Island rundt på 10 dage 2027
Grupperejse
10 dage
BLL eller CPH
Fra 28.495 kr.
10 dage rundt i Island – med Vestmannaøerne, isbjerge og hvalsafari
Denne rejse tager dig hele vejen rundt om Island på 10 dage. Der er god tid til at opleve naturen, fordybe sig i historien og nyde roen undervejs – uden at det hele bliver for hektisk.
Vi besøger nogle af Islands største seværdigheder: Þingvellir, Gullfoss, Strokkur, isbjerge, varme kilder og vulkaner. Vores lokale, dansktalende guide deler sin viden om landets geologi, kultur og hverdagsliv, så du får både store naturoplevelser og indsigt med hjem.
Turen inkluderer besøg på Vestmannaøerne, hvalsafari og sejltur blandt isbjerge. Vi bor enkelt og godt – med fokus på det, du er kommet for: naturen, fællesskabet og oplevelserne.
Programmet er vejledende. Der tages forbehold for ændringer.
Flytider
D. 16. – 25. juni
Afrejse fra BLL d. 16 juni kl. 22.35, med ankomst i KEF kl. 23.35
Hjemrejse fra KEF d. 25 juni kl. 16.35, med ankomst i BLL kl. 21.35
Afrejse fra CPH d. 16. juni kl. 17.15, med ankomst i KEF kl. 18.30
Hjemrejse fra KEF d. 25 juni kl. 16.30, med ankomst i CPH kl. 21.45
D. 4. – 13. august
Afrejse fra BLL d. 4 august kl. 22.35, med ankomst i KEF kl. 23.35
Hjemrejse fra KEF d. 13 august kl. 16.35, med ankomst i BLL kl. 21.35
Afrejse fra CPH d. 4 august kl. 22.35, med ankomst i KEF kl. 23.50
Hjemrejse fra KEF d. 13 august kl. 16.30, med ankomst i CPH kl. 21.45

Prisen inkluderer:
Prisen inkluderer ikke:
Mulige tilkøb:
Afrejsedatoer
Din rejseplan
Dag 1
Velkommen til Island
Ved ankomsten til Keflavik Lufthavn bliver du mødt af din lokale guide fra Vilholdt Rejser. Når gruppen er samlet, kører vi mod Hotel Viking Village i den hyggelige havneby Hafnarfjörður – en by med rødder i vikingetiden.
Muligt tilkøb: Sandwich og vand ved ankomst
Overnatning: Hotel Viking Village



Dag 2
Dagsudflugt i Den Gyldne Cirkel
Efter morgenmaden på hotellet begiver vi os mod nationalparken Þingvellir (Thingvellir), et af Islands mest historisk betydningsfulde steder. Her tager vi på en kort vandretur gennem Almannagjá-kløften, der markerer grænsen mellem de nordamerikanske og eurasiske tektoniske plader. Jeres guide leder jer gennem området og fortæller den fascinerende historie om Altinget, et af verdens første parlamenter, som blev grundlagt i år 930. Vi gør et stop ved det smukke vandfald Öxaráfoss, som byder på betagende udsigter.
Vi stopper ved det berømte Friðheimar drivhus, som er en familie ejet virksomhed i Island. Hos Friðheimar dyrker de tomater året rundt, trods Islands lange, mørke vintre, under kunstig belysning i drivhuse. Vi vil byde jer velkommen til at se deres drivhuse og derefter nyde deres tomatsuppe med nybagt brød til frokost.
Herefter går turen videre til det ikoniske geotermiske område Geysir, som har givet navn til gejsere over hele verden. Selvom den oprindelige Geysir nu er stort set inaktiv, er nabogejseren Strokkur yderst aktiv. Strokkur sender med jævne mellemrum en imponerende vandstråle 20-40 meter op i luften hver 5.-10. minut – et fascinerende naturfænomen.
Vi besøger derefter vandfaldet Gullfoss, et af Islands mest imponerende vandfald. Her kommer vi tæt på vandets kræfter og oplever naturens kraft.
Efter en dag med masser af natur og vandring besøger vi det geotermiske område ved Fludir, hvor du kan tage en dukkert i Secret Lagoon (tilkøb). Secret Lagoon er et 38-40 grader varmt bassin, som blev etableret i 1908 og dermed er Islands ældste badeanstalt. En helt speciel oplevelse, som Vilholdt Rejser varmt anbefaler.
Seværdigheder: Nationalparken Þingvellir, Öxaráfoss, Geysir, Gullfoss.
Mulige tilkøb: Secret Lagoon.
Overnatning: Hellishólar eller lignende
Forplejning: morgenmad, frokost og aftensmad

Dag 3
Vestmannaeyjar
Efter morgenmaden går turen til den fascinerende vulkanø Vestmannaeyjar, som ikke blot er et smukt sted, men også et storslået eksempel på Islands rå natur. De store klippeformationer skaber en imponerende baggrund for alle, der ankommer til øerne.
Vi tager færgen Herjólfur fra Landeyjar Havn om morgenen og sejler mod dette naturskønne område. På Heimaey, den største af øerne, starter eventyret med en guidet tur, der bringer os tæt på øens dramatiske historie og fortid. Vulkanudbruddet i 1973, som begravede 400 husstande under lava, har efterladt tydelige spor i landskabet og øens historie.
Vi indleder turen med en vandretur til Stórhöfdi, hvor der er mulighed for at se mange fuglearter, herunder den farverige søpapegøje (lundi), som har bosat sig og lavet rede i klipperne.
Til frokost er der mulighed for at nyde et måltid på en restaurant i Vestmannaeyjar (egen betaling).
Turen afsluttes med et besøg på Eldheimar Vulkanmuseum, hvor vi kan fordybe os i historien om det dramatiske vulkanudbrud, der fandt sted den 23. januar 1973 kl. 2.00 om natten. Museet giver en levende fortælling om denne skelsættende nat i Vestmannaeyjars historie.
Vi sejler tilbage til fastlandet seneftermiddag og runder dagen af med et besøg ved Seljalandsfoss-vandfaldet.
Seværdigheder: Heimaey, Stórhöfdi, Eldheimar museum, Vulkanen Eldfell, Seljalandsfoss
Overnatning: Sólheimahjáleiga Guesthouse (OBS: kan være fælles badeværelser) eller lignende
Forplejning: morgenmad og aftensmad



Dag 4
Jokulsárlón – Vatnajokull – Skaftafell Nationalpark
Efter morgenmaden venter en uforglemmelig dag, hvor vi starter med at besøge den fortryllende og spektakulære Sorte Strand, Reynisfjara, der strækker sig som en juvel langs Islands sydkyst. Reynisfjara imponerer med sine unikke geologiske formationer, basaltklipper, sorte sandstrand og de markante Reynisdrangar-søjler, der rejser sig fra havet som monumenter over naturens kræfter.
Næste stop er den charmerende landsby Vík, hvor du har mulighed for at købe ind til madpakker til frokost. Efter dette pitstop fortsætter vi over sletten Mýrdalssandur og når frem til Eldhraun, et landskab formet af det voldsomme udbrud fra vulkanen Laki i 1783, som efterlod sine tydelige spor i området.
Herefter tager vi en tur til Nationalpark Skaftafell, hvor vi tager på en smuk vandretur op til Svartifoss og Sjónarnípa. Herfra åbner sig en imponerende udsigt over Islands højeste punkt og nationalparkens betagende natur, en perfekt afslutning på en dag fyldt med eventyrlige oplevelser.
Næste stop er ved gletsjerlagunen, hvor det er muligt at tilkøbe en sejltur på gletsjerlagunen Jökulsárlón (cirka 30 minutter), hvor du glider blandt isbjerge i det turkisblå vand. Her kan du nyde udsigten over de imponerende isformationer og måske spotte sæler, der holder til i lagunen.
Seværdigheder: Den sorte strand – Vík – Nationalpark Skaftafell – Jökulsárlón
Mulige tilkøb: Sejltur på Jökulsárlón
Overnatning: Brunnhóll eller lignende
Forplejning morgenmad og aftensmad

Dag 5
Østfjordene
Vi sætter kursen mod Höfn, en rute spækket med naturskønne oplevelser og udsigtspunkter, der afslører Islands vilde og betagende landskaber.
Undervejs gør vi ophold i den charmerende kystby Djúpivogur, kendt for sin rolige atmosfære og smukke udsigter over havet. Her kan vi nyde en kop kaffe (egen betaling) og mærke den islandske ro, der præger området. Her er det også muligt at smage deres berømte laksehotdog.
Dagens sidste stop er et besøg ved Steinsafn Petru, en fascinerende samling af sten og mineraler samlet af Petra Sveinsdóttir gennem et helt liv. Museet, der ligger i Petras hjem i Stöðvarfjörður, giver et unikt indblik i Islands geologiske rigdom og er en hyldest til én kvindes passion for naturens skatte.
Seværdigheder: Det ældste geologiske område på Island – Höfn – Hallormsstaðaskógur – Steinsafn Petru
Overnatning: Svartiskógur eller lignende
Forplejning: morgenmad og aftensmad.



Dag 6
Mývatn, Dimmuborgir, Námaskard og Goðafoss
Dagens tur går til det naturskønne Mývatn-område, hvor frodig vegetation og et rigt fugleliv omgiver os. Her oplever vi Grjótagjá, en lavagrotte med varmt vand, og vi fortsætter til Dimmuborgir, som er et område kendt for sine unikke lavaformationer, samt de karakteristiske pseudokratere ved Skútustaðagígar.
Vi bevæger os videre til det geotermiske område Námaskarð, hvor boblende mudderpøle og farverige aflejringer skaber et særligt vulkansk landskab.
Efter en dag med spændende naturoplevelser har du mulighed for at besøge det geotermiske spa, Mývatn Naturbad (tilkøb), hvor du kan slappe af i det varme vand og nyde de smukke omgivelser. Der er også mulighed for at købe frokost her (egen betaling).
Vi gør et sidste stop ved Goðafoss, gudernes vandfald, som med sine brusende vandmasser og dramatiske fald udgør en smuk afslutning på dagen.
Seværdigheder: Studlagil – Mývatn – Námaskarð– Grjótagjá – Dimmuborgir –Skútustaðagígar – Goðafoss
Muligt tilkøb: Mývatn Naturbad
Overnatning: Hotel Halond eller lignende
Forplejning: morgenmad og aftensmad

Dag 7
Akureyri, hvalsafari og ølsmagning
Dagen starter med en smuk køretur til Akureyri, Islands næststørste by med omkring 20.000 indbyggere, hvor moderne liv møder traditionel islandsk charme. Her tager vi på en hvalsafari, en uforglemmelig oplevelse, hvor vi kommer tæt på de storslåede hvaler, der trives i fjorden. Hvalsafarien varer cirka tre timer og giver dig en dyb forbindelse til Islands rige dyreliv.
For dem, der foretrækker at blive på land, er Akureyri en spændende by at udforske. Her kan du opleve de hyggelige caféer, butikker og seværdigheder som den ikoniske kirke, der troner over byen og byder på smuk udsigt over fjorden.
Efter frokost (egen betaling) samles vi igen og sætter kursen mod Dalvík og besøger Kaldi brewery. Her skal vi smage os igennem et bredt udvalg af friske Kaldi-øl lige fra hanen – lige fra den klassiske lager til IPA og fyldige sæsonbryg.
Seværdigheder: Akureyri – Dalvík – Hvalsafari Árskógssandur
Overnatning: Hótel Halond eller lignende
Forplejning: morgenmad og aftensmad



Dag 8
Glaumbær – Þrístapar – Grábrók
Efter morgenmaden sætter vi kursen mod Glaumbær, en historisk præstegård bygget i traditionel islandsk stil med tørvemure, der afspejler den gamle byggeskik og det robuste islandske liv. Her kan vi dykke ned i landets fortid og få et fascinerende indblik i, hvordan islændinge har levet gennem generationerne.
Herefter fortsætter vi turen til Þrístapar hvor den sidste henrettelse i Island fandt sted. På vej til hotellet har vi sidste stop ved Grábrók-krateret, et udslukt vulkankrater omgivet af lavalandskab. En kort sti fører op til kraterkanten, hvorfra der er en flot udsigt over området. Det er en god introduktion til den geologiske aktivitet, der har formet store dele af det vestlige Island.
Seværdigheder: Glaumbær – Þrístapar – Grábrók
Overnatning: Hótel Bifröst eller lignende
Forplejning: morgenmad og aftensmad

Dag 9
Deildartunguhver, Hraunfossar og Reykjavik
Denne dag starter vi med at besøge Deildartunguhver, verdens mest kraftfulde varme kilde, og de to karakteristiske vandfald Hraunfossar og Barnafoss. Hraunfossar består af hundredvis af små kilder, der strømmer ud gennem lavaen, mens Barnafoss er smallere og mere kraftfuldt.
Vi tager på besøg på en hestefarm og her vil der være mulighed for guidede rideture (tilkøb), hvor gæsterne kan udforske de omkringliggende landskaber, som byder på spektakulær natur med bjerge, floder og grønne enge. Turene er tilpasset både begyndere og erfarne ryttere. Hvis man foretrækker at blive på gården, er der mulighed for at komme tæt på hestene i stalden og lære mere om deres daglige liv. Her kan man få et indblik i, hvordan den islandske hest bliver plejet. Man kan også tage et mindeværdigt “hestaselfie” med en af de venlige beboere. Sturlureykir Hestefarm er ikke kun kendt for sine heste, men også for sin geotermiske historie. Gården er hjemsted for en naturlig varm kilde og var faktisk stedet, hvor Europas første geotermiske varmeanlæg blev opført.
Ved ankomst til Reykjavik tager vi på en kort byrundtur med stop ved nogle af byens centrale seværdigheder. Om aftenen afslutter vi rejsen sammen med en farvelmiddag på Hotel Viking Village.
Seværdigheder: Deildartunguhver – Hraunfossar – Barnafoss – Reykholt – Snorrastofa – Sturlureykir – Reykjavik
Muligt tilkøb: Islandsk middag, ridetur
Overnatning: Hotel Viking Village
Forplejning: morgenmad og aftensmad



Dag 10
Farvel Island
Efter 10 dages eventyr er det nu tid at drage hjemad med skønne minder om Sagaøen.
Der vil være mulighed for at udforske mere af Reykjavik på egen hånd. Det er på denne dag også muligt med tilkøb:
• FlyOver Iceland. Kom med på en uforglemmelig flyvetur over Islands mest spektakulære natur. Du sidder godt placeret, med fødderne dinglende, foran en 20 meter sfærisk skærm og det nyeste inden for simuleret fight ride teknologi. Det hele kombineres med bløde bevægelser og specialeffekter som vind, tåge og dufte.
• Sky Lagoon er en moderne geotermisk spa, som ligger få minutters kørsel fra Reykjavik. Den store pool strækker sig ud til kystens klippekant, hvor man kan nyde det uforstyrrede syn ud over havet. Spaen er tydeligt inspireret af den islandske natur og integrerer sig perfekt i landskabet.
Sky Lagoon byder ikke blot på traditionelle badeoplevelser, men også forskellige saunaer og dampbade, som giver dig rig mulighed for at udforske forskellige temperaturer og spaoplevelser. Inkluderet i prisen er der Sky Lagoons 7 ritualer, som består af bade i lagunen, det kolde dyb, sauna, kold tåge, body scrub, dampbad og forfriskning i form af et glas juice eller saft.
• Wonders of Iceland er en udstilling på Perlan Museum i Reykjavik, hvor man kan lære om Islands unikke natur. Her kan besøgende opleve en naturtro klippe med havfugle, en indendørs isgrotte, interaktive udstillinger om gletsjere og vandets betydning, samt nyde nordlyset i museets planetarium.
Seværdigheder: Reykjavik.
Mulige tilkøb: FlyOver Iceland, Wonders of Iceland eller Sky Lagoon
Forplejning: morgenmad
Med forbehold for ændringer.
Vilholdt Rejser ApS

Se også: Alle rejser til Island
Vil du have de seneste nyheder?
Få adgang til eksklusive rejsetilbud, inspirerende tips og unikke rejseoplevelser. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og lad dig inspirere til dit næste eventyr.

Har du spørgsmål? Vi hjælper dig gerne – kontakt os i dag!
Vores rejseeksperter står klar til at finde den perfekte rejse – uanset om du drømmer om en grupperejse, en kør-selv-ferie eller en skræddersyet oplevelse. Med mange års erfaring sikrer vi en tryg og uforglemmelig rejse.

Charlotte Carlsen

K. Torben Rasmussen

Ingi Thordarson Vilholdt
Det siger vores gæster:











