Færøerne – kunst, kirke og natur

Grupperejse

7 dage

CPH

Fra 18.950 kr.

7 indholdsrige og intense dage


Turen arrangeres i samarbejde med Kristeligt Dagblad
Rejseguide: Anette Jensen

Tag med på en koncentreret rejse til Færøerne, med fokus på kunst, kirke, litteratur og natur. Du kommer til at møde lokale personligheder, som inviterer dig tæt på færøske forhold. Vi kommer ind i kunstneriske og historiske cirkler og ud i den smukke færøske natur.

Færøerne består af 18 øer og har et indbyggertal på godt 56.000. For nogle år siden blev landet kåret som verdens smukkeste øsamfund, og det med god grund. En rejse til Færøerne er en fantastisk storslået oplevelse.

Vi bor centralt i Tórshavn, får en rundvisning på Tinganæs, tingsted i middelalderen. Vi besøger Lagtinget, Færøernes moderne kunstmuseum, Nordens Hus m.m.

På rejsen skal vi rundt på øerne, besøge byerne Eiði, Gjógv, Klaksvík, Gøte og det smukt beliggende Runavík. Vi skal se på kunst både i kirker og på museer, og vi skal besøge en moderne strikdesigner, som er inspireret af både naturen og den traditionelle færøske trøje.

Vi skal på udflugt til øerne Sandoy og Suðuroy og skal naturligvis også besøge kongsbondegården i Kirkebøur med Magnuskatedralen.

Som noget særligt er der inkluderet ”Kingosang”, en rundtur med lokal fortæller i den lille bygd Tjørnuvík og bygdehusets spændende middag med lokale retter og i selskab med de lokale fra Tjørnuvík.

Det hele foregår under ledelse af Anette Jensen. Hun har besøgt Færøerne mange gange, både som professionel rejseleder og privat. Hendes lokale kontakter er med til at krydre rejsen. Se mere om Anette Jensen længere nede i dette program. Det er 7 intense dage på Færøerne, som efterlader dig oplivet og inspireret. Og lidt klogere.

Programmet er vejledende og ret til ændringer forbeholdes. Vejr og vind kan betyde, at vi må bytte rundt på de enkelte dages program.

Prisen inkluderer:

  • Flybilletter t/r, inkl. skatter og afgifter
  • Transport iflg. program i komfortabel, røgfri bus med god plads og erfaren chauffør
  • Indkvartering i delt dobbeltværelse m. morgenmad – privat bad/toilet
  • Frokost x 4 dage
  • Morgenmad alle dage
  • Middag x 5 dage, inkl. Kingosang, dans og møde med lokale
  • Entréer til de nævnte museer og andre udstillingssteder
  • Heldagsudflugt til Suðuroy
  • Anette Jensen er rejseleder fra start til slut
  • Lokale færøske kunstnere og andre, nævnt i programmet
  • Lovpligtigt bidrag til Rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke:

  • Drikkevarer ved måltider – ud over isvand
  • Øvrige måltider

Det er muligt at tegne rejse- års- og afbestillingsforsikring gennem Gouda Rejseforsikring. Du kan finde mere information og vælge den forsikring, der passer til dig under: Praktiske informationer -> Afbestillings- og rejseforsikring.

Tilkøb:

Seng på hotelværelse

Når du vælger et enkeltværelse, får du dit eget private værelse uden deling. Prisen for enkeltværelset tilføjes til prisen på rejsen.

3.500 kr.

Afrejsedatoer Fly ikon

Din rejseplan

Dag 1 / 09. juni


Torshavn, byvandring og introduktion til færøsk kunst

Der er afgang fra lufthavnen i Kastrup kl. 12.35 (mødetid 10.35) med Atlantic Airways. Ankomst efter cirka to timers tur i Vagar lufthavn kl. 13.40 (lokal tid). Lufthavnen blev anlagt af englænderne under 2. verdenskrig. Med gruppens egen bus kører vi derefter gennem tunnelen under Vestmanna-sund og kommer til øen Streymoy, hvor Tórshavn ligger, og hvor vi skal bo helt centralt i byen på det hyggelige Hotel Hafnia.

