Det smukkeste natur i det sydvestlige Irland

Grupperejse

8 dage

CPH

Fra 16.450 kr.

Forside / Rejser til Irland / IR-0803 Det smukkeste natur i det sydvestlige Irland

Oplev den smukkeste natur i det sydvestlige Irland

Der findes steder, hvor tiden går lidt langsommere. Hvor vinden synger over bjergene, og havet glimter i turkis mod neongrønne marker. Sådan et sted er County Kerry – hjertet af det vestlige Irland og selve sjælen af den grønne ø.

Her begynder vores rejse. En kulturrejse uden for alfarvej, hvor vi møder det virkelige Irland – ikke kun stederne, men menneskene. Vi rejser i en lille gruppe, ledsaget af en lokal chauffør, og kan derfor følge de små veje, hvor turistbusserne ikke kommer. Her venter landskaber så storslåede, at ordene næsten slipper op – som de mægtige Kerry Cliffs, der rager højere og vildere end selv Cliffs of Moher.

Vi bor i et charmerende irsk guesthouse i den lille by Killorglin – et sted med smil, musik og levende traditioner. Om aftenen fyldes pubberne af latter, toner fra violiner og duften af lokale retter. Vi går ad stier, hvor græsset bøjer sig i vinden – gennem Slea Head og Gap of Dunloe, hvor naturen selv taler. Vi sejler ud til Garnish Island, et lille paradis af blomster og parkland midt i bugten. Undervejs møder vi fårehyrder, musikere og historiefortællere – mennesker med jord under neglene og varme i blikket.

Guide er den erfarne journalist og podcaster Katrine Nyland Sørensen, der har arbejdet med irsk kultur, historie og musik i mere end 30 år. Bl.a. har hun lavet en lang række radioprogrammer om Irland fra sin tid i DR. Hun har besøgt Irland utallige gange og har et indgående kendskab til landets rige kultur arv, levende musiktradition og gæstfrie befolkning. Med sin store fortællelyst og evne til at formidle komplekse historier på en nærværende og engagerende måde, giver hun gæsterne et både personligt og dybt indtryk af Irland på rejsen. Katrine har produceret populære podcastserier om Irland og dets kulturhistorie, holdt foredrag om både musik og litteratur og arbejdet tæt sammen med irske universiteter, festivaler og kunstnere. Hun formår at åbne døren til Irlands sjæl, så deltagerne får oplevelsen af ikke bare at være på rejse, men at være en del af historien.

Flytider
Udrejse fra CPH kl. 10.30 – DUB kl. 11.50
Hjemrejse fra DUB kl. 12.40 – CPH kl. 15.50

Kort over Irland med markering af rejserute

Prisen inkluderer:

  • Fly tur/retur til Dublin Lufthavn
  • Bustransport som angivet i program
  • 7 nætter på angivne hoteller inkl. morgenmad
  • 5 middage på restaurant inkl. specialmiddag på Treyvauds i Killarney
  • Entré til fårehunde-opvisning, Ross Castle og Gallarus Oratory
  • Besøg på Molly Gallivans Cottage inkl. indføring i landsbrugslivet i 1800-tallet samt poiteen-smagning
  • Bådtur og entré til Garnish Island inkl. guided rungvisning i Bryce House
  • Vandreture i Killarney Nat. Park, Slea Head og Gap of Dunloe
  • Rejseleder er journalist og podcaster Katrine Nyland Sørensen
  • Lovpligtigt bidrag til Rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke:

  • Drikkevarer, undtagen hvor beskrevet i program
  • Tips til hotel, bus, m.v., det er helt frivilligt, om gæster vil give tips

Det er muligt at tegne rejse- års- og afbestillingsforsikring gennem Gouda Rejseforsikring. Du kan finde mere information og vælge den forsikring, der passer til dig under: Praktiske informationer -> Afbestillings- og rejseforsikring.

Mulige tilkøb:

Seng på hotelværelse

Når du vælger et enkeltværelse, får du dit eget private værelse uden deling. Prisen for enkeltværelset tilføjes til prisen på rejsen.

3.200 kr.

Afrejsedatoer Fly ikon

Din rejseplan

Dag 1


Velkommen til Irland!

Ved ankomst til lufthavnen i Dublin venter bussen for at køre os gennem det frodige Irland til co. Kerry. Vi indlogeres i den hyggelige by Killorglin på et ægte irsk B&B med den kendte irske gæstfrihed. I modsætning til mange andre byer i området som især Killarney, så er Killorglin ikke præget af turister. Her kan man opleve en ægte irsk by med farvestrålende huse, livligt folkeliv og masser af små butikker og pubber.

Efter aftensmad er der mulighed for at opleve den livlige by, hvor unge og ældre mødes på byens mange pubber og udveksler historier, synger sange eller lytter til den smittende musik.


Seværdigheder: Killorglin
Overnatning: Bianconi Inn i Killorglin

En sø og farverige huse i Irland
Killorglin
kørerute langs irlands kyster med høje klipper og blåt hav
Ring of Kerry

Dag 2


Ring of Kerry

Efter en solid, hjemmelavet Full Irish Breakfast tager vi tidligt afsted på rundturen ”Ring of Kerry”, som er kåret som en af de smukke kystruter i verden. Vejen går langs postkort-billedet af Irland med grønne marker, snoede veje, hyggelige landsbyer med farvede huse og det blå Atlanterhav. Langs hele vejen rundt på Kerry-halvøen er der betagende udsigter til bjergene på Dingle, Irlands højeste bjerg Carrantuohill på 1.041m og Beare Peninsula.

Ring of Kerry er en af de mest besøgte turistattraktioner i Irland, og i højsæsonen kan der være meget trafik, men da vi kører i en lille bus med lokalkendt chauffør, er der mulighed for at opleve de steder, som de store turistbusser ikke kommer til.

Vi gør holdt i flere af de små byer som Chaplins yndlings ferieby Waterville, som ligger ud til Atlanterhavet. Efter frokost på en pub fortsætter turen på ”Ring of Kerry” til endnu flere betagende udsigter med bl.a. Ladies View, som blev berømmet af Dronning Victoria i midten af 1800-tallet samt det idylliske Torc Waterfall, som strømmer fra bjergene gennem tykke skove af gamle egetræer.

Undervejs besøger vi en lokal fårehyrde, som viser os hvordan de dygtige fårehunde kan styre en flok uregerlige får; noget som stadig i dag er helt nødvendigt, hvis man vil holde får i det bjergrige landskab.
Tilbage i Killorglin er der middag på én af byens restauranter, før den måske står på en pint på en pub.

Denne aften prøver vi at lave en traditionel aften med irsk musik og dans, men dette kan ikke garanteres, da vi skal have aftaler med de lokale musikere.

Seværdigheder: Ring of Kerry, Waterville, besøg ved lokal fårehyrde
Forplejning: Morgenmad og aftensmad
Overnatning: Bianconi Inn i Killorglin

Dag 3


Dingle-halvøen og Slea Head

I dag går turen til den smukke Dingle-halvø – et af de få steder i Irland, hvor man stadig taler gælisk.

Vi følger den vilde atlanterhavskyst, hvor landskabet bliver
mere dramatisk for hver kilometer. Grønne marker, stejle klipper og det uendelige hav danner en kulisse, man ikke glemmer. Her er det forbudt bare at blive siddende i bussen! Vi gør holdt og tager en kort vandretur på 1–3 km, alt efter gruppens lyst og energi. Udsigten over Atlanterhavet fra toppen er intet mindre end storslået.

Turen fortsætter til Slea Head, næsten det vestligste punkt i Irland. Naturen her kan ikke beskrives – den skal opleves. Vi stopper ved den smalle, snoede vej i Dunquin, hvor båden til Blasket Island sejler fra. Her spiser vi frokost i det fri – en sandwich med udsigt over havet og de
forrevne klipper.

Vi besøger også den unikke Gallarus Oratory, en lille sten kirke fra før år 900. Bygningen, der ligner en omvendt båd, er konstrueret af flade marksten lagt oven på hinanden uden mørtel – en teknik fra stenalderen. Den er stadig vandtæt efter mere end 1000 år. På hjemvejen stopper vi ved Tig Bhric, der huser West Kerry Brewery – et lokalt bryggeri, kendt for sit fremragende irske øl.

Hvis tiden tillader det, besøger vi også den legendariske South Pole Inn, grundlagt af den irske polarfarer Tom Crean. Han deltog i flere af Shackletons ekspeditioner til Antarktis, men fik aldrig den hæder, han fortjente. På pubben kan vi se billeder fra hans eventyr og købe bøger om hans liv. Aftensmad er på egen hånd denne dag. I Killorglin finder du flere gode restauranter og caféer – og senere på aftenen er der musik og liv på byens pubber.

Seværdigheder: Dingle-halvøen, Slea Head, Gallarus Oratory
Forplejning: Morgenmad
Overnatning: Bianconi Inn i Killorglin

sti ved kyst med blåt hav og frodige klipper
Dingle
gammel slot/borg ved sø, grønt gras og solskin
Ross Castle

Dag 4


Ross Castle og Killarney

Efter morgenmad kører bussen os til Killarney National Park, hvor vi besøger Ross Castle, der ligger ved Killarney Lakes.
Ross Castle er fra 1500-tallet, og er i dag indrettet som dengang, således at man kan få et godt indtryk at livet på en borg i datidens Irland. Bl.a. kan man besøge det kombinerede ”garderobe” og ”toilet”, hvor man hængte tøj til tørre, så ammoniakdampene kunne fjerne lus og lopper. Herefter tager vi en vandretur gennem nationalparken, hvor vi kan se krondyr og smukke udsigter til søerne og bjergene – igen postkort-billedet af Irland.

I Killarney er der kort byvandring, hvorefter resten af eftermiddagen er på egen hånd. Her kan I slentre rundt i de hyggelige gader, shoppe rundt i de mange forretninger eller blot nyde folkelivet.
Ved aftenstid spiser vi middag på én af de bedste restauranter i byen Treyvauds, hvor vores ven og Head Chef Paul disker op med specialiteter fra området specielt for os.

Seværdigheder: Killarney National Park
Forplejning: Morgenmad og specialmiddag på Treyvauds
Overnatning: Bianconi Inn i Killorglin

Dag 5


Skellig Islands (tilkøb) – Valentia Island – Kerry Cliffs

Denne dag er der mulighed for en helt enestående oplevelse, som meget få turister får mulighed for: besøg på klosterøen Skellig Island (tilkøb). Det er meget store klippeknolde midt ude i Atlanterhavet, og selvom man
har fået plads på en af de små både, så sætter vejret og bølgerne ofte en stopper for at komme derud.

Vi skal endvidere oplyse, at man skal være i god fysisk form til at tage de 618 stentrip op ad klippen og endvidere ikke lide af højdeskræk. Så vi kan ikke garantere plads eller godt vejr, men hvis man er interesseret, skal vi have en tilkendegivelse sammen med tilmelding til rejsen (ikke inkl.). Et besøg på de små klippespidser Skellig Island midt ude i det frådende Atlanterhav er en nærmest spirituel oplevelse. Alene bådturen ud til Skellig Islands er en oplevelse, hvor man ser Kerry fra havsiden med udsigt til enorme fuglekolonier, delfiner og måske hvaler. Den højeste klippeknold rager 230m op over havet, og i 600-tallet boede en gruppe eremitter på klippen i deres små stenkuber ”beehives”. Vejen derop går ad en stejl klippetrappe højt over havet. Udsigten og atmosfæren er helt enestående, og det er en oplevelse for livet.

Man får virkelig en gribende følelse af, hvordan livet har formet sig for eremitterne på klippespidsen og den stærke tro, som har bragt dem så afsides enhver civilisation. For gæster, som ikke ønsker at besøge Skellig Island, eller hvis vejret sætter stopper for besøget, så laver vi en flot rundtur på øen Valentia Island, som ligger ud til Atlanterhavet, og som er væsentlig mindre turistet end Ring of Kerry.

Da vi kører i en lille bus med en lokal buschauffør, kan vi komme ud på de meget små veje, som ofte fører til de smukkeste naturscenerier som bl.a. Kerry Cliffs, som på mange måder er mere imponerende som de mere kendte Cliffs of Moher.
Hvis tiden tillader det og der er interesse, så kan vi evt. besøge det nye gin- og whiskeydestilleri Portmagee Distillery eller Skellig Six 18, som fremstiller fremragende Irish Pot Still whiskey samt en meget aromatisk Irish Craft Gin (entre ikke inkl. og besøg aftales under selve rejse).

Seværdigheder: Skellig Islands, Valentia Island, Kerry Hills
Forplejning: Morgenmad og aftensmad
Overnatning: Bianconi Inn i Killorglin

små runde sten huse ved kyst
Skelling Islands
frodig springvand med planter og krukker
Garnish Island (ø)

Dag 6


Garnish Island og Molly Gallivans

Efter morgenmad kører vi mod syd gennem nogle af de smukkeste områder i Killarney National Park, videre til de hyggelige byer Kenmare og Glengariff. Herfra tager vi en lille turbåd ud til Garnish Island i Bantry Bay.

Undervejs sejler vi forbi en sælkoloni, hvor vi ofte kommer helt tæt på sælerne. Vi får også udsigt til Maureen O’Hara’s tidligere bolig – og med lidt held ser vi måske en havørn svæve over bugten.

Garnish Island er ét stort, frodigt parkanlæg med udsigt til Caha Mountains og Bantry Bay. Øen bugner af eksotiske træer, buske og blomster, der trives i det milde klima, som Golfstrømmen bringer. Der er mulighed for en guidet rundtur i Bryce House, hvor øens tidligere ejer boede sammen med sin gartner og husholderske langt op i det 20. århundrede (begrænset antal pladser). Det er en rørende fortælling om passionen og kærligheden til naturen, der skabte denne unikke oase. På øen ligger også et Martello Tower, bygget under Napoleonskrigene i begyndelsen af 1800-tallet, da englænderne frygtede en fransk invasion.

Trods sin militære oprindelse hersker der i dag en enestående ro her. Fra toppen er der en fantastisk udsigt over Bantry Bay. Garnish Island er et fredfyldt sted fyldt med farver, frisk luft og natur, der får én helt ned i tempo – et sted, hvor man bare nyder øjeblikket.

Om eftermiddagen fortsætter vi gennem Caha Mountains, hvor det ene betagende panorama afløser det næste. Vi besøger Molly Gallivan’s Cottage, hvor værten Stephen viser, hvordan livet blev levet på en lille irsk farm i 1800-tallet – med dyrehold, kartofler og hårdt arbejde. Her hører vi også om kartoffelhungeren og andre kapitler af Irlands historie. Vi ser Molly’s shebeen, den hemmelige lille pub, hvor Molly destillerede sin hjemmelavede poitín (whiskey). Og for de modige er der mulighed for at smage på Mollys egen hjemmebrændte variant!

Seværdigheder: Garnish Island, Molly Gallivan’s Cottage
Forplejning: Morgenmad og aftensmad
Overnatning: Bianconi Inn i Killorglin

Dag 7


Gap of Dunloe, Dublin og tid på egen hånd

En kort bustur bringer os til Kate Kearney’s Cottage, hvor dagens vandretur gennem den legendariske Gap of Dunloe begynder.

Gap of Dunloe er en dramatisk slugt, der skærer sig gennem Irlands højeste bjergkæde. Her får vi udsigt til landets tre højeste toppe, blandt dem Carrauntuohill på 1.039 meter. Gæsterne bestemmer selv, hvor langt de ønsker at gå ind i slugten – vi følger samme rute tilbage. Vejen er asfalteret og byder på klassiske, charmerende irske landskaber hele
vejen.

For dem, der ikke ønsker at gå, er der mulighed for at leje en ”horse cart” med en lokal kusk, som deler historier og anekdoter fra området undervejs (leje ikke inkluderet). Ved frokosttid kører vi tilbage mod Dublin, med et stop midt på øen til frokost. Vi ankommer til Dublin sidst på eftermiddagen, så vi er tæt på Dublin Airport til næste dags hjemrejse.
Aftensmad er på egen hånd, men Dublin byder på et væld af gode restauranter – fra traditionel irsk mad og friske fiskeretter til moderne gastronomi. Vi hjælper gerne med anbefalinger.

Om aftenen er der mulighed for at runde turen af med en hyggelig musikaften på en af Dublins bedste musikpubber, som både har byens største whiskeykort og over 35 forskellige øl på fad.

Seværdigheder: Gap of Dunloe, Dublin
Forplejning: Morgenmad og aftensmad
Overnatning: Harding Hotel i Dublin

snoede sti i irsk grønt landskab
Gap of Dunloe
Udsigt fra fly over skyerne, rejse til Færøerne

Dag 8


Hjemrejse til Danmark

Vi spiser morgenmad på hotellet, og tager derefter vores egen bus til
Dublin Airport, hvorfra vores fly til Danmark afgår.

Forplejning: Morgenmad

Med forbehold for ændringer.
Vilholdt Rejser ApS

Naturskøn sti med kurver gennem Færøernes grønne landskaber

Vil du have de seneste nyheder?

Få adgang til eksklusive rejsetilbud, inspirerende tips og unikke rejseoplevelser. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og lad dig inspirere til dit næste eventyr.

Har du spørgsmål? Vi hjælper dig gerne – kontakt os i dag!

Vores rejseeksperter står klar til at finde den perfekte rejse – uanset om du drømmer om en grupperejse, en kør-selv-ferie eller en skræddersyet oplevelse. Med mange års erfaring sikrer vi en tryg og uforglemmelig rejse.

info@vilholdt.dk
70 60 44 77

Profilfoto af Charlotte Carlsen

Charlotte Carlsen
Rejsekonsulent

grundlægger af team Island K. Torben Rasmussen.

K. Torben Rasmussen
Rejsekonsulent

Profilfoto af Carina Vilholdt

Carina Thordarson Vilholdt
Rejsekonsulent

Det siger vores gæster: