Du ved du er i Island når…
Der er ting, man oplever i Island, som man ikke ville tænke over andre steder. Ting, der ikke står i rejsebøgerne, men som alligevel er svære at overse. Som at du holder midt på vejen og venter på et får. Eller at du tager billeder ud ad en busrude af noget, der ligner en bunke grus, fordi lyset lige ramte det rigtigt.
Det er ikke nødvendigvis de store seværdigheder, der gør størst indtryk. Nogle gange er det bare kombinationen af geotermisk damp, uforudsigeligt vejr og et landskab, der ikke har travlt med at imponere, men alligevel gør det. Her er syv tegn på, at du er landet i Island – også selvom du måske stadig står i lufthavnsbussen.
„Það er þegar þú stoppar fyrir rollu og brosir, að þú veist að þú ert á Íslandi.“
–Det er, når du holder for et får og smiler, at du ved, du er i Island..
1. Får har førsteret i trafikken
Det virker i hvert fald sådan. De står midt på vejen og glor, som om det er dig, der forstyrrer. Du sænker farten, dytter måske en enkelt gang, men de rykker sig ikke. De har ikke travlt, og de ser heller ikke ud til at have planer om at få det.
Når de endelig bevæger sig, foregår det i et tempo, der mest af alt minder om trods. Du kører videre og undrer dig ikke længere. I Island er det helt almindeligt, at trafikken må tilpasse sig fårene – ikke omvendt.
2. Du kan ikke nå at tage jakken af, før du tager den på igen
Solen skinner, vinden lægger sig, og du tænker, at nu kan jakken godt komme af. Du når knap nok at tage den over skuldrene, før det begynder at blæse op igen. Et øjeblik efter kommer der en byge. Ikke støvregn – rigtig regn, sidelæns. Du tager jakken på igen uden at sige noget. Det er bare sådan, det er her.
I Island kan vejret skifte fuldstændigt på få minutter – og det gør det. Ikke bare én gang om dagen, men flere gange i timen. Du lærer hurtigt, at jakken aldrig skal pakkes for langt væk. Du får brug for den igen. Snart.
3. Du sidder i 40 grader varmt vand og får sne i ansigtet
Du sidder i 40 grader varmt vand og får sne i ansigtet
Du har sat dig til rette i en naturlig varm kilde et sted ude i landskabet. Vandet er dampende, kroppen er afslappet, og udsigten er god. Så begynder det at sne. Ikke voldsomt, bare stille fnug, der lander på næsen og smelter med det samme. Ingen reagerer. Selv ikke dem, der kun er iført badetøj og en hue.
I Island er det helt normalt at bade udenfor i frostvejr. Det føles ikke mærkeligt, når man først sidder der. Kun rart. Og lidt uvirkeligt. Det er først, når du stiger op igen, at du husker, hvor koldt der egentlig er.
4. Du tager billeder af en sten, og du ved ikke helt hvorfor
Du er knap nok landet, før du begynder at tage billeder. Først gennem bussens rude på vej fra lufthavnen. Et fjeld. En lavamark. En ensom container. Og så en sten. Den ser ikke ud af noget særligt, men der er noget ved lyset og landskabet, der gør det svært at lade være.
Efter ti minutters kørsel har du taget over 57 billeder, og det er stadig bare sort jord og blå/grå himmel. Det føles ikke som noget, du normalt ville tage billeder af – men her giver det mening. Alle i bussen kigger ud. Ingen siger noget. Man fornemmer bare, at der er noget værd at kigge på.
5. Du tænder for hanen, og det lugter af rådne æg
Det kommer lidt bag på dig første gang. Du står i bruseren og er ikke forberedt på, at det varme vand lugter, som om nogen har gemt et halvt dusin rådne æg i afløbet. Du kigger rundt, men det er ikke badeforhænget, og det er ikke dig. Det er bare vandet.
Det geotermiske vand i Island er helt rent og naturligt opvarmet, men det lugter – især lige når det kommer ud af hanen. Ikke over det hele, men nok steder til, at du bemærker det. Det gode er, at det går over. Eller rettere: du vænner dig til det. Efter et par dage lugter det ikke længere mærkeligt. Det lugter bare af Island.
Og det varme vand er til gengæld varmt. Rigtigt varmt. Du lærer hurtigt at skrue forsigtigt op.
6. GPS’en siger drej, men du ser kun et får og noget grus
Du er på kør-selv-ferie i Island, og det går fint, lige indtil GPS’en beder dig dreje. Du sætter farten ned og kigger til højre. Der er ingen vej – bare et hjulspor gennem lavagrus og et får, der står midt i det hele og ser ud, som om det har set turister gøre det samme før.
Du kigger tilbage på skærmen. “Fortsæt i 18 kilometer.” Det virker ikke helt rigtigt, men heller ikke helt forkert. I Island er det ofte sådan. Veje ser ikke nødvendigvis ud som veje. Og nogle gange skal man bare stole på, at der dukker noget op, før de 18 kilometer er gået. Det gør der som regel.
7. Du har stirret så længe op i den mørke himmel, at du begynder at tvivle på dine egne øjne
Du har stået stille i hvad der føles som en evighed. Himlen er mørk, og du har ikke flyttet blikket særlig meget, af frygt for at gå glip af noget. Du ved godt, hvad du kigger efter – men du ved ikke, om du ser det. Noget flimrer svagt i horisonten. Det kan være nordlys. Det kan være en sky. Eller bare noget, dine øjne har fundet på.
Du skifter lidt vægt mellem fødderne, men bliver stående. Du har jo alligevel været her så længe, at det ville føles forkert at give op nu. Og hvis det så er noget, vil du gerne være den, der så det først. Eller i det mindste samtidig med de andre.
Små øjeblikke der skaber store minder
Der er mange grunde til at rejse til Island. Men nogle af de mest mindeværdige øjeblikke er ofte dem, man ikke havde planlagt. Dem, hvor man står i regnvejr og tager billeder af noget, man ikke helt kan forklare. Eller venter på, at en sky måske bliver til nordlys. Eller kommer til at grine lidt for sig selv, fordi bruseren lugter af rådne æg, og man alligevel bare synes, det er helt fint.
Det er ikke nødvendigvis de store seværdigheder, der gør størst indtryk. Det er stemningen. Stilheden. Det der særlige, islandske tempo, hvor man automatisk sænker skuldrene og accepterer, at tingene tager den tid, de tager. Som når man holder tilbage for tre får på vej ud af en rundkørsel, eller når man åbner for hanen og ved, at det kommer til at lugte lidt – men at vandet til gengæld er 100 % naturligt og gratis opvarmet af undergrunden.
Island er ikke et land, man bare ser. Det er noget, man mærker. Også selvom man står i fire lag tøj og stadig fryser lidt.
Hvis du har fået lyst til selv at opleve det – med eller uden nordlys, med eller uden asfalt under dækkene – så finder du vores rejser til Island her. Der er både kør-selv-ture, rundrejser med guide og stille ophold i landskabet. Fælles for dem alle er, at du får Island, som det er. Og lidt til.