Efter indkvartering på hotellet skal vi på byvandring i det gamle Torshavn med Randi Kurberg, MA i færøsk sprog og litteratur. Vi får fornemmelsen af at træde direkte ind i historien, når vi går rundt på Tinganes og i den charmerende gamle bydel Reyn. Vi besøger naturligvis også havnen og skal et kig ind i Færøernes fine Domkirke.

Middag på hotellet.

Om aftenen gennemgang af rejsens program og en introduktion til færøsk kunst ved Anette Jensen.

Udsigt over Tórshavn havn med farverige huse, Færøerne
Solopgang i Tórshavn, hovedstaden på Færøerne.
Kæmpen og kællingen

Dag 2 / 10. juni


Tur til Eysturoy & Bordoy

Vi skal på en dagsudflugt til Eysturoy og Bordoy. Vi kører mod de nordlige bygder Eiði og Gjógv, hvor der er udsigt til Kæmpen og kællingen, fritstående klipper i havet, de såkaldte dranger. Det er også ved Eiði, at Færøernes højeste fjeld, Slættaratindur, som er 880 m, ligger. Vi besøger Gjógv, den smukt beliggende bygd med naturhavn og mulighed for surfing for unge vovehalse.

Herfra kører vi til Klaksvík på Bordoy, Færøernes næststørste by efter Tórshavn med bl.a. fiskefabrik. Her er også gymnasium og sygehus, og her ligger tillige det ældste bryggeri på Færøerne, som producerer Föroya Bjór (Færø øl). Der er fire bryggerier på Færøerne, og Föroya Bjór sælges overvejende i hjemlandet, men kan også købes i Danmark.

Vi besøger den imponerende Christians kirke med altertavle af Joakim Skovgaard og moderne spændende kirkekunst i krypten af den nulevende, kendte færøske kunstner Edward Fugloy.

En lokal kender af kunstværket vil fortælle for os. Fra Klaksvík kører vi til Gøte på Eysturoy, hvor vi besøger den nye kirke med moderne kunst af Færøernes nok mest kendte kunstner, Tróndur Patursson.

Vi besøger dernæst Hallbera Ólavsdóttir i Runavik, som er en af de mange færøske kvinder, der har slået sig op på design af moderne færøsk strik. Der vil være mulighed for køb af strikvarer og garn.

Sidst på eftermiddagen vender vi tilbage til Torshavn, hvor vi også spiser middag på hotellet.

Aften fri.

Dag 3 / 11. juni


Færøernes Kunstmuseum, Nordens Hus, foredrag

Vi tilbringer dagen i Torshavn, vandrer op gennem byens park til Færøernes Kunstmuseum, som rummer fine værker af alle de store færøske kunstnere, bl.a. Samael Joensen Mikines, Ruth Smith, Ingalvur av Reyni, Torbjørn Olsen, Sigrun Gunnarsdóttir, Edward Fugloy og mange flere. Allerede i parken møder vi skulpturer af færøske kunstnere.

Vi spiser frokost i Nordens Hus, en nordisk kulturinstitution fra 1983, som ligger med smuk udsigt ud over hele Torshavn. VI hører historien om, hvordan Nordens Hus blev etableret og får en rundvisning i huset.

Fra Nordens Hus vandrer vi ned mod byen igen. Vi passerer William Heinesens Hus og går indenom den katolske kirke med altertavle i glas af kunstneren Trondur Patursson. Vi slutter eftermiddagen med besøg i Lagtinget, hvor vi får fortalt husets historie og hører om aktuel færøsk politik. Middag på hotellet.

W. Heinesen, papirklip
Sandoy

Dag 4 / 12. juni


Kunst, kultur og udflugt til Sandoy – en dag med indtryk og udsyn

Vi begynder dagen med et besøg i Steinprint, et af Nordens mest anerkendte grafiske værksteder, hvor indehaveren, Jan Andersson, fortæller om kunstnernes arbejde der. Over 100 nordiske kunstnere har arbejdet på Steinprint, hvor der både er udstilling og salg af grafisk kunst.

Dernæst vil der være mulighed for strøgtur i Torshavn, man kan nå inden om bl.a. Jacobsens Boghandel, som har alle de nyeste udgivelser. Et stenkast derfra ligger en vel assorteret CD og pladeforretning, som også forhandler de nyeste musikudgivelser på Færøerne. I samme gade ligger butikken med det internationalt kendte designmærke Guðrun og Guðrun.

Vi spiser frokost på Bitin, som ligger centralt i Tórshavn og byder på spændende alternativ frokost med de bedste råvarer.

Om eftermiddagen skal vi på udflugt til Sandoy, øen som for ganske nylig er blevet forbundet til Streymoy med en 12 km lang tunnel, og som er den femte største af øerne. Øen har sit navn på grund af sine sandstrande. Den regnes som den fladeste af de større færøske øer. Øen har 19 lave afrundede fjelde, hvor det højeste fjeld Tindur er 479 m. På vestkysten er der stejle klipper og fuglefjelde. Fra højderne er der udsigt til Stóra og Lítla Dímun. Sidstnævnte bebos kun af får, på førstnævnte ø bor kun en familie.

Vi skal rundt på Sandoy, nyde landskabet, besøge kirken med altertavle af Sven Havsteen-Mikkelsen og naturligvis se det fine lille kunstmuseum, Listasafnid á Sandi. En privat samler, Sofus Olsen, lod museet bygge. Han havde købt kunst af flere af de mest kendte færøske kunstnere, S.J. Mikines, Janus Kamban, Frimod Joensen og Ingalvur av Reyni m.fl., som nu udgør museets samling. Efter rundtur på øen vender vi tilbage til Streymoy sidst på eftermiddagen. Middag og aften i Tórshavn på egen hånd.

Dag 5 / 13. juni


Sejltur til Suðuroy: kulturhuset Salt, Ruth Smith Museum m.m.

Vi skal på en dagstur til Suðuroy med den færøske guide og lærer Ingi á Smið. Sejladsen er en storslået oplevelse – vi sejler mod Tvøroyri og passerer Sandoy, Store og Lille Dímun. Nyd udsigten!

Efter knap to timer ankommer vi til Suðuroy. Vi skal på bustur øen rundt. Hele dagen er Ingi med os, og vi nyder godt af hans lokale kendskab til Suðuroys befolkning, samfund og historie. Naturen på Suðuroy er noget anderledes end nordpå. Som navnet siger, er det den sydligste ø, og det er også her, i bygden Fámjin, at det først kendte færøske flag hænger – det flag, som den danske amtmand provokerende kaldte for “kluden”. Indimellem vil vi kunne nyde områder med fuglefjelde, og vi vil blive præsenteret for de basaltlag, som Færøerne består af.

Vi skal besøge det lille fine Ruth Smith Museum og se de omgivelser, hun levede i og blev inspireret af. I nærheden af Færøernes sydligste punkt Akraberg passerer vi den gamle hvalstation i Lopra, hvor Sven Havsteen-Mikkelsen boede og fandt sine motiver. Vi slutter dagen på Suðuroy og sejler tilbage til Tórshavn med Smyril. Vi spiser ombord, mens den smukke natur passerer forbi.

Suduroy på Færøerne
Suðuroy, Færøernes sydligste punkt
Kongsbondegård Kirkebøur

Dag 6 / 14. juni


Torshavn: tid på egen hånd. Kirkjubøur. Tjørnuvik, Kingosalmer & Færøaften.

Vi starter lidt sent. Er man interesseret, vil der være mulighed for at gå til gudstjeneste i byens domkirke. Man kan også på egen hånd gå en tur ud på Skansen. Stedet har gennem århundreder været forsvarsværk mod de utallige sørøvere, som kom til Færøerne for at hærge og plyndre. I dag er det et idyllisk udsigtspunkt.

Frokost på egen hånd.

Om eftermiddagen skal vi ud til det fordum så mægtige Kirkjubøur med Magnuskatedralen. Her ligger også den ældste kirke på Færøerne, Olavskirken med altertavle af Samael Joensen Mikines, en af Nordens store kunstnere. Den sorte kongsgård med de rødmalede vinduer har været bispegård tilbage i middelalderen, og er beboet af den legendariske Patursson slægt, som har siddet på stedet i 18 generationer og ikke mindst den gamle bispegård, den nuværende kongsgård (billede).

Kongsbonden inviterer på kaffe og kage – og en fortælling om dette fantastiske sted, som er optaget på UNESCOS liste over verdens kulturarv. Sidst på eftermiddagen kører vi til den lille bygd Tjørnuvik, som ligger i bunden af høje fjelde, hvor indbyggerne i vintermånederne ikke ser solen. De er ca. 40 beboere i bygden, og her skal vi opleve Kingosalmer i kirken, en helt særlig musikalsk oplevelse, hvor vi præsenteres for den specielle færøske tone. Vi slutter med en Færøaften i bygdehuset med lokal middag, en tallerken med færøske specialiteter, dernæst lammesteg og dessert. Aftenen slutter med sang, musik, samvær og den traditionelle færøske ringdans, kædedansen.

Dag 7 / 15. juni


Midvágur Kirke & Gásadalur. Frokost på egen hånd i lufthavnen, hjemrejse.

Det er rejsens sidste dag. Der er tid til at lægge vejen inden om Midvágur kirke med moderne altertavle af den kendte kunstner Torbjørn Olsen. Sognepræsten, Inga Poulsen Dam fortæller. Vi når også en tur inden om den mikrolille bygd Gásadalur (færre end 10 fastboende), der var den sidste bygd, der via en tunnel kom i mere tilgængelig forbindelse med omverdenen.

Derefter til lufthavnen, hvor man selv står for frokosten, inden flyet afgår kl. 14.30 med Atlantic Airways. Ankomst Kastrup kl. 17.35 (dansk tid).

Programmet er vejledende og ret til ændringer forbeholdes. Vejr og vind kan gøre det nødvendigt at bytte lidt rundt på de enkelte dages program.

* Der tages forbehold for større uventede prisændringer og for ændringer af skatte- og afgiftsforhold. Prisen er baseret på 20 deltagere, men gennemføres også med lidt færre. Maksimalt 28 deltagere.


Med forbehold for ændringer.
Vilholdt Rejser ApS

Altertavle Midvåg Kirke
Naturskøn sti med kurver gennem Færøernes grønne landskaber

Vil du have de seneste nyheder?

Få adgang til eksklusive rejsetilbud, inspirerende tips og unikke rejseoplevelser. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og lad dig inspirere til dit næste eventyr.

Har du spørgsmål? Vi hjælper dig gerne – kontakt os i dag!

Vores rejseeksperter står klar til at finde den perfekte rejse – uanset om du drømmer om en grupperejse, en kør-selv-ferie eller en skræddersyet oplevelse. Med mange års erfaring sikrer vi en tryg og uforglemmelig rejse.

info@vilholdt.dk
70 60 44 77

Profilfoto af Charlotte Carlsen

Charlotte Carlsen
Rejsekonsulent

grundlægger af team Island K. Torben Rasmussen.

K. Torben Rasmussen
Rejsekonsulent

Profilfoto af Carina Vilholdt

Carina Thordarson Vilholdt
Rejsekonsulent

Det siger vores gæster: