Vogur Country Lodge

Forside / Rejser til Island / Hoteller / Vogur Country Lodge

Hyggeligt hotel med sjæl og komfort

Vogur Country Lodge er et stemningsfuldt og roligt hotel beliggende i det østlige hjørne af de islandske Vestfjorde. Stedet har til huse i en tidligere landbrugsskole, der nænsomt er omdannet til et moderne og gæstfrit overnatningssted med respekt for omgivelserne. Her er 19 lyse og rummelige værelser. De er alle med eget bad og toilet, indrettet i en enkel, skandinavisk stil med varme træelementer og bløde tekstiler, der skaber en afslappet og hjemlig atmosfære.

Fællesområderne er lyse og indbydende, med store vinduer, der trækker naturen helt ind i opholdsstuen og spisesalen. I loungen kan man synke ned i en sofa med en bog eller et glas vin. I den tilhørende restaurant serveres morgenmad og aftensmad med fokus på lokale råvarer og islandske smagsoplevelser. Her er både mulighed for at møde andre rejsende og for at trække sig tilbage i ro og mag. Efter en dag fuld af oplevelser kan man nyde en afslappende stund. her kan man nyde den udendørs jacuzzi med udsigt over fjorden – eller tage en aftengåtur i det storslåede landskab lige uden for døren. Personalet er venligt og nærværende og gør en dyd ud af at skabe en varm og personlig oplevelse for alle gæster.

Vogur Country Lodge værelse island
Vogur Country Lodge udsigt over hotellet

Vestfjordene – naturens stille storhed

Vogur Country Lodge ligger midt i et af Islands mest afsides og naturskønne områder. Området er kendt for fjelde, fjorde og åbne vidder sætter scenen for store oplevelser i stilhed og ro. Det er det perfekte sted for dem, der ønsker at komme tæt på den islandske natur og helt ned i gear.

Området omkring Vogur byder på en bred vifte af oplevelser. Alt lige fra vandreture i fjeldene og kajakture på Breiðafjörður til udflugter til Látrabjarg. Europas vestligste punkt og hjemsted for tusindvis af søpapegøjer. Man kan også besøge den røde sandstrand Rauðisandur, de varme kilder i nærheden eller tage en båd til den historiske ø Flatey. Her får man Island, som det var før masseturismen. Her er ægte, råt og uforglemmeligt. Vogur Country Lodge er det ideelle udgangspunkt for at udforske denne unikke del af landet. Her er både komfort og nærhed til naturen.

Billeder fra Vogur Country Lodge