Efterårsrejse til Island

Grupperejse

5 dage

BLL eller CPH

Fra 10.495 kr.

Forside / Rejser til Island / Grupperejser til Island / Efterårsrejse til Island

Efterår i Island – med dansktalende guide

Efteråret er en skøn tid at besøge Island. Naturen tager farve i gyldne toner, luften er frisk, og der er mere ro omkring de store seværdigheder. På denne rejse oplever I nogle af landets mest kendte steder.

Vi besøger Den Gyldne Cirkel med Þingvellir, Geysir og Gullfoss, kører langs sydkysten med udsigt til sorte strande, brusende vandfald og åbne vidder – og får også tid til at gå på opdagelse i Reykjavik. Undervejs bor I godt og nyder både natur og byliv, og med lidt held kan I opleve nordlys på en klar aften.

En rejse for jer, der vil opleve det klassiske Island i roligt tempo – med lokal, dansktalende guide.

Flytiderne:
07.09.26: CPH/BLL kl. 22.35 – KEF kl. 23.50
10.09.26: CPH kl. 16.55 – KEF kl. 18.10
24.09.26: CPH kl. 16.55 – KEF kl. 18.10
01.10.26: CPH kl. 22.35 – KEF kl. 23.50
12.10.26: CPH kl. 22.35 – KEF kl. 23.50

Hjemrejse tidspunktet for alle gruppe er:
KEF kl. 16.30 – CPH/BLL kl. 21.45

Prisen inkluderer:

  • Direkte fly fra Billund/København – Keflavik t/r inkl. alle skatter og afgifter
  • 23 kg check-in bagage og 10 kg håndbagage
  • Alle transfers og bustransport som beskrevet
  • Fire overnatninger i dobbeltværelse
  • Morgenmad fire dage
  • Sightseeing i hovedstaden Reykjavik
  • Heldagsudflugt til Den Gyldne Cirkel
  • Heldagsudflugt til Sydkysten
  • Udflugt til Grindavik og det nye vulkanområde
  • Lokal dansktalende guide på alle udflugter
  • Lovpligtigt bidrag til Rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke:

  • Frokoster og middage
  • Enkeltværelse

Det er muligt at tegne rejse- års- og afbestillingsforsikring gennem Gouda Rejseforsikring. Du kan finde mere information og vælge den forsikring, der passer til dig under: Praktiske informationer -> Afbestillings- og rejseforsikring.

Mulige tilkøb:

Seng på hotelværelse

Når du vælger et enkeltværelse, får du dit eget private værelse uden deling. Prisen for enkeltværelset tilføjes til prisen på rejsen.

2.500 kr.

250 kr.

bog turen går til island

Tilkøb bogen Turen Går Til ISLAND af forfatter K. Torben Rasmussen. Bogen dækker hele Island med Reykjavík og omegn, Snæfellsnes og Borgarfjörður, Vestfjordene, Nordlandet, Østlandet, Sydlandet, Vestmannaøerne samt det indre højland. Bogen giver indblik i dagligdagen i Island og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om landets historie, kunst og kultur, mad og drikke og den helt særlige natur og geografi. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.

150 kr.

bogen naturguide Island

Tilkøb bogen Naturguide Island af forfatterne Jon Feilberg og K. Torben Rasmussen.

Er du parat til at udforske det eventyrlige Island med dets geologiske ur-landskaber, sjældne fugle, pattedyr og planter, så kom med. Naturguide Island er overskuelig og nem at anvende under din rejse til Island, så du på stedet kan få hjælp til identifikation af og mere viden om de forskellige arter.

Du finder: Generel information om landets geologi og geografi. introduktion om fugle, pattedyr og planter, beskrivelse af gode lokaliteter, beskrivelse og fotos af 104 fuglearter, 26 land- og havpattedyr og mere end 248 planter, kort omtale om jagt og kommerciel hvalfangst ved Island og alt i alt en uundværlig guide til besøgende, der vil vide noget om naturen i Island.

200 kr.

Personer bader i Secret Lagoon

Secret Lagoon er en idyllisk varm kilde omgivet af damp, gejsere og naturskønne stier. Nyd en autentisk oplevelse i naturen. Læs mere

250 kr.

Tag på hvalsafari omkring Islands kyster og oplev vågehvaler, pukkelhvaler og blåhvaler. Fra april til september hjælper erfarne guider dig med at spotte hvaler, sæler og delfiner. Læs mere

840 kr.

Person bader i Sky Lagoon.

Sky Lagoon i Island er en luksuriøs geotermisk spa med en spektakulær udsigt over Atlanterhavet. Med varme kilder og en unik infinity-pool skaber den en beroligende oplevelse, der kombinerer moderne komfort med Islands naturlige skønhed. Læs mere

895 kr.

Glade personer prøver forlystelsen "Fly over Iceland"

FlyOver Iceland (varighed ca. 30 min) er en 5D oplevelse, hvor du svæver over Islands natur foran en 20 meter skærm. Specialeffekter som vind og tåge skaber en uforglemmelig flyvetur med avanceret teknologi. Læs mere

325 kr.

Perlan Wonders of Iceland

Wonders of Iceland er et museum, hvor du oplever naturens kræfter, indendørs isgrotte, gletsjerudstillinger og planetarium med nordlys. Udforsk havfugle og tag på en undersøisk rejse. Læs mere

400 kr.

Kom med til vores islandske middag med en 3-retters menu, hvor I får lov til at smage på islandske råvarer. Vi samles én sidste gang med guiden for en mindeværdig aften med god mad og hyggeligt samvær.

595 kr.

Afrejsedatoer Fly ikon

Din rejseplan

Dag 1


Ankomst til Island


Ved ankomst til Keflavik Lufthavn (se flytider) bliver I mødt af jeres dansktalende guide, som står klar med et skilt og et smil. Når alle deltagere er ankommet og bagagen er samlet, begynder rejsen med en rolig køretur gennem det særprægede lavalandskab, som omkranser lufthavnen.

Undervejs gives en kort introduktion til landet og det program, der venter jer. Dagens mål er jeres første overnatningssted tæt på Reykjavik, hvor I kan slappe af og gøre jer klar til de kommende dages oplevelser i det islandske efterår.

Overnatning: Hotel Selfoss

Islands hovedstad Reykjavik
Thingvellir island
Thingvellir

Dag 2


Den Gyldne Cirkel og afslapning i Secret Lagoon

Dagen byder på tre af Islands mest kendte seværdigheder: Þingvellir Nationalpark, Gullfoss og det geotermiske område ved Geysir.

Vi begynder i Þingvellir, hvor det islandske parlament blev grundlagt i år 930. Nationalparken er også geologisk interessant, da den markerer grænsen mellem to tektoniske plader. Området er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.

Herefter fortsætter vi til vandfaldet Gullfoss, hvor smeltevand fra Langjökull falder 32 meter ned i en dyb kløft. Turen går videre til Geysir-området, hvor vi ser Strokkur springe regelmæssigt med en kraftig søjle af varmt vand.

Vi afslutter dagen ved Secret Lagoon, hvor der er mulighed for at bade i en af Islands ældste og mest autentiske varme kilder (tilkøb). Vandet holder en behagelig temperatur på 38–40 grader.

Seværdigheder: Den Gyldne CirkelÞingvellir NationalparkGeysirGullfoss
Muligt tilkøb: Secret Lagoon
Forplejning: morgenmad og frokost
Overnatning: Hotel Selfoss

Dag 3


Sydkystens vandfald og den sorte strand

I dag går turen mod den islandske sydkyst, hvor vi besøger flere af områdets mest markante naturattraktioner. Vi starter ved gletsjertungen Sólheimajökull, hvor vi kommer helt tæt på isen og det smukke landskab.

Dernæst besøger vi den sorte sandstrand Reynisfjara, kendt for sit mørke lavasand og sine karakteristiske klippeformationer. Herfra er der udsigt til Reynisdrangar – tre fritstående klippesøjler ude i havet. Stranden er et af Islands mest fotograferede steder, men det er vigtigt at være opmærksom på de kraftige bølger og holde god afstand til vandkanten.

Frokosten kan købes og nydes i den lille by Vík.

Dagen afsluttes med besøg ved to af Islands mest kendte vandfald. Skógafoss falder lodret 60 meter ned og sender ofte fine vanddråber ud i luften, hvilket kan danne regnbuer i solskin. Seljalandsfoss er smallere, men kendt for den særlige mulighed for at gå bag om vandfaldet og opleve det indefra – hvis vejret tillader det.

Seværdigheder: SeljalandsfossSkógafossSólheimajökullReynisdrangar og ReynisfjaraVik
Forplejning: morgenmad inkluderet
Overnatning: Hotel Selfoss

Reynisfjara, Island
Reynisfjara (den sorte strand)
hvalfinne stikker op af havet ud fra islands kyst
Hvalsafari – pukkelhval

Dag 4


Udflugt til Reykjavik

Efter morgenmad på hotellet kører vi til Reykjavik, hvor resten af dagen er til fri disposition. I har mulighed for at udforske byen på egen hånd eller tilkøbe en af følgende oplevelser:

  • FlyOver Iceland – en fascinerende oplevelse, hvor I ”flyver” hen over Islands landskaber i en bevægelig stol foran en kæmpe skærm. Vind, duft og bevægelse gør det til en realistisk og sanselig rejse gennem fjelde, vandfald og vulkanområder.
  • Hvalsafari – sejl ud fra Reykjaviks havn og få mulighed for at opleve hvaler, delfiner og havfugle i deres naturlige omgivelser.
  • Wonders of Iceland (Perlan) – en udstilling, der formidler Islands naturkræfter gennem nordlysfilm, en menneskeskabt isgrotte og interaktive installationer om vulkaner og gletsjere.
  • Sky Lagoon – et moderne geotermisk spa med udsigt over havet. Her kan man prøve den særlige 7-trins ritualoplevelse, som kombinerer varmt og koldt vand, damp, saunagus og afslapning.

Efter at have oplevet Reykjavik kører vi tilbage til hotellet. Om aftenen er der mulighed for at afslutte dagen med en hyggelig 3-retters islandsk middag (tilkøb), hvor du kan nyde god mad og dele rejsens mange indtryk.

Mulige tilkøb: FlyOver IcelandWonders of IcelandHvalsafariSky Lagoon – islandsk middag
Forplejning: morgenmad inkluderet
Overnatning: Hotel Selfoss

Dag 5


Reykjanes-halvøen og hjemrejse

Inden hjemrejsen byder dagen på endnu nogle oplevelser. Vi kører mod lufthavnen gennem Reykjanes-halvøen – et område kendt for sit rå lavalandskab og tydelige spor af vulkansk aktivitet.

Undervejs gør vi stop ved flere interessante steder. Vi ser dampende jord og boblende mudderpøle i et aktivt geotermisk område og kører gennem landskabet omkring Fagradalsfjall, hvor der har været flere vulkanudbrud siden 2021. Her kan man tydeligt se, hvordan landskabet er formet af nyere lava.

Vi besøger også området ved Grindavík, som blev forladt efter de seneste års vulkansk aktivitet, og kører langs kysten, hvor vi ser stejle klippeformationer og åbne havudsigter. Derudover oplever vi Broen mellem kontinenterne – en lille gangbro, der symbolsk forbinder den nordamerikanske og eurasiske kontinentalplade.

Efter oplevelserne på Reykjanes fortsætter vi til Keflavík Lufthavn og påbegynder hjemrejsen efter en oplevelsesrig rejse i Island.

OBS: I tilfælde af vulkansk aktivitet i området, vil dagens rute blive ændret, og turen går i stedet til Reykjavik.

Forplejning: morgenmad inkluderet

Med forbehold for ændringer.
Vilholdt Rejser ApS

broen mellem de to kontinenter, island
“Broen mellem de to kontinenter”

Vil du have de seneste nyheder?

Få adgang til eksklusive rejsetilbud, inspirerende tips og unikke rejseoplevelser. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og lad dig inspirere til dit næste eventyr.

Naturskøn sti med kurver gennem Færøernes grønne landskaber

Har du spørgsmål? Vi hjælper dig gerne – kontakt os i dag!

Vores rejseeksperter står klar til at finde den perfekte rejse – uanset om du drømmer om en grupperejse, en kør-selv-ferie eller en skræddersyet oplevelse. Med mange års erfaring sikrer vi en tryg og uforglemmelig rejse.

info@vilholdt.dk
70 60 44 77

Charlotte Carlsen

grundlægger af team Island K. Torben Rasmussen.

K. Torben Rasmussen

Ingi Thordarson Vilholdt

Det siger vores gæster: