Vulkaner i Island

Grupperejse

8 dage

CPH eller BLL

Fra 24.900 kr.

Forside / Rejser til Island / Grupperejser til Island / Island og de nye vulkanudbrud

Vulkaner i Island: Oplev islandsk geologi og kendte vulkanudbrud på nært hold

Én af de mest fascinerende oplevelser i Island er mødet med landets aktive vulkaner. For mange rejsende er vulkaner i Island noget af det, der gør landet helt unikt. De tiltrækker og skræmmer på samme tid, og på denne rejse kommer du helt tæt på den natur og geologi, der har formet øen gennem tusinder af år.

På turen bliver du meget klogere på både vulkan i Island, geologi og de kræfter, der stadig præger landskabet. Vi rejser med en af de førende eksperter på området, Rikke Pedersen, som er leder af Nordisk Vulkanologisk Center og har boet i Island i mere end 25 år. Hun skrev sin ph.d. om Eyjafjallajökull, som stod bag et af de mest kendte eksempler på Island vulkanudbrud i nyere tid, da vulkanen gik i udbrud i 2010 og lammede store dele af flytrafikken i Nordeuropa.

Rikke er med os i to hele dage og giver en særlig indsigt i de naturkræfter, der gør vulkaner Island til et emne, som fascinerer både forskere og besøgende. På hele rejsen er også K. Torben Rasmussen med som rejseleder. Han er forfatter til Turen går til Island og Naturguide Island og bidrager undervejs med stor viden om islandsk natur, kultur og historie.

Du oplever en usædvanligt varieret natur på rejsen. Ud over imponerende vulkanlandskaber ser vi snedækkede bjergtoppe, spruttende gejsere og vilde vandfald. Vi rejser gennem Sydislands store landbrugsområde, hvor natur og hverdagsliv mødes på en særlig måde. Der bliver også tid til traveture langs Atlanterhavets store dønninger med fuglelivet tæt på.

Et af turens stærke højdepunkter er besøget på Vestmannaøerne, hvor et dramatisk Island vulkanudbrud i 1973 ødelagde store dele af byen. Her mærker man tydeligt, hvordan vulkansk aktivitet ikke kun former naturen, men også sætter spor i menneskers liv og i Islands historie. Flere steder, som er kendt fra Njals Saga, indgår også i turen.

Tre nætter bor vi på en aktiv bondegård tæt på både vulkaner og gletsjere. Rejsen varer otte dage og byder på forholdsvis begrænset kørsel, men et stort fagligt og oplevelsesmæssigt udbytte. Det gør turen oplagt for dig, der vil opleve vulkaner i Island, forstå landets geologi og komme tættere på de steder, hvor naturens kræfter stadig er i bevægelse

Prisen inkluderer:

  • Direkte fly fra Billund eller København – Keflavik t/r med Icelandair inkl. alle skatter og afgifter
  • 23 kg check-in bagage og 10 kg håndbagage
  • Alle transfers og bustransport som beskrevet
  • Alle seværdigheder ifølge program
  • 7 overnatninger i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad 7 dage
  • 7 middage undervejs
  • Entréer til de nævnte museer
  • Lokal dansktalende guider på alle udflugter
  • Lovpligtigt bidrag til rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke:

  • Øvrige måltider
  • Servering ombord på flyet
  • Drikkevarer ved måltider – ud over isvand, som altid følger frit og rigeligt
  • Eventuelle aktiviteter og entrébilletter ud over de nævnte

Det er muligt at tegne rejse- års- og afbestillingsforsikring gennem Gouda Rejseforsikring. Du kan finde mere information og vælge den forsikring, der passer til dig under: Praktiske informationer -> Afbestillings- og rejseforsikring.

Mulige tilkøb:

Seng på hotelværelse

Når du vælger et enkeltværelse, får du dit eget private værelse uden deling. Prisen for enkeltværelset tilføjes til prisen på rejsen.

4.290 kr.

250 kr.

bog turen går til island

Tilkøb bogen Turen Går Til ISLAND af forfatter K. Torben Rasmussen. Bogen dækker hele Island med Reykjavík og omegn, Snæfellsnes og Borgarfjörður, Vestfjordene, Nordlandet, Østlandet, Sydlandet, Vestmannaøerne samt det indre højland. Bogen giver indblik i dagligdagen i Island og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om landets historie, kunst og kultur, mad og drikke og den helt særlige natur og geografi. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.

150 kr.

bogen naturguide Island

Tilkøb bogen Naturguide Island af forfatterne Jon Feilberg og K. Torben Rasmussen.

Er du parat til at udforske det eventyrlige Island med dets geologiske ur-landskaber, sjældne fugle, pattedyr og planter, så kom med. Naturguide Island er overskuelig og nem at anvende under din rejse til Island, så du på stedet kan få hjælp til identifikation af og mere viden om de forskellige arter.

Du finder: Generel information om landets geologi og geografi. introduktion om fugle, pattedyr og planter, beskrivelse af gode lokaliteter, beskrivelse og fotos af 104 fuglearter, 26 land- og havpattedyr og mere end 248 planter, kort omtale om jagt og kommerciel hvalfangst ved Island og alt i alt en uundværlig guide til besøgende, der vil vide noget om naturen i Island.

200 kr.

Afrejsedatoer Fly ikon

Din rejseplan

Dag 1


Ankomst til Island og Reykjanes

Der er afgang fra Kastrup Lufthavn kl. 14.10 med mødetid kl. 12.00. Efter cirka tre timers flyvning lander vi i Island, hvor klokken nu er 15.25, efter at uret er stillet to timer tilbage. Fra Billund Lufthavn er der afgang kl. 22.35 med ankomst kl. 23.35. Vær opmærksom på at tiderne er lokale tider.

For København har du tid på egen hånd i Reykjavik. Her kan I både besøge deres smukke kirke, deres koncerthal og meget mere. Det anbefales også med et mere opfriskende besøg i landets største svømmeanlæg Laugardalur. Her kommer de lokale og her kommer man nemt i snak med dem. Og her er der rigelige mængder varmt vand og flere bassiner, alt under den frie himmel. Frisk luft, varmt vand, næsten ingen klor, en lav pris og gode mennesker. Hvad kan man mere ønske sig?

Overnatning: Hotel Örk

Kort over Island med rute markeret
Ved Grindavik
Seljalandsfoss vandfaldet set fra bagsiden
Seljalandsfoss

Dag 2


Vandfald i Island og Eyjafjallajökull

I udkanten af den lille by, hvor vi overnatter, ligger en spændende naturoplevelse, som vi skal nyde som det første efter morgenmaden. Her løber en lille elv, som helt naturligt bliver opvarmet af områdets varme kilder. Flere steder er der anlagt små træbroer og platforme, hvorfra man kan gå ned i det varme vand.

Efter denne oplevelse sætter vi kursen mod øst. Hvis vejret er klart, kan man snart se Eyjafjallajökull, som både er vulkan og gletsjer. Den blev verdenskendt i foråret 2010, da et vulkanudbrud i Island sendte en enorm askesky op i atmosfæren og satte store dele af den europæiske flytrafik på pause. For mange er Eyjafjallajökull stadig et af de mest kendte eksempler på, hvor stor betydning en vulkan i Island kan få, også langt uden for landets grænser.

På vejen oplever vi flere af Sydislands markante vandfald. Vi besøger Seljalandsfoss, hvor man kan gå om bag vandfaldet og mærke naturens kræfter helt tæt på. Vi ser også Skógafoss, hvor du kan gå op og nyde udsigten fra toppen af det 60 meter høje vandfald. Sammen med udsigten til Eyjafjallajökull giver dagen et flot indtryk af den natur, der gør vulkaner i Island til noget helt særligt.

Sidst på eftermiddagen ankommer vi til bondegården Sólheimahjáleiga, hvor værten og ejeren Elín tager imod os. Hun er sjette generation på gården. Her skal vi bo de kommende tre nætter på værelser med enten privat bad og toilet eller fælles bad og toilet. Opholdet giver en særlig mulighed for at opleve hverdagen i det sydlige Island, midt i et landskab præget af både gletsjere, landbrug og islandske vulkaner.

En af aftenerne på gården vil Elín eller hendes søn Einar fortælle om livet på landet. Her får vi et indblik i, hvordan det er at leve i vulkanens skygge, og hvordan naturen præger både landbrug og dagligliv i Island. Det giver et lokalt og levende perspektiv på livet i et område, hvor vulkanudbrud i Island ikke kun er historie, men en del af virkeligheden.

Seværdigheder: Eyjafjallajökull, Seljalandsfoss, Skógafoss
Forplejning: Morgenmad og aftensmad
Overnatning: Sólheimahjáleiga

Dag 3


Vestmannaøerne og vulkanudbruddet i 1973

Vi kører tidligt, for dagen står i Vestmannaøernes tegn. Det meste af dagen tilbringer vi på øgruppen ud for Sydislands kyst. Siden sommeren 2010 har det været nemt at komme dertil fra den nye færgehavn. Sejlturen varer kun 35-40 minutter.

Vestmannaøerne er for mange tæt forbundet med et af de mest dramatiske vulkanudbrud i Island i nyere tid. I 1973 begyndte et voldsomt udbrud midt om natten lige i udkanten af øgruppens eneste by, hvor der dengang boede godt 5.000 mennesker. Heldigvis lå størstedelen af fiskeflåden i havn, og det gjorde det muligt at sejle de fleste indbyggere i sikkerhed på fastlandet, mens lava, aske og brande ødelagde store dele af byen.

Flere huse blev fuldstændig dækket af lava i lag på op til 15-20 meter, mens andre fik store skader som følge af det massive askefald. I dag er det en helt særlig oplevelse at gå rundt i området. Flere steder kan man se gadeskilte og omtaler af de huse, som nu ligger begravet under lavaen. Det er også forholdsvis nemt at gå op på toppen af det nye fjeld, som opstod under udbruddet. Her mærker man tydeligt, hvordan en vulkan i Island ikke kun er noget, man læser om, men noget der forandrer landskaber og menneskers liv fra den ene dag til den anden.

Før vi sejler tilbage til fastlandet, er der tid til et besøg på museet, som fortæller historien om udbruddet i 1973 og om dannelsen af øen Surtsey i 1960’erne. Besøget giver et ekstra perspektiv på, hvordan vulkaner i Island konstant har været med til at forme landet. Vi spiser en god middag på Vestmannaøerne, før vi tager færgen tilbage og kører til gården Sólheimahjáleiga for overnatning.

Seværdigheder: Heimaey, Eldfell
Forplejning: Morgenmad og aftensmad
Overnatning: Sólheimahjáleiga

Vestmannaeyjar øgruppen set fra søsiden
Vestmannaøerne
Vulkanerne Stórasúla og Eyjafjallajökull set fra luften
Vulkanerne Stórasúla og Eyjafjallajökull

Dag 4


Eyjafjallajökull og den sorte strand

Denne dag er der fuldt fokus på naturens kræfter og på, hvordan Islands landskab er blevet formet i samspillet mellem is, ild og vand. Det er netop dette møde mellem elementerne, der gør vulkaner i Island og den islandske natur så fascinerende.

Vi begynder dagen ved gletsjertungen Sólheimajökull, hvor vi ser nærmere på, hvordan isen hele tiden ændrer det vulkanske landskab.

Senere besøger vi Eyjafjallajökull, den berømte vulkan, som Rikke Pedersen skrev sin ph.d. om. Her får du langt mere viden om et af de mest kendte eksempler på vulkanudbrud i Island i nyere tid. Eyjafjallajökull blev verdenskendt i 2010, og stedet giver en særlig mulighed for at forstå både geologien og den kraft, der forbindes med en vulkan i Island.

Vi tager også ud til kysten, hvor mørke, vulkanske klipper danner rammen om den sorte strand. Her oplever vi endnu en side af Islands rå natur. Stranden er kendt for sine såkaldte snigerbølger, som kan være farlige. Den sorte strand er et imponerende sted at opleve, og fortæller mere om hvorfor vulkaner i Island spiller så stor en rolle.

Seværdigheder: Eyjafjallajökull, Stórasúla, Den sorte strand
Forplejning: Morgenmad og aftensmad
Overnatning: Sólheimahjáleiga

Kort over Island med markeret

Dag 5


Højlandet, Eldgjá og Landmannalaugar

Nu pakker vi sammen og tager afsked med gården Sólheimahjáleiga. Nye oplevelser venter, når vi begiver os ind i Islands højland. Dagens rute er omkring 200 kilometer lang, men den er også usædvanligt smuk, og undervejs gør vi flere stop. Mange beskriver det islandske højland som et landskab, der næsten føles som månen.

Vi begynder med at køre øst om vulkanen Katla, hvorefter vi drejer mod nord for at besøge Eldgjá. Her oplever vi en gigantisk vulkansprække, som stammer fra det største lavaudbrud i Islands historie.

Turen fortsætter videre til Landmannalaugar, som er kendt for sit enestående landskab. Her har varmt vand fra undergrunden skabt spektakulære farver i bjergene, og kontrasten til områdets kulsorte obsidianlava gør stedet endnu mere bemærkelsesværdigt. Det er et område, hvor man ser, hvordan en vulkan i Island ikke kun handler om udbrud, men også om de landskaber og geologiske formationer, som opstår over tid.

Vi besøger også eksplosionskrateret Ljótipollur, hvis navn direkte oversat betyder “den grimme pyt”. Navnet snyder dog, for krateret er alt andet end grimt. Tværtimod er det et af de steder, hvor man tydeligt ser, hvordan vulkansk aktivitet kan skabe nogle af de mest smukke steder i Island.

Dagen afsluttes ved Hrauneyjar, hvor vi overnatter den kommende nat. Det er et mere enkelt og råt overnatningssted, som passer godt til dagens oplevelser i højlandet, hvor naturen og sporene efter vulkanudbrud i Island er i centrum.

Seværdigheder: Eldgjá, Landmannalaugar, Ljótipollur
Forplejning: Morgenmad og aftensmad
Overnatning: Hrauneyjar

Eldgjá sprækken i Island
Eldgjá sprækken
Gullfoss vandfaldet i Island set fra luften
Det smukke vandfald Gullfoss

Dag 6


Gullfoss, Strokkur og spor efter Hekla

Efter morgenmaden pakker vi bussen og kører mod syd. Vi kommer snart gennem områder præget af store vandkraftanlæg med dæmninger, kanaler og kraftværker. Det er imponerende ingeniørarbejde, men også et kontroversielt indgreb, fordi det har ændret landskabet markant.

Senere besøger vi den gamle tørvegård Stöng, som blev begravet under aske efter et vulkanudbrud i Island, da Hekla gik i udbrud i år 1104. Først i midten af det 20. århundrede blev stedet gravet frem igen. Besøget giver et særligt indtryk af, hvordan en vulkan i Island ikke kun har præget naturen, men også menneskers liv og bosættelser gennem historien.

Senere kommer vi gennem den lille by Flúdir, hvor det gamle bassin frister med sit varme vand. Her holder vi pause, og der er mulighed for at bade i 35-40 grader varmt vand. Hvis man ikke vil i vandet, kan pausen i stedet bruges på en kop kaffe, en øl eller en lille tur i byen.

Herfra er der ikke langt til to af Islands mest kendte naturoplevelser: vandfaldet Gullfoss og gejseren Strokkur. Strokkur sender med få minutters mellemrum en høj søjle af vand og damp op mod himlen. Gullfoss er imponerende at opleve på nært hold, når de store vandmasser fra gletsjeren Langjökull styrter ned gennem kløften i flere fald. Her mærker man tydeligt naturens styrke, og det er vigtigt at passe godt på, da der flere steder ikke er hegn.

Dagen samler mange af de elementer, der gør Island så fascinerende: varme kilder, gejsere, vandfald og spor efter vulkansk aktivitet.

Vi overnatter på Hotel Gullfoss den kommende nat.

Seværdigheder: Stöng, Flúdir, Gullfoss, Strokkur
Forplejning: Morgenmad og aftensmad
Overnatning: Hotel Gullfoss

Dag 7


Thingvellir national park

Vi starter tidligt og kører videre mod vest. Dagens mål er Tingvallasletten og Þingvallavatn, som er Islands største sø på 84 km². Ved søens nordlige bred finder vi et af de mest berømte og betydningsfulde steder i landet: Thingvellir, som for mange regnes for Islands symbolske hjerte.

Tingvallasletten vækker genklang hos mange, ikke mindst på grund af stedets historiske betydning. Det var her, Altinget blev grundlagt i år 930 og regnes som verdens ældste stadig fungerende parlament. Vi besøger området og hører mere om det særlige demokratiske eksperiment, som har givet stedet en helt central plads i Islands historie.

Thingvellir er dog ikke kun interessant historisk. Området er også en af Islands mest spændende geologiske seværdigheder. Her mødes historie og natur på en måde, man kun oplever få steder. Det er netop her, den europæiske og den nordamerikanske kontinentalplade bevæger sig væk fra hinanden, og det har skabt markante revner, sprækker og forkastninger i landskabet. Det er en stærk oplevelse at stå midt i et område, hvor jordens kræfter stadig er i bevægelse, og hvor man får en dybere forståelse for de processer, der også hænger sammen med vulkansk aktivitet i Island.

På grund af kontinentalpladernes bevægelse vokser Island hvert år en smule i øst-vestlig retning.

Herfra er der kort afstand til Reykjavik, Islands forholdsvis lille hovedstad, hvor vi skal overnatte den sidste nat. Vi besøger kunstmuseet Kjarvalsstadir, som er dedikeret til den mest kendte af de lidt ældre og klassiske kunstmalere, Jóhannes S. Kjarval (1885-1972). Her introducerer rejselederen K. Torben Rasmussen kunstneren og nogle af værkerne. Bygningen er i sig selv en perle, hvis man da kan værdsætte såkaldt brutalistisk arkitektur, opført i 1973 af den islandske arkitekt Hannes K. Daviðsson. NB: ønsker man ikke at være med på turen til museet Kjarvalsstadir, har du tid på egen hånd i Reykjavik. Vi slutter aftenen af med en fælles afskedsmiddag på en god restaurant.

Seværdigheder: Thingvellir – Reykjavík – Laugardalur – Hallgrímskirkja – Harpa – Kjarvalsstadir – Laugarvegur
Forplejning: morgenmad og afskedsmiddag
Overnatning: Hotel i Reykjavík

Kort over Island med rute
Smuk udsigt ud over Þingvellir Thingvellir national park
Thingvellir national park
Hallgrimskirkja set fra havet i Reykjavik
Islands hovedstad Reykjavik med Hallgrímskirkja i baggrunden.

Dag 8


Hjemrejse

Fra Reykjavik mod lufthavnen kører vi mod sydkysten på Reykjanes, hvor vi hurtigt mærker, hvorfor området har fået så stor opmærksomhed de seneste år. Vi passerer den aktive fiskeriby Grindavík, som mange vil kende fra nyhederne i begyndelsen af 2024, hvor vulkansk aktivitet og lavastrømme ødelagde flere huse. Området er fortsat præget af uro, og Reykjanes er i dag et af de steder, hvor mange forbinder vulkaner i Island med noget helt aktuelt og nærværende.

I årene 2021, 2022, 2023, 2024 og 2025 var der mindre vulkanudbrud i området, og den friske lava ligger tæt på vores rute. Når vi kommer nærmere afrejsetidspunktet, vurderer vi, om det er muligt og relevant at bruge tid på at opleve området nærmere. Det er netop denne del af rejsen, der giver et særligt indblik i, hvordan vulkaner i Island stadig former landskabet. Turen fortsætter gennem åbne områder med klitlandskab, som næsten kan minde om vestkysten i Jylland. Vejen går til lufthavnen, hvor vi takker af for denne gang.

Seværdigheder: Grindavik
Forplejning: morgenmad

Med forbehold for ændringer.
Vilholdt Rejser ApS

Vil du have de seneste nyheder?

Få adgang til eksklusive rejsetilbud, inspirerende tips og unikke rejseoplevelser. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og lad dig inspirere til dit næste eventyr.

Naturskøn sti med kurver gennem Færøernes grønne landskaber

Har du spørgsmål? Vi hjælper dig gerne – kontakt os i dag!

Vores rejseeksperter står klar til at finde den perfekte rejse – uanset om du drømmer om en grupperejse, en kør-selv-ferie eller en skræddersyet oplevelse. Med mange års erfaring sikrer vi en tryg og uforglemmelig rejse.

info@vilholdt.dk
70 60 44 77

Charlotte Carlsen

grundlægger af team Island K. Torben Rasmussen.

K. Torben Rasmussen

Ingi Thordarson Vilholdt

Det siger vores gæster: