Hvalsafari i Island

Forside » Island » Aktiviteter » Hvalsafari i Island

Hvalsafari – Mød nogle af verdens største havpattedyr

En fjerdedel af verdens hvalarter kan findes omkring Island. Ud af mere end 90 hvalarter på verdensplan er der nemlig registreret 23 arter tandhvaler og bardehvaler ved Island. Det gør Sagaøen til et af de bedste steder at se de kæmpestore pattedyr. Udflugter med hvalsafari er derfor også tilgængelige over hele Island. Da en hvalsafari sker på naturens præmisser, kan observationer aldrig garanteres. Men chancerne er rigtig gode, da aktørerne har stor erfaring og viden om de store pattedyr.

Hvalerne opleves bedst fra april til september, mens de jagter fisk og krill (lyskrebs) nær ved Islands kyster. Særligt vidende natureksperter bliver jeres guider i søgen efter hvaler og andet dyreliv som for eksempel fugle og sæler. De kompetente guider vil fortælle undervejs og give en grundig information, ligesom de vil gøre jer opmærksomme på alle hvalobservationer.

Hvalerne omkring Island

De mest almindelige hvalarter, man får at se på en hvalsafari, er:

Vågehval (minke) – op til 10 meters længde

Pukkelhval – op til 15 m

Finhval op til 27 meters længde – den næststørste hvalart efter blåhvalen.

Blåhval – op til 30 m

Hvidnæset delfin samt marsvin

Herefter kommer sejhvaler, spækhuggere samt grindehvaler, selv om de ikke er så almindelige. Se oversigten her.

Delfinfamilier og sjældne hvidhvaler

I 2023 var der pludselig en hvidhval på besøg i Reykjaviks havn. Det var en sjælden begivenhed, da hvidhvalen sammen med sin nære slægtning – narhvalen – normalt kun findes højere mod nord i det arktiske havområde. I vintermånederne er det dog ikke ualmindeligt at se flere hundrede delfiner I “familie-flokke” ud for Faxafloi-bugten ved Reykjavikog slå følgeskab med skibene. Spækhuggere er også mest almindelige i vintermånederne, hvor de jagter sild.

Husavik lidt nordøst for Akureyri kaldes Islands hvalhovedstad. Udover de mange hvalsafarier, der arrangeres her, er der også et lille hvalmuseum med et 22 meter langt skelet fra en blåhval. Det giver en god fornemmelse af dette dyr, der er det største, der nogensinde har eksisteret. Også større end dinosaurerne. Rekorden er 33 meters længde.

Andre aktiviteter i området

Den blå lagune i Island set fra luften

Den Blå Lagune

Den blå lagune spa markeret på kort

FlyOver Iceland

Hallgrimskirkja og Harpa beliggende i reykjavik markeret på kort
Kvinde bader i Fontana Spa bad i Island

Fontana Spa

Den Gyldne Cirkel markeres på kort

Se også: Alle aktiviteter