Dettifoss
Dettifoss – europas kraftigste vandfald
Dettifoss er det kraftigste vandfald i Europa, hvor vandet strømmer fra den mægtige gletsjerflod Jökulsá á Fjöllum, der har sit udspring fra den største gletsjer i Europa, Vatnajökull. Det gigantiske vandfald er kendt for sin magt snarere end sit udseende, men vandfaldet er enormt stort, og tågen fra vandfaldet kan ses flere km væk.
Dettifoss har en gennemsnitlig vandstrøm på 193 kubikmeter i sekundet. Den er 100 m bred og falder 45 m ned i Jökulsárgljúfur-canyon. Der er muligt at komme helt tæt på, og når det blæser, kan man godt være forberedt på at blive lidt våd fra tågen, som dannes omkring vandfaldet.
Transport til dettifoss
Dettifoss ligger i den nordøstlige del af Island ca. 50 km fra Myvatn. Du kan komme til vandfaldet i bil fra to sider øst og vest. Den vestlige side er nemmest at komme til på grund af vejforholdene, da vejen er asfalteret. Hvis man er på vej til Asbyrgi, anbefales det dog at vælge østsiden, men man skal være forberedt på vejen, som ikke altid er farbar for almindelig køretøjer. Det er heller ikke altid muligt at besøge Dettifoss om vinteren på grund af forholdene.
Andre seværdigheder i området
Hljóðaklettar
Ekko-klipper i det nordlige Island, basaltformationer med unik akustik og smuk udsigt.
Læs mere…
Húsavík
Islands hvalhovedstad, berømt for hvalsafari i Skjálfandi Bay, samt geotermiske bade og naturskønne omgivelser.
Læs mere…
Krafla
Vulkansk område i Nordisland med hyppige udbrud, herunder det berømte udbrud fra 1724-1729.
Læs mere…