Forladte steder og glemte historier i Island
Island er fuld af naturkræfter, der kan forme landskabet på få timer – og samtidig slette sporene efter mennesker, der har levet her i århundreder. Men intet forsvinder helt. Overalt i landet støder man på steder, hvor man mærker fortiden: stille bygder, glemte huse, gamle fortællinger og omgivelser, der bærer på mere end det, man umiddelbart kan se. Her er fire steder, hvor man kan ane det, der engang var – og måske stadig er.
Oplev Islands storslåede natur og spændende historier på en grupperejse. Læs mere her.
„Sumt hverfur, annað stendur kyrrt.“
–Noget forsvinder, andet bliver stående
Find din næste rejse til Island blandt vores brede udvalg grupperejser.
Grindavík – byen der blev forladt i tide
Grindavík var i mange år en aktiv fiskerby på Reykjanes-halvøen, tæt ved Den Blå Lagune. Siden 2021 har området oplevet gentagne vulkanske udbrud, men det var først i november 2023, at en kraftig jordskælvssværm og en magmatisk intrusion under byen førte til en omfattende evakuering.
Siden da har flere udbrud fundet sted, og mange huse står stadig tomme. Det ligner en forladt spøgelsesby, hvor trampoliner står i tomme haver, postkasser bugner, og gardinerne stadig hænger pænt i vinduerne.
Det er et sted uden mennesker, men ikke uden håb. Mange arbejder for at vende tilbage. Indtil da står byen som et nyt kapitel i Islands lange historie om at leve i tæt samspil med naturens kræfter – og nogle gange tage et skridt tilbage for at kunne komme igen.
Flatey – øen der lukker om vinteren
Flatey er en lille ø midt i Breiðafjörður. Her er hverken fjelde eller dramatiske klipper, men noget andet, der er sværere at sætte ord på: ro. Om sommeren er der liv – fugle, gæster, få faste beboere, og feriegæster der vender tilbage år efter år. Man ser folk sidde med kaffe på trappen, børn der leger mellem de farvede træhuse, og færgen lægger til med forsyninger og besøgende.
Men når efteråret kommer, trækker de fleste sig tilbage. Færgen sejler sjældnere. Vinduerne lukkes til. Flatey går i hi. Husene står der stadig, biblioteket ligeså, men dørene er låst, og stierne er tomme. Det hele ligger stille – ikke som et forladt sted, men som noget midlertidigt sat på pause.
Om vinteren forstår man for alvor, hvad det vil sige, at et sted kan være lukket. Ikke fordi det er trist. Bare fordi det er sådan, det er her. Flatey lever i sæsoner – og vinteren er dens pause.
Glaumbær – livet under græstørv
Midt i det nordlige Island ligger Glaumbær – en gård, der ved første øjekast ligner noget der er forladt. En række lave bygninger med græstag og vægge af tørv, næsten skjult i landskabet. Men her boede folk.
Ikke for at leve enkelt og autentisk, men fordi det var nødvendigt. Tørv isolerede mod kulden, og husene blev bygget i forlængelse af hinanden, så man kunne komme fra rum til rum uden at gå udenfor. Det var praktisk, ikke romantisk.
Gården blev beboet helt op i det 20. århundrede og er i dag et museum. Man kan gå ind i de gamle rum og se, hvordan man levede – tæt, lavloftet og uden meget privatliv. Men det fungerede. Her blev der sovet i alkover, lavet mad over åben ild og fortalt historier i mørket om vinteren.
Eldhraun – lavaen der dækkede alt
I det sydlige Island ligger Eldhraun – et enormt lavafelt, dækket af tykt, grønt mos. Det er smukt og stille.
Men under den bløde overflade gemmer sig resterne af et af de mest ødelæggende vulkanudbrud i Islands historie. I 1783 gik Laki i udbrud og sendte giftige gasser, aske og lava ud over store dele af landet. Mennesker og dyr døde. Hele områder blev forladt. Asken nåede helt til Europa, og sommeren blev mørk.
I dag er det svært at forestille sig. Der er ingen ruiner, ingen tydelige spor – bare et fredeligt landskab, hvor mosset vokser tæt over klipperne. Men nogle steder kan man stadig finde rester af gamle stier og gårde, der aldrig blev genopbygget.
Eldhraun er ikke et sted, der fortæller sin historie højt. Men den er der – lige under overfladen.
Sporene i landskabet
De forladte steder i Island fortæller noget, som de aktive og velbesøgte sjældent gør. Ikke gennem skilte og forklaringer, men gennem det, der mangler: menneskene, lydene, bevægelsen. Det, der engang var her, men ikke er her længere.
Alligevel står sporene tilbage. En gård, man valgte ikke at genopbygge. En hel by, der blev tømt for sin befolkning. En ø, der lukker ned, når sommeren er forbi. Og de bliver stående – ikke som monumenter, men som påmindelser om, at også det midlertidige sætter aftryk.
At rejse i Island er ikke kun at se det, der stadig er i brug. Det er også at lægge mærke til det, der blev efterladt – og forstå, at det også er en del af fortællingen.
Læs om vores populære rejser til Island og få en oplevelse ud over det sædvanlige.
