Látrabjarg

Látrabjarg

Látrabjarg-klipperne er det største fuglebjerg i Europa, 14 km lang og 441 m højt med millioner af fugle som markerer både det vestligste punkt i Island og i Europa.

Takket været de fantastiske betingelser som klipperne giver til reden for en lang række fuglearter er Látrabjarg unikt og helt bestemt verdens bedste sted for fugleentusiaster. De vigtigste fuglearter ved Latrabjarg er Skuas, arktiske terner, guillemotter, ærfugle og razorbills. De største stjerner i showet er naturligvis søpapegøjen (Lunde) som man kan komme helt tæt på i toppen af klipperne. Søpapegøjen er meget populær blandt turister men det er ikke helt ufarligt når man kæmper for at få det bedste billede. For det første laver søpapegøjen deres rede øverst i klippevæggen og på overfladen. De graver små huler ind i væggen som gør kanten meget ustabil samt en større risiko for at du snubler, ødelægger æg og kyllinger. Du skal være opmærksom på at Lunde findes kun i Latrabjarg fra maj til august.

I september flyver søpapegøjen ud på havet til at parre sig. I maj når kvinden er høj gravid flyver de igen mod land og skal bygge en rede. På den lange flyvetur tilbage er det ikke altid nemt og de kan de flyve ind i mange storme men manden skal selvfølgelig sørge for at kvinden klarer turen. På grund af disse storme kan det ske at manden bliver væk fra konen og hun kan ikke klare sig helt alene højgravid. Manden skal jo sørge for at hun for føde og han skal bygge rede så hun har det så godt så muligt samt kan tage sig af ungerne. Derfor er hun nød til at finde sig en anden mand. Det som er specielt at kvinden finder sig aldrig en yngre mand til at passe på sig men det som er ekstra interessant og noget vi mennesker kan lære af er……. at hvis den gamle mand finder tilbage, smider hun den unge ud og tager den gamle tilbage!

I 1947 var Látrabjarg stedet for en berømt heroisme, i form af en dramatisk redningsaktion. Den britiske trawler Dhoon kæntrede under Látrabjarg.

Kun tolv af dens besætningsmedlemmer overlevede det stormende hav og nåede hen til bunden af klipperne. De var meget heldige at de blev opdaget af nogle lokale landmænd som var vant til at samle æg og fjer i bjerget en praksis som har fundet sted i mange generationer og eksisterer stadig i dag. Landmændene satte derfor deres seletøj p og nedskalerede og trak de tolv sømænd i sikkerhed.