværdigheder, nemlig Nationalparken Thingvellir, Geysir og Gullfoss. Vi kører langs sydkysten, hvor barske kyster, brusende vandfald og sorte sandstrande er højdepunkterne. Du kommer ud at sejle med en færge til de historiske øgrupper, Vestmannaøerne, hvor fuglelivet er på sit højeste. Der er også arrangeret en hel dag i Reykjavik og meget mere!

Denne rejse er for dig, som ønsker at opleve det klassiske Island i en lys og frodig årstid, ledsaget af en lokal, dansktalende guide.

Flytider

Flytider for BLL:
Udrejse fra BLL d. 11. juni 2027 kl. 22.35 med ankomst til KEF kl. 23.35
Hjemrejse fra KEF d. 16 juni 2027 kl. 16.35 med ankomst til BLL 21.35

Flytiderne for CPH:
Udrejse fra CPH d. 11. juni 2027 kl. 17.15 med ankomst til KEF kl. 18.30
Hjemrejse fra KEF d. 16 juni 2027 kl. 16.30 med ankomst til CPH kl. 21.45

*Alle tider er lokale tider

Kort over Island med rute

Prisen inkluderer:

  • Direkte fly fra Billund eller København – Keflavik t/r inkl. alle skatter og afgifter
  • 23 kg check-in bagage og 10 kg håndbagage
  • Alle transfers og bustransport som beskrevet
  • 5 hotelovernatninger inkl. morgenmad
  • Alle seværdigheder ifølge program
  • Heldagsudflugt til Den Gyldne Cirkel
  • Heldagsudflugt til Sydkysten
  • Heldagsudflugt til Vestmannaøerne
  • Kort sightseeing i hovedstaden Reykjavik
  • Udflugt til Grindavík og det nye vulkanområde
  • Lokale, dansktalende guider på alle udflugter
  • Lovpligtigt bidrag til Rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke:

  • Frokost og aftensmad

Afbestillingsforsikring og rejseforsikring er ikke inkluderet i rejsens pris og skal derfor købes separat.
Vi anbefaler, at du tegner relevant forsikring for at være dækket i tilfælde af sygdom, afbestilling, forsinkelser eller andre uforudsete hændelser.
Du har mulighed for at tilkøbe både afbestillings- og rejseforsikring gennem os. Kontakt os gerne for mere information eller læs mere her: Praktiske informationer -> Afbestillings- og rejseforsikring.

Mulige tilkøb:

Seng på hotelværelse

Når du vælger et enkeltværelse, får du dit eget private værelse uden deling. Prisen for enkeltværelset tilføjes til prisen på rejsen.

4.995 kr.

250 kr.

bogen naturguide Island

Tilkøb bogen Naturguide Island af forfatterne Jon Feilberg og K. Torben Rasmussen.

Er du parat til at udforske det eventyrlige Island med dets geologiske ur-landskaber, sjældne fugle, pattedyr og planter, så kom med. Naturguide Island er overskuelig og nem at anvende under din rejse til Island, så du på stedet kan få hjælp til identifikation af og mere viden om de forskellige arter.

Du finder: Generel information om landets geologi og geografi. introduktion om fugle, pattedyr og planter, beskrivelse af gode lokaliteter, beskrivelse og fotos af 104 fuglearter, 26 land- og havpattedyr og mere end 248 planter, kort omtale om jagt og kommerciel hvalfangst ved Island og alt i alt en uundværlig guide til besøgende, der vil vide noget om naturen i Island.

200 kr.

bog turen går til island

Tilkøb bogen Turen Går Til ISLAND af forfatter K. Torben Rasmussen. Bogen dækker hele Island med Reykjavík og omegn, Snæfellsnes og Borgarfjörður, Vestfjordene, Nordlandet, Østlandet, Sydlandet, Vestmannaøerne samt det indre højland. Bogen giver indblik i dagligdagen i Island og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om landets historie, kunst og kultur, mad og drikke og den helt særlige natur og geografi. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.

150 kr.

Personer bader i Secret Lagoon

Secret Lagoon er en idyllisk varm kilde omgivet af damp, gejsere og naturskønne stier. Nyd en autentisk oplevelse i naturen. Læs mere

250 kr.

Glade personer prøver forlystelsen "Fly over Iceland"

FlyOver Iceland (varighed ca. 30 min) er en 5D oplevelse, hvor du svæver over Islands natur foran en 20 meter skærm. Specialeffekter som vind og tåge skaber en uforglemmelig flyvetur med avanceret teknologi. Læs mere

325 kr.

Perlan Wonders of Iceland

Wonders of Iceland er et museum, hvor du oplever naturens kræfter, indendørs isgrotte, gletsjerudstillinger og planetarium med nordlys. Udforsk havfugle og tag på en undersøisk rejse. Læs mere

400 kr.

Person bader i Sky Lagoon.

Sky Lagoon i Island er en luksuriøs geotermisk spa med en spektakulær udsigt over Atlanterhavet. Med varme kilder og en unik infinity-pool skaber den en beroligende oplevelse, der kombinerer moderne komfort med Islands naturlige skønhed. Læs mere

895 kr.

Tag på hvalsafari omkring Islands kyster og oplev vågehvaler, pukkelhvaler og blåhvaler. Fra april til september hjælper erfarne guider dig med at spotte hvaler, sæler og delfiner. Læs mere

840 kr.

Kom med til vores islandske middag med en 3-retters menu, hvor I får lov til at smage på islandske råvarer. Vi samles én sidste gang med guiden for en mindeværdig aften med god mad og hyggeligt samvær.

595 kr.

Afrejsedatoer Fly ikon

Din rejseplan

Dag 1


Ankomst til Island


Ved ankomsten til Keflavik Lufthavn bliver I budt velkommen af jeres guide, som står klar til at tage imod jer. Når alle er samlet, går turen videre til jeres første overnatningssted.

Overnatning: Fosshotel Barón eller lignende

kirke med blå sø og blå himmel
Reykjavik
Gejser sprutter vand i Island
Geysir

Dag 2


Den Gyldne Cirkel og afslapning i Secret Lagoon

Efter morgenmaden forlader vi hotellet og begiver os mod Den Gyldne Cirkel. Den Gyldne Cirkel er en af Islands mest velkendte ruter, som forbinder tre storslået naturseværdigheder. Første stop på ruten er nationalparken Þingvellir (Thingvellir), som både betegnes som værende et historisk og geologisk unikt område. Her kan der opleves imponerende sprækkedal, hvor de tektoniske plader mødes, og hvor Altinget blev grundlagt omkring år 930.

Dernæst går turen til vandfaldet Gullfoss, som er kendt for at være et af Islands ikoniske og storslået naturfænomener. Her kan du opleve kraftfulde vandmasser kaste sig 32 meter ned i en dyb slugt, omgivet af 70 meter høje klipper. Vandet stammer fra den næststørste gletsjer i Island, Langjökull, som hver sekund buldrer 109 kubikmeter vand gennem slugen.

Efter besøget ved Gullfoss fortsætter vi rejsen mod det geotermiske område Geysir, som har givet navn til gejsere verden over. Trods den oprindelige Geysir stort set er inaktiv i dag, er nabogejseren Strokkur fortsat meget aktiv. Hver 5-10 minut kan du i dette område opleve Strokkur sende en vandstråle 20-40 meter op i luften.

Dagens oplevelser rundes af med mulighed for afslapning i Secret Lagoon (tilkøb), som er en naturlig varm kilde med en temperatur på 38-40 grader. Secret Lagoon er den ældste naturlige kilde i Island. For dem, der ikke ønsker at bade, er der mulighed for at få noget varmt at drikke (ikke inkluderet), eller nyde området inden turen fortsætter til jeres overnatningssted.

Seværdigheder: Den Gyldne Cirkel – Þingvellir Nationalpark – Geysir – Gullfoss
Mulige tilkøb: Secret Lagoon
Forplejning: morgenmad
Overnatning: Hotel South Coast eller lignende

Dag 3


Sydkystens vandfald og den sorte strand

I dag går turen mod Islands sydkyst, der byder på flere imponerende og naturskønne attraktioner. Første stop er ved vandfaldet Seljalandsfoss. Det særlige ved Seljalandsfoss er at du kan gå bag vandfaldet, hvor det brusende vandfald opleves indefra. Herefter fortsætter turen til det 60 meter høje vandfald Skógafoss. De enorme vandmasser styrter ned over klippekanten og skaber ofte et fint slør af vanddråber, som på solrige dage kan danne smukke regnbuer i luften. Det er også muligt at gå op ad trapperne til toppen af vandfaldet, hvorfra du kan opleve en flot udsigt over det omkringliggende landskab.

Efter besøget ved de to vandfald, besøges den sorte sandstrand Reynisfjara, som er kendt for sit mørke lavasand og sine karakteristiske klippeformationer. Fra strandbredden er der udsigt til Reynisdrangar, som er tre fritstående klippesøjler ude midt i havet. Herefter fortsætter vi til den nærliggende by Vík, hvor der vil være mulighed for at købe og nyde en frokost.

På vej tilbage mod hotellet gør vi stop ved gletsjertungen Sólheimajökull. Her får i mulighed for at opleve det særprægede landskab, og komme helt tæt på den isblå is.

Seværdigheder: Seljalandsfoss – Skógafoss – Reynisdrangar og Reynisfjara – Vik – Sólheimajökull
Forplejning: morgenmad
Overnatning: Hotel South Coast eller lignende

Reynisdrangar med sine sten formationer
Den sorte strand, Reynisfjara
Vestmannaeyjar øgruppen set fra søsiden
Vestmannaøerne

Dag 4


Vestmannaøerne

Vestmannaøerne er en øgruppe syd for Island. Her er den vilde natur og de græsbeklædte klipper med til at skabe rammen for et rigt fugleliv med søpapegøjer og andre eksotiske arter. Turen til Vestmannaøerne starter med færgen Herjólfur fra Landeyjar Havn, som sejler os til hovedøen Heimaey. Ved ankomsten til Heimaey, begynder vi med en rundtur, hvor guiden fortæller om bl.a. de synlige spor fra vulkanudbrud i 1973.

Herefter besøger vi Eldheimar Vulkanmuseet, hvor det vil være muligt for dig at fordybe dig i udstillinger om fortællingen om øens største naturkatastrofe.

Er du eventyrlysten, kan du tilkøbe en sejltur rundt om hovedøen Heimaey. Her får du muligheden for at opleve klippeformationer og havgrotter til søs. På sejlturen ser du bl.a. en klippe, som forestiller sig en elefant, som dypper sin snabel i havet. Hvis du er heldig, kan du se søpapegøjer og hvaler på sejlturen (ikke garanteret).

Seværdigheder: Vestmannaøerne – Heimaey – Eldheimar Vulkanmuseum – Vulkanen Eldfell
Mulige tilkøb: Sejltur rundt om Heimaey
Forplejning: morgenmad
Overnatning: Hotel South Coast eller lignende

Dag 5


Reykjavik

Efter morgenmad på hotellet kører vi til Reykjavik, verdens mindste storby. Du har mulighed for at udforske byen på egen hånd eller tilkøbe følgende oplevelser:

  • FlyOver Iceland er en fascinerende oplevelse, hvor du ”flyver” hen over Islands landskaber i en bevægelig stol foran en kæmpe skærm. Vind, duft og bevægelse gør det til en realistisk og sanselig rejse gennem fjelde, vandfald og vulkanområder.
  • Hvalsafari er ved Reykjaviks havn, hvor du sejler ud og får muligheden for at opleve hvaler, delfiner og havfugle i deres naturlige omgivelser. Obs: det er ikke garanteret at se hvaler, da det er vilde dyr.
  • Wonders of Iceland (Perlan) er en udstilling, der formidler Islands natur gennem nordlysfilm, en menneskeskabt isgrotte og interaktive installationer om vulkaner og gletsjere.
  • Sky Lagoon er et moderne geotermisk spa med udsigt over havet. Her prøves det særlige 7-trins ritual, som kombinerer varmt og koldt vand, damp, sauna, bodyscrub og afslapning.

Slut aftenen af med at tilkøbe en islandsk middag, som vi kan nyde sammen i gruppen (tilkøb).

Mulige tilkøb: FlyOver Iceland – Hvalsafari – Wonders of Iceland – Sky Lagoon – islandsk middag
Forplejning: morgenmad
Overnatning: Fosshotel Barón eller lignende

høj kirke med byen omkring sig og blå himmel med skyer
Islands hovedstad Reykjavik.
Ved Grindavik

Dag 6


Reykjanes-halvøen og hjemrejse

På hjemrejsedagen forlader vi hotellet efter morgenmad, og sætter kurs mod Reykjanes-halvøens. Her har den vulkanske aktivitet har sat sit præg på landskabet. Første stop er Kleifarvatn, som er en dyb sø omgivet af sorte lavamarker og stejle fjelde.

Herefter går turen videre til det geotermiske område Krýsuvík/Seltún. Her vil du opleve damp stige op fra jorden, mens mudderpøle bobler og farverige mineraler præger området landskab. Efterfølgende besøger vi kystbyen Grindavik, som i dag stort set står tom efter gentagne vulkanudbrud, som er sket i de seneste par år.

Efter en dag på Reykjanes-halvøen går turen til lufthavnen. Efter 6 dage i Island er du nu rigere på oplevelser og uforglemmelige minder resten af livet.

OBS: I tilfælde af vulkansk aktivitet i området, vil dagens rute blive ændret, og turen går i stedet til Reykjavik.

Serværdigheder: Kleifarvatn – Krýsuvík/Seltún – Grindavik
Forplejning: morgenmad

Med forbehold for ændringer.
Vilholdt Rejser ApS

Vil du have de seneste nyheder?

Få adgang til eksklusive rejsetilbud, inspirerende tips og unikke rejseoplevelser. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og lad dig inspirere til dit næste eventyr.

Naturskøn sti med kurver gennem Færøernes grønne landskaber

Har du spørgsmål? Vi hjælper dig gerne – kontakt os i dag!

Vores rejseeksperter står klar til at finde den perfekte rejse – uanset om du drømmer om en grupperejse, en kør-selv-ferie eller en skræddersyet oplevelse. Med mange års erfaring sikrer vi en tryg og uforglemmelig rejse.

info@vilholdt.dk
70 60 44 77

Charlotte Carlsen

grundlægger af team Island K. Torben Rasmussen.

K. Torben Rasmussen

Ingi Thordarson Vilholdt

Det siger vores gæster: