Gullfoss

Forside » Island » Seværdigheder » Gullfoss

Gullfoss – Et Imponerende vandfald og historisk mindesmærke

Vandfaldet Gullfoss er et populært rejsemål for turister i Island, og det er ikke uden grund. Når du besøger vandfaldet, starter din tur med en vandring gennem højlandet. Som du nærmere dig, vil du høre en stadig mere insisterende susen og brusen fra Gullfoss’ to vandfald for til sidst at mærke sprøjtene fra de 109 kubikmeter vand, som passerer hvert sekund. I sommermånederne vil det være en frodig oplevelse, mens de kolde vintermåneder vil være en gold og barsk demonstration af Islands skiftende natur. Gullfoss kan derfor sagtens besøges af flere omgange, da oplevelsen vil skifte med årstiderne. Du kan selvfølgelig også komme igen, fordi du ønsker at genopleve det imponerende syn og suget i maven, der kommer sig af at stå ansigt til ansigt med stærke naturkræfter! Det er umuligt ikke at blive efterladt med en ydmyg fornemmelse, når man står og kigger ud over den lange kløft, som udmunder i et mægtigt vandfald med et samlet fald på 32 meter.

Oplev storslået natur på Island

Gullfoss er bestemt et besøg værd, hvis man er til storslået natur. Siden 1979 har vandfaldet været et beskyttet naturreservat, så mange mennesker kan få glæde af det mange år frem. Det er dog ikke alle, som har set Gullfoss, der har set ren skønhed. Når du besøger Gullfoss, kan du se et mindemærke til ære for den standhaftige Sigríður Tómasdóttir, der kæmpede for at bevare hendes elskede vandfald. I 1907 forsøgte hendes far at sælge det til en forretningsmand, der ville bruge vandfaldet til vandkraftværk. I protest vandrede hun de 100 km til Reykjavik – barfodet! Da hun truede med at kaste sig i vandfaldet, måtte faren opgive salget, og Gullfoss blev i sidste ende opkøbt af den islandske regering. Har du først set og mærket Gullfoss, er det ikke svært at forstå og sætte pris på, hvorfor Sigríður kæmpede så hårdt for at bevare det.

Oplev Gullfoss på Den Gyldne Tur, hvor du også har mulighed for at se gejseren Geysir og Thingvellir (Altinget). Turen er en af de mest populære ture for folk, der besøger Island.

Andre seværdigheder i området

Smuk udsigt ud over Þingvellir Thingvellir national park

Þingvellir (Thingvellir)

På kort er markeret lokation af Þingvellir national park
Snorrastofa set udefra

Snorrastofa

Kort med markering af Snorrastofa
Smukke farverige huse i Islands hovedstad Reykjavik

Reykjavik

Hallgrimskirkja og Harpa beliggende i reykjavik markeret på kort

Se alle seværdigheder