Andrea Bocelli
Koncert- og vinrejse 2026
Eksklusive oplevelser i Italien – musik, kultur og vin
Tag med Vilholdt Rejser på en stemningsfuld rejse til hjertet af Toscana. Vi bor i den hyggelige by Poggibonsi og oplever regionens perler – fra historiske Siena og Firenze til smukke vinmarker i Chianti.
Rejsens højdepunkt er koncerten med Andrea Bocelli på det enestående Teatro del Silenzio, omgivet af Toscanas smukke landskab. Undervejs nyder vi gode vine, lokale delikatesser og den ægte toskanske atmosfære.
Vi besøger charmerende middelalderbyer, smager os gennem områdets stolte vintraditioner og mærker historiens vingesus i hver gade. Vores dansktalende rejseleder sørger for, at du kan læne dig tilbage og nyde rejsen i fulde drag.
En rejse fyldt med storslåede musik oplevelser, kultur og meget mere!

Prisen inkluderer:
Prisen inkluderer ikke:
Mulige tilkøb:
Dine siddepladser til koncerten

Afrejsedatoer 
Din rejseplan
Dag 1
Benvenuti in Toscana e a Poggibonsi
Der er afrejse fra Billund Lufthavn kl. 14.20 og afrejse fra Kastrup Lufthavn kl. 14.40. Begge fly vil mellemlande i Amsterdam, hvor hele gruppen vil flyve videre til Firenze Lufthavn med ankomst kl. 19.00.
Guiden vil også være med flyet, og han vil mødes med jer i ankomsthallen med Vilholdt Rejsers logo i hånden. Når gruppen er samlet, kører I sammen til byen Poggibonsi, hvor I skal overnatte alle nætter (cirka 1 times kørsel). Hotellet er et byhotel, så I har byen lige ude for jeres hoveddør. Der vil være middag til jer på hotellet, når I ankommer.
Forplejning: middag og 2 glas vin
Overnatning: Hotel Alcide


Dag 2
Den historiske by Siena
Efter morgenmaden går turen til den smukke, historiske og middelalderlige by Siena. Siena er fyldt med historie, kultur og arkitektonisk pragt. Kendt for sine gotiske kirker, imponerende paladser og unikke atmosfære, tager byen dig tilbage til en svunden tid.
Der er planlagt en guidet tur gennem byens charmerende gader, hvor du passerer den ikoniske Piazza del Campo og meget mere! Guiden fortæller om alt på vejen. Der vil være tid på egen hånd.
Om eftermiddagen besøger vi vingården Antinori nel Chianti Classico, hvor vi får en rundvisning af stedet. Her hører I om vingårdens historie og produktion af nogle af Toscanas mest elegante vine. Rundvisningen afsluttes med en vinsmagning, hvor vi nyder gårdens bedste vine, ledsaget af en autentisk toskansk middag.
Efter en dag fuld af historie, kultur og smagsoplevelser vender vi tilbage til vores overnatningssted, hvor aftenen er til fri disposition.
Seværdigheder: Siena – Piazza del Campo – vingården Antinori nel Chianti Classico
Forplejning: morgenmad og aftensmad
Overnatning: Hotel Alcide
Dag 3
Vespa museum og koncertoplevelser
Efter morgenmaden kører vi til Museo Piaggio, som er et museum i Pontedera, hvor vi dykker ned i Vespa-scooterens historie og udvikling. Museet rummer en imponerende samling af over 250 modeller og er Italiens største motorcykelmuseum.
Efter museumsbesøget er der tid til frokost (egen betaling) og mulighed for at udforske området på egen hånd, inden vi fortsætter til landsbyen La Sterza.
Som eftermiddagen skrider frem, sætter vi os til rette på Officine Bocelli Food Court for at nyde en festlig middag med toskanske delikatesser. Restauranten, beliggende i Andrea Bocellis hjemby Lajatico, tilbyder en autentisk kulinarisk oplevelse i historiske omgivelser.
Aftenens højdepunkt er Andrea Bocellis koncert på Teatro del Silenzio. Dette unikke udendørs teater, omgivet af Toscanas naturskønhed, danner rammen om en uforglemmelig musikalsk oplevelse under stjernerne. Det er muligt at opgradere din pladsbillet til koncerten (se oversigten ovenfor).
Seværdigheder: Museo Piaggio i Pontedera – La Sterza – Lajatico – Andrea Bocelli koncert
Forplejning: morgenmad og middag inkl. 2 glas vin i Officine Bocelli Foodcourt
Overnatning: Hotel Alcide


Dag 4
Panzano og Firenze
Efter morgenmaden besøger vi byen Panzano i hjertet af Chianti Classico. Her vil vi besøge vingården Fattoria Le Fonti. Vi vil få en rundvisning af stedet, samt smage på deres vine og spise en let frokost. Vingården har eksisteret siden 1956, men sidst i 1980erne stod som faldefærdig. I 1991-1992 overtog en tysk familie vingården. Siden 1994 er alle vinmarker blevet genplantet. Vingården følger ideen om bæredygtigt landbrug for at bevare og respektere miljøets integritet. De har haft fokus på bæredygtige metoder og arbejder i harmoni med naturens cyklus for at skabe vine og olivenolie af højeste kvalitet. Med passion og respekt for det toskanske landskab tilbyder familien en autentisk oplevelse, hvor vi får lov at smage på stedets vine og nyde en let frokost i de smukke omgivelser.
Efter besøget på vingården kører vi til Firenze – Toscanas historiske og kulturelle hjerte. Byen, kendt for sin enestående skønhed og kunstneriske arv, venter på at blive udforsket. Her har du tid til at udforske byen i dit eget tempo. Du kan beundre den imponerende domkirke med dens monumentale kuppel, gå en tur over den ikoniske Ponte Vecchio eller lade dig opsluge af byens kulturarv på et af de mange museer og gallerier. Byens gader, fyldt med historie og liv, indbyder til opdagelse og forundring.
For en mere afslappet oplevelse kan du finde en plads på en af de charmerende caféer, nyde en cappuccino og betragte det pulserende byliv, hvor fortid og nutid mødes. Firenze er ikke blot en by – det er en oplevelse, der inspirerer og fascinerer ved hvert skridt. Om aftenen mødes vi på Ristorante Finisterrae til fælles middag.
Seværdigheder: Panzano – vingården Fattoria Le Fonti – Firenze – Santa Maria del Fiore (domkirken i Firenze)
Forplejning: morgenmad og middag inkl. ½ fl. vin i Firenze på Ristorante Finisterrae
Overnatning: Hotel Alcide
Dag 5
Bologna og arrivederci
Efter morgenmaden checker vi ud fra hotellet og pakker bussen. Både Billund og Kastrup gæsterne flyver fra Bologna Lufthavn kl. 17.25 med mellemlanding i Amsterdam. Billunds ankomst er kl. 23.00 og Kastrups ankomst kl. 22.30. Inden vi ankommer til lufthavnen, skal vi besøge balsamico museet, også kaldet Museo dell’Aceto Balsamico Tradizionale di Modena på italiensk. Her får vi en rundvisning af stedet om produktionen af balsamico.
Efter besøget vil der være et afsluttende fælles måltid, som vi vil nyde sammen og takke af for denne gang, inden vi kører mod lufthavnen.
Seværdigheder: Bologna – Museo dell’Aceto Balsamico Tradizionale di Modena
Forplejning: morgenmad og frokost inkl. 1 glas vin
Med forbehold for ændringer
Vilholdt Rejser


Vil du have de seneste nyheder?
Få adgang til eksklusive rejsetilbud, inspirerende tips og unikke rejseoplevelser. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og lad dig inspirere til dit næste eventyr.
Har du spørgsmål? Vi hjælper dig gerne – kontakt os i dag!
Vores rejseeksperter står klar til at finde den perfekte rejse – uanset om du drømmer om en grupperejse, en kør-selv-ferie eller en skræddersyet oplevelse. Med mange års erfaring sikrer vi en tryg og uforglemmelig rejse.

Charlotte Carlsen
Rejsekonsulent

K. Torben Rasmussen
Rejsekonsulent

Carina Thordarson Vilholdt
Rejsekonsulent
Det siger vores gæster:

