Andrea Bocelli
Koncert- og Vinrejse
Vil du hellere med i 2028? Tilmeld ventelisten – så kontakter vi dig, når der er nyt.
Eksklusive oplevelser i Italien – musik, kultur og vin
Tag med Vilholdt Rejser på en stemningsfuld rejse til hjertet af Toscana. Vi bor i den hyggelige by Poggibonsi og oplever regionens perler – fra historiske Siena og Firenze til smukke vinmarker i Chianti.
Rejsens højdepunkt er koncerten med Andrea Bocelli på det enestående Teatro del Silenzio, omgivet af Toscanas smukke landskab. Undervejs nyder vi gode vine, lokale delikatesser og den ægte toskanske atmosfære.
Vi besøger charmerende middelalderbyer, smager os gennem områdets stolte vintraditioner og mærker historiens vingesus i hver gade. Vores dansktalende rejseleder sørger for, at du kan læne dig tilbage og nyde rejsen i fulde drag.
En rejse fyldt med storslåede musik oplevelser, kultur og meget mere!
Flytider
Flytider for BLL:
Udrejse d. 22 juli fra BLL kl. 10.15, med ankomst til AMS kl. 11.25.
Afgang fra AMS kl. 14.55, med ankomst til FLR kl. 16.55.
Hjemrejse d. 26. juli fra FLR kl. 17.40, med ankomst til AMS kl. 19.50.
Afgang fra AMS kl. 21.50, med ankomst til BLL kl. 23.00.
Flytider for CPH:
Udrejse d. 22. juli fra CPH kl. 11.00, med ankomst til FLR kl. 13.20.
Hjemrejse d. 26. juli fra FLR kl. 20.20, med ankomst til CPH kl. 22.35.

Prisen inkluderer:
Inkluderede udflugter:
Prisen inkluderer ikke:
Mulige tilkøb:
Afrejsedatoer
Oversigt over siddepladser

Din rejseplan
Dag 1
Velkommen til Toscana – rejsens eventyr begynder
Flyrejse fra Billund til Firenze med mellemlanding i Amsterdam. En rejseleder fra Vilholdt Rejser vil være ved gaten fra Billund, med Vilholdt Rejsers logo i hånden, så her er det muligt at få hilst på hinanden.
I Firenze Lufthavn vil hele gruppen samles og Vilholdt Rejser byder jer velkommen til Italien.
Efter ankomsten til Firenze Lufthavn fortsætter I sammen til jeres overnatningssted Hotel Alcide i byen Poggibonsi (cirka 1 times kørsel). Stedet har været ejet og drevet af Ancillotti-familien lige siden 1849. Det er ikke et luksushotel, men her er i stedet fokus på autentisk, toscansk gæstfrihed, hvor man hurtigt føler sig velkommen. Efter check-in samles hele gruppen i hotellets egen restaurant til en hyggelig middag. Restauranten er kendt for sin gode, traditionelle mad med fokus på klassiske toscanske retter og lokale vine.
Forplejning: Aftensmad
Overnatning: Hotel Alcide


Dag 2
Siena – middelalderens charme og Toscanas smage
Efter morgenmaden går turen til den smukke middelalderby Siena, fyldt med historie, kultur og arkitektonisk pragt. Kendt for sine gotiske kirker, imponerende paladser og unikke atmosfære, tager byen dig tilbage til en svunden tid. Vi starter med en guidet tur gennem byens charmerende gader og den ikoniske Piazza del Campo, efterfulgt af tid til at udforske på egen hånd og finde lidt frokost i skyggen.
Vi vil lige gøre opmærksom på, at turen foregår til fods. Husk derfor at tage en flaske vand med og hoppe i et par gode gåsko, så vi alle får en behagelig tur.
Om eftermiddagen besøger vi vingården Antinori nel Chianti Classico. Her venter der os en ekstraordinær oplevelse, som kun de færreste får chancen for at opleve. Vi er blandt de heldige få, der har sikret os adgang til den ikoniske vingård. Her er adgangen strengt begrænset og kræver særlig godkendelse. Glæd jer til at træde ind i dette arkitektoniske vidunder, som er bygget skjult ind i de toscanske bakker, og nyd det store privilegium det er, at vi i dag skal smage på de historiske dråber i så eksklusive rammer.
Vi spiser middag på den hyggelige Trattoria della Fonte, som ligger smukt placeret i Chianti-regionens bakkede landskab. Restauranten byder på en uformel og behagelig atmosfære, hvor der serveres traditionelle toscanske retter. Menuen er baseret udelukkende på lokale ingredienser og følger sæsonen. Da stedet ejes af Antinori-vinfamilie, bliver maden ledsaget af et fantastisk udvalg af vinhusets egne toscanske vine
Efter en dag fuld af historie, kultur og smagsoplevelser vender vi tilbage til vores overnatningssted.
Seværdigheder: Siena – Piazza del Campo – vingården Antinori nel Chianti Classico
Forplejning: Morgenmad og vinsmagning inkl. middag
Overnatning: Hotel Alcide
Dag 3
Bocellis storslåede koncert
Dagen er til fri disposition, så vi kan være fuldstændig veludhvilede og friske til aftenens store fest og koncert. Du kan sove længe, nyde en rolig morgenmad og lade op i dit eget tempo. Her er der også rig mulighed for at gå på opdagelse på egen hånd i byens gågader, som f.eks. den hyggelige Via della Repubblica, hvor man kan kigge i lokale butikker eller snuppe en autentisk italiensk gelato.
Hen på eftermiddagen samles vi og kører mod landsbyen La Sterza. Her skal vi nyde en dejlig middag i den festlige Food Court, som er indrettet i Andrea Bocellis eget museum (Officine Bocelli). Restauranten byder på autentiske toskanske delikatesser i historiske rammer i sangerens egen hjemby, Lajatico.
Aftenens absolutte højdepunkt er Andrea Bocellis koncert på Teatro del Silenzio. Dette unikke udendørs teater, omgivet af Toscanas naturskønhed, danner rammen om en uforglemmelig musikalsk oplevelse under stjernerne.
Seværdigheder: Poggibonsi – La Sterza – Lajatico – Andrea Bocelli koncert
Forplejning: Morgenmad og middag på Officine Bocelli Food Court
Overnatning: Hotel Alcide


Dag 4
Panzano og Firenze – kunstens og kulturens hjerte
Efter en meget sen aften i går tager vi en stille morgen i dag. Der er ingen grund til at skynde sig, så sørg for at nyde en god, solid morgenmad på hotellet. Vi spiser nemlig først en sen frokost, når vi ankommer til Firenze, byen, kendt for sin enestående skønhed og kunstneriske arv.
Efter frokosten får du mulighed for at gå på opdagelse i Firenze på egen hånd. Her åbner sig en verden af muligheder, som du kan udforske i dit eget tempo. Her er det en rigtig god idé at være dus med sin GPS eller have lagt en plan for, hvad man gerne vil se og opleve. Det kan også være en kæmpe fordel at have et godt, klassisk kort med i tasken.
Om aftenen mødes vi på Piazza Sct. Croce på Ristorante Finisterrae til fælles middag.
Seværdigheder: Firenze
Forplejning: Morgenmad, frokost og aftensmad
Overnatning: Hotel Alcide
Dag 5
Fattoria Le Fonti og arrivederci
Efter morgenmaden checker vi ud fra hotellet og pakker bussen, for så at køre igennem det smukkeste toskanske landskab til byen Panzano i hjertet af Chianti Classico. Her besøger vi vingården Fattoria Le Fonti.
Denne charmerende, familiedrevne vingård er nu overtaget af datteren, som i dag fører traditioner og passionerede produktion videre med stor omhu.
Det bliver en helt særlig oplevelse at besøge netop dette sted, hvor man for alvor kan se og mærke den intime kontrast og forskel på de to vingårde, vi besøger i løbet af vores rejse. Her kommer vi helt tæt på den lokale sjæl og den bæredygtige, økologiske tankegang bag vinene. Under besøget skal vi smage på stedets fantastiske kvalitetsvine, som bliver ledsaget af lækre, hjemmelavede snacks, der komplementerer dråberne perfekt.
Efter besøget takker vi af for denne gang, inden vi kører mod lufthavnen og vender hjem med kufferten fuld af minder og hjertet fyldt af indtryk.
Tak for denne gang og god hjemrejse.
Seværdigheder: Fattoria Le Fonti
Forplejning: Morgenmad og let frokost
Med forbehold for ændringer
Vilholdt Rejser


Har du spørgsmål? Vi hjælper dig gerne – kontakt os i dag!
Vores rejseeksperter står klar til at finde den perfekte rejse – uanset om du drømmer om en grupperejse, en kør-selv-ferie eller en skræddersyet oplevelse. Med mange års erfaring sikrer vi en tryg og uforglemmelig rejse.

Charlotte Carlsen

Anna Marín Ólafsdóttir

Ingi Thordarson Vilholdt
Det siger vores gæster:


