Snæfellsnes 2027

Grupperejse

5 dage

BLL eller CPH

Pris på vej

Snæfellsnes – med dansktalende guide

Tekst mangler

Flytider

Flytiderne for CPH:
25. marts 2027 kl. 15.55 med ankomst til KEF kl. 21.45
22. april 2027 kl. 17.15 med ankomst til KEF kl. 18.30
6. maj 2027 kl. 17.15 med ankomst til KEF kl. 18.30
27. maj 2027 kl. 17.15 med ankomst til KEF kl. 18.30

Flytiderne for hjemrejsedagen fra Keflavik er det på alle vores rejser kl. 16.30 til CPH.

Prisen inkluderer:

  • Direkte fly fra Billund eller København – Keflavik t/r
  • Inkl. alle skatter og afgifter
  • 23 kg check-in bagage og 10 kg håndbagage
  • Alle transfers og bustransport som beskrevet
  • Alle seværdigheder ifølge program
  • 4 hotelovernatninger i dobbeltværelse
  • Morgenmad 4 dage
  • Heldagsudflugt til Reykjanes halvøen – Reykjavik
  • Heldagsudflugt til Snæfellsnes
  • Lokale, dansktalende guider på alle udflugter
  • Lovpligtigt bidrag til Rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke:

  • Frokoster og middage
  • Enkeltværelsestillægget

Afbestillingsforsikring og rejseforsikring er ikke inkluderet i rejsens pris og skal derfor købes separat.
Vi anbefaler, at du tegner relevant forsikring for at være dækket i tilfælde af sygdom, afbestilling, forsinkelser eller andre uforudsete hændelser.
Du har mulighed for at tilkøbe både afbestillings- og rejseforsikring gennem os. Kontakt os gerne for mere information eller læs mere her: Praktiske informationer -> Afbestillings- og rejseforsikring.

Mulige tilkøb:

Seng på hotelværelse

Når du vælger et enkeltværelse, får du dit eget private værelse uden deling. Prisen for enkeltværelset tilføjes til prisen på rejsen.

2.500 kr.

bogen naturguide Island

Tilkøb bogen Naturguide Island af forfatterne Jon Feilberg og K. Torben Rasmussen.

Er du parat til at udforske det eventyrlige Island med dets geologiske ur-landskaber, sjældne fugle, pattedyr og planter, så kom med. Naturguide Island er overskuelig og nem at anvende under din rejse til Island, så du på stedet kan få hjælp til identifikation af og mere viden om de forskellige arter.

Du finder: Generel information om landets geologi og geografi. introduktion om fugle, pattedyr og planter, beskrivelse af gode lokaliteter, beskrivelse og fotos af 104 fuglearter, 26 land- og havpattedyr og mere end 248 planter, kort omtale om jagt og kommerciel hvalfangst ved Island og alt i alt en uundværlig guide til besøgende, der vil vide noget om naturen i Island.

200 kr.

bog turen går til island

Tilkøb bogen Turen Går Til ISLAND af forfatter K. Torben Rasmussen. Bogen dækker hele Island med Reykjavík og omegn, Snæfellsnes og Borgarfjörður, Vestfjordene, Nordlandet, Østlandet, Sydlandet, Vestmannaøerne samt det indre højland. Bogen giver indblik i dagligdagen i Island og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om landets historie, kunst og kultur, mad og drikke og den helt særlige natur og geografi. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.

150 kr.

Afrejsedatoer Fly ikon

Din rejseplan

Dag 1


Ankomst til Island


Når I ankommer til Keflavik Lufthavn, bliver I budt varmt velkommen af jeres guide, som står klar til at tage imod jer. Når alle er samlet går turen til jeres første overnatningssted.

Overnatning: Fosshotel Barón

Klipper med brusende vand.
Snæfellsnes
Reykjanes på Island
Reykjanes

Dag 2


Reykjanes halvøen – Reykjavik

Vi kører først forbi den store sø Kleifarvatn, som ligger i et højtemperaturområde med ret heftig vulkansk aktivitet. Ved søens sydlige ende stopper vi ved boblende mudderpøle og dampende varme kilder i et termisk aktivt område.

Undervejs gør vi stop ved flere interessante steder og kører gennem landskabet omkring Fagradalsfjall, hvor der har været 9 forholdsvis små vulkanudbrud siden 2021. Her ser man tydeligt, hvordan landskabet er formet af nyere lava. Vi besøger også området ved Grindavík, som næsten blev forladt efter de seneste års vulkanske aktivitet, og kører langs kysten, hvor vi ser stejle klippeformationer og åbne havudsigter. Derudover oplever vi ved Broen mellem kontinenterne – en lille gangbro, der symbolsk forbinder den nordamerikanske og eurasiske kontinentalplade.

Sidst på dagen er vi tilbage i byen og ved vort hotel i Reykjavik, hvor vi igen overnatter.

OBS: I tilfælde af vulkansk aktivitet i området, vil dagens rute blive ændret eller i værste fald aflyst.

Seværdigheder: Kleifarvatn – Krýsuvík/Seltún – Grindavik
Forplejning: Morgenmad
Overnatning: Hotel er på vej

Dag 3


Snæfellsnes

Straks efter morgenmaden sætter vi først kursen mod nord, kører gennem tunnelen under fjorden Hvalfjördur; snart kommer vi igennem byen Borgarnes, som er kendt fra én af de bedste islandske sagaer, Egil Skallagrímssons saga. Vi går en lille tur i byens park, hvortil den danske billedhugger Anna Marie Carl-Nielsen har lavet et relief med en berømt scene fra denne saga, og hvor der i øvrigt findes andre skulpturer.
Derefter er I ude på halvøen eller næsset Snæfellsnes, opkaldt efter gletsjeren og vulkanen Snæfellsjökull (næsten 1.500 m.o.h.), helt ude på næssets vestlige ende.

Der er mange historier, sagn og eventyr om Snæfellsjökull: Jules Verne’s roman Rejsen til Jordens Indre begynder her, hvor ekspeditionen starter udforskningen ved at stige ned gennem krateret, her foregår Halldor Laxness’ satiriske roman Kristendom ved jøklen og her er der en usædvanlig tæt bestand af ”små folk”, dvs. alfer, gnomer og andre i samme familie.
På vejen skal vi besøge et smukt, perfekt formet vulkankrater. Det er en travetur på et par timer (totalt set) og kun det allersidste stykke er lidt bøvlet. Stien går langs en lille elv, gennem lavt birkekrat og til sidst det stejle stykke op på kraterkanten. Der er stolper med kæder, som man kan støtte sig til. Vulkanen er ikke
mere end 60 meter høj, over det niveau, man kommer fra. Fra kraterkanten ser man 50 meter ned i bunden, som ikke er varm med flydende lava! Det er 5.000/6.000 siden sidste udbrud skete!

Sidst på dagen er vi fremme i områdets største by Stykkisholmur, hvor vi skal overnatte de kommende to nætter. Ved havnen ligger der fine gamle træhuse, som vidner om at byen var et vigtigt handels- og fiskeristed fra gammel tid.

Seværdigheder: Borgarnes skulpturpark – Eldborg – Stykkisholmur
Forplejning: Morgenmad
Overnatning: Fosshotel Stykkisholmur

Bjergtoppen Kirkjufell på Island omgivet af hav
Snæfellsnes-halvøen.
Kirkjufell i Island
Kirkjufellsfoss

Dag 4


Snæfellsnes

Vi bruger hele denne dag på en tur mod vest, rundt om Snæfellsjökull. Fra Stykkisholmur imod vest og langs næssets nordlige side, hvor der er ret høje fjelde, dybe havne og plads til vigtige fiskeribyer. Ruten går tæt på havet og giver altså flotte udsigter. Vi stopper forskellige steder for at nyde naturen uden for bussen, fx ved vandfaldet Kirkjufellsfoss.

Ude på næssets vestlige del skal vi en tur helt ned til kysten til Djúpalónsandur, som i gamle dage var en vigtig fiskeplads. Herfra sejlede man i åbne både ud igennem den hårde brænding for at komme til de rige fiskebanker. Flere hundrede uge mænd kom her hver sommer og for at sikre sig en plads ombord på en af bådene skulle man testes ved at løfte én af disse fire sten: Fullsterkur (155 kg), Hálfsterkur (100 kg), Hálfdrættingur (49 kg) eller og Amlóði (23 kg). De ligger her endnu, så prøv selv. Men pas på ryggen!

Kort efter kan de, der ønsker det (tilkøb) komme på en helt usædvanlig tur ned i underverdenen. I grotten Vatnshellir kommer man omkring 30 meter under jorden, og derfor i mørke, men dog med pandelygter. Det er en magisk oplevelse, når alle på et tidspunkt bedes slukke lyset og det totale mørke omslutter en. Lydene fra dryppende vand høres svagt.

Vi holder en pause i Arnarstapi, hvor der kan købes en sen frokost og der er tid til en tur langs den forrevne lavakyst, og også nogle ”brønde”, som den voldsomme brænding har skabt ved at nedbryde lavakysten til dybe grotter, indtil ”loftet” en dag faldt sammen og man kan kigge ned på søjlebasaltformationer og store bølger.

For vi for alvor sætter kursen tilbage mod Stykkisholmur, skal vi ned til den gamle havn Búðir og se den smukke sorte trækirke Búðakirkja fra 1848. Det er en sognekirke og en meget populær kirke for vielser pga. de særligt smukke omgivelser. Da skibene var mindre og derfor behøvede mindre vanddybde var dette sted et vigtigt handelssted, men nu er det ikke længere en havn.

Så kører vi tilbage til hotellet for den sidste nat i Island, denne gang.

Serværdigheder: Snæfellsjökull – Djúpalónsandur – Arnarstapi – Búðir
Mulige tilkøb: Lavagrotten Vatnshellir
Forplejning: Morgenmad
Overnatning: Hotel er på vej

Dag 5


Hjemrejse

Efter morgenmaden pakker vi bussen og kort efter skal vi op på det hellige fjeld Helgafell. Ikke særligt højt (cirka 75 m.o.h.), men altså helligt og hvor man kan få opfyldt ønsker, hvis man opfører sig på en særlig måde, som rejselederen vil informere om. Der er en smuk udsigt over området, både landet og fjorden mod nord.
Vi passerer lavafeltet Berserkjahraun («bersærker-lava») og op over det lave pas, før vi er nede på Snæfellsnes’ sydlige del. Vi tager derefter en kort afstikker til Gerðuberg, som er en stor væg, 500 meter lang, bestående af søjlebasalt, dvs. naturligt formede ”søjler”, som her er mellem 1 og 1½ meter tykke og mellem 7 og 14 meter høje.

Der er tid til en lille kaffepause i Borgarnes, før vi kører direkte til lufthavnen i Keflavik.

Seværdigheder: Helgafell – Gerðuberg
Forplejning: Morgenmad

Med forbehold for ændringer.
Vilholdt Rejser ApS

basaltsøjler
Gerðuberg

Vil du have de seneste nyheder?

Få adgang til eksklusive rejsetilbud, inspirerende tips og unikke rejseoplevelser. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og lad dig inspirere til dit næste eventyr.

Naturskøn sti med kurver gennem Færøernes grønne landskaber

Har du spørgsmål? Vi hjælper dig gerne – kontakt os i dag!

Vores rejseeksperter står klar til at finde den perfekte rejse – uanset om du drømmer om en grupperejse, en kør-selv-ferie eller en skræddersyet oplevelse. Med mange års erfaring sikrer vi en tryg og uforglemmelig rejse.

info@vilholdt.dk
70 60 44 77

Charlotte Carlsen

grundlægger af team Island K. Torben Rasmussen.

K. Torben Rasmussen

Ingi Thordarson Vilholdt

Det siger vores gæster: