Jul i Island: trolde, 13 julemænd og en julekat
Når vi taler om jul i Norden, tænker de fleste af os på velkendte traditioner: adventskrans, kalenderlys, risalamande og andesteg. Rejser du lidt længere mod nordvest, over Atlanterhavet til Island, får julen pludselig et strejf af noget vildere, ældre og måske en smule mere skørt.
Her møder du en jul fyldt med trolde, hele 13 julemænd og en sulten julekat. Samtidig er der masser, der minder om dansk jul: familien, lyset i mørket og duften af mad, der har simret hele dagen.
Mangler du et julegaveønske? Oplev Island i 2026 på en rundrejse.
„Gleðileg jól.“
Glædelig jul
1. 13 julemænd i stedet for én julemand
I Danmark har vi typisk én julemand og måske et par drillenisser. I Island får du ikke bare én, men 13. De islandske jólasveinar er en flok nissetrolde, der kommer ned fra bjergene og ind i byerne én efter én i de 13 nætter op til juleaften.
Hver af dem har sin egen personlighed og sit eget særpræg – med navne, der direkte beskriver deres uvaner: én stjæler madgryder (Pottasleikir), en anden slikker skeer (Þvörusleikir) og en tredje lusker rundt og spiser skyr (Skyrgámur). De er mere grove drillepinde end søde butiksnisser.
For islandske børn er de både lidt farlige og meget fascinerende. Hver aften stiller børnene deres sko i vindueskarmen. Har de været søde, ligger der en lille gave eller noget lækkert i skoen fra julemændene næste morgen. Har de været mindre søde, kan de i stedet risikere at finde… en kartoffel.
2. Grýla – moren, du ikke vil i julestemning med
Hvis du synes jólasveinarne lyder interessante, så vent til du møder deres mor. I folkesagnene er Grýla en kæmpestor troldkvinde, som har en forkærlighed for – ja, du gættede rigtigt – uartige børn. Hvis børnene ikke opfører sig ordentligt, risikerer de, at Grýla kommer og henter dem i sin sæk. Det gør, at islandske børn opfører sig ekstra pænt i juletiden. Det siges, at Grýla bor sammen med hendes mand Leppalúði, deres 13 sønner og julekatten i lavaområdet Dimmuborgir.
3. Julekatten, der æder dem uden nyt tøj
Som om en troldemor ikke var nok, har familien også et kæledyr: Jólakötturinn, julekatten. I fortællingerne er den enorm, sort og lettere truende. Den spiser nemlig dem, der ikke har fået et stykke nyt tøj til jul.
I dag er julekatten selvfølgelig mest til pynt. Du kan møde den som lysende skulptur i Reykjavík og på juledekorationer rundt omkring. Men ideen er den samme: julen er også tiden, hvor man sørger for, at alle har noget varmt at tage på. En lidt barsk, men effektiv måde at minde hinanden om omsorg og omtanke.
4. Juleaften, nytår og de 13 juledage
Ligesom i Danmark er den 24. december hoveddagen for fejringen. Klokken 18 ringer kirkeklokkerne, og julen begynder officielt. Mange går til gudstjeneste, andre samles derhjemme, spiser julemiddag og åbner gaver.
Julen stopper heller ikke lige med det samme. I Island varer juleperioden helt til 6. januar – Þrettándinn – hvor man siger farvel til jólasveinarne, trolde og andre sagnvæsener med bål, måske lidt flere fyrværkerirester og fælles fejring.
Også nytårsaften er noget særligt. Islændinge er kendt for deres imponerende fyrværkeri; i Reykjavík føles det ofte, som om hele byen står udenfor og skyder det gamle år ud med et ordentligt brag.
Oplev Islands enestående natur og kultur på en grupperejse i 2026.
Hvorfor er den islandske jul så fascinerende?
Set med danske briller er der noget særligt ved, at Island kombinerer det trygge og det lidt barske:
- Mørket og sneen, der giver julen en ekstra intens stemning.
- Trolde, nisser og en julekat, som får vores hyggelige nisser til at virke næsten tamme.
- Lyset og varmen i stuerne, der minder os om hvad der er vigtigst her i livet.
Island har mange flere særlige kulturforskelle, som du kan opleve på en vores grupperejser i 2026. På vores rejser får du en kompetent og jordnær gennemgang af landets kulturhistorie, og vi tager os tid til at opleve hvert sted uden stress. Turene ledes af dansktalende guider og gennemføres i mindre grupper, så der er rum til både spørgsmål og fordybelse.
