Det centrale Island mod vest 2026

Grupperejse

11 dage

BLL eller CPH

Fra 30.995 kr.

Eksklusiv rundrejse til højlandet og Vestfjorden 2026


Prisen gælder for 1 person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.

På denne eksklusive rejse med Vilholdt Rejser kommer du til at opleve det ægte Island.

Turen tager jer først mod nord til Snæfellesnes-halvøen, som er kendte for deres utroligt smukke og varierede landskab. Her finder du alt, hvad Island har at byde på, samlet på ét sted – fra uberørte lavafelter og høje vulkaner til gletsjere og meget mere! Snæfellsjökull-gletsjeren, der blev verdensberømt gennem Jules Vernes klassiker “Rejsen til Jordens indre”, siges at stedet gemmer på en særlig magi – og når du står ved foden af gletsjeren, forstår du hvorfor.

Den utrolige natur fortsætter nemlig videre mod Vestfjorden. Vestfjorden er et af Islands mest isolerede og uspoleret områder – et sandt must-see. Her rejser lodrette klippeformationer og fjelde sig over Atlanterhavet. Du får mulighed for at opleve et af de smukkeste vandfald i Island – Dynjandi.

Rejsen går videre ind i det centrale Island – til højlandet. Højlandet er noget helt for sig selv, en rå og uberørt verden af sorte sandørkener, gletsjerfloder og farverige rhyolitbjerge. Har du nogensinde drømt om, hvordan det vil være at køre på månen? Netop sådan føles det at krydse højlandet. Sammen med din lokale, dansktalende guide bliver dette en uforglemmelig rejse gennem Islands mest storslåede natur.

Denne rejse fører dig altså til nogle af Islands mest afsides og storslåede landskaber – kombineret med flere af Vestislands og det centrale Islands største naturoplevelser.

Prisen inkluderer:

  • Direkte fly fra Billund eller København – Keflavik t/r med Icelandair inkl. alle skatter og afgifter
  • 23 kg check-in bagage og 10 kg håndbagage
  • Alle transfers og bustransport som beskrevet
  • Alle seværdigheder ifølge program
  • 10 overnatninger i delt dobbeltværelse
  • Morgenmad 10 dage
  • 8 middage undervejs (ekskl. drikkevarer)
  • Islandsk middag den sidste aften (ekskl. drikkevarer)
  • Entré til en ægte islandsk tørvgård
  • Entre til Snorrastofa – foredrag og indblik i sagaen og Snorri Sturluson
  • Kort sightseeing i Reykjavik
  • Lokal dansktalende guide på alle udflugter
  • Inkl. bidrag til rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke:

  • Frokoster

Det er muligt at tegne rejse- års- og afbestillingsforsikring gennem Gouda Rejseforsikring. Du kan finde mere information og vælge den forsikring, der passer til dig under: Praktiske informationer -> Afbestillings- og rejseforsikring.

Mulige tilkøb:

Seng på hotelværelse

Når du vælger et enkeltværelse, får du dit eget private værelse uden deling. Prisen for enkeltværelset tilføjes til prisen på rejsen.

5.390 kr.

250 kr.

Isafjordur i Island

En heldagstur med båd og vandring fra Adalvík til den forladte bebyggelse Hesteyri – en 12–13 km lang tur over fjeld med storslåede udsigter. Turen ledsages af lokale guider og afsluttes med bådretur til Ísafjördur.

3.500 kr.

Vigur i island

En tur til den frodige ø Vigur byder på rigt fugleliv, indblik i edderdunsindsamling og servering af kaffe undervejs. På sejlturen er der gode chancer for at spotte hvaler som våge- og pukkelhvaler.

1.500 kr.

Personer bader i Secret Lagoon

Secret Lagoon er en idyllisk varm kilde omgivet af damp, gejsere og naturskønne stier. Nyd en autentisk oplevelse i naturen. Læs mere

250 kr.

Tag på hvalsafari omkring Islands kyster og oplev vågehvaler, pukkelhvaler og blåhvaler. Fra april til september hjælper erfarne guider dig med at spotte hvaler, sæler og delfiner. Læs mere

840 kr.

Person bader i Sky Lagoon.

Sky Lagoon i Island er en luksuriøs geotermisk spa med en spektakulær udsigt over Atlanterhavet. Med varme kilder og en unik infinity-pool skaber den en beroligende oplevelse, der kombinerer moderne komfort med Islands naturlige skønhed. Læs mere

895 kr.

Perlan Wonders of Iceland

Wonders of Iceland er et museum, hvor du oplever naturens kræfter, indendørs isgrotte, gletsjerudstillinger og planetarium med nordlys. Udforsk havfugle og tag på en undersøisk rejse. Læs mere

350 kr.

Glade personer prøver forlystelsen "Fly over Iceland"

FlyOver Iceland (varighed ca. 30 min) er en 5D oplevelse, hvor du svæver over Islands natur foran en 20 meter skærm. Specialeffekter som vind og tåge skaber en uforglemmelig flyvetur med avanceret teknologi. Læs mere

325 kr.

Kom med til vores islandske middag med en 3-retters menu, hvor I får lov til at smage på islandske råvarer. Vi samles én sidste gang med guiden for en mindeværdig aften med god mad og hyggeligt samvær.

595 kr.

Afrejsedatoer Fly ikon

Din rejseplan

Dag 1


Velkommen til Island

Velkommen til Island! Når du kommer til ankomsthallen står din lokale guide fra Vilholdt Rejser klar til at tage imod dig. Når gruppen er samlet, kører vi sammen til dit overnatningssted.

Muligt tilkøb: Sandwich og vand på bussen
Overnatning: Hotel Viking Village eller lignende

Kort over Island med rute markeret
udsigt over Reykjavik
Islands hovedstad Reykjavik.
Kirkjufell i Island
Kirkjufell på Snæfellsnes-halvøen

Dag 2


Halvøen Snæfellsnes og gletsjeren Snæfellsjökull

Efter morgenmaden starter turen for alvor. I de seneste par år har der været aktivitet i vulkanudbrud i det nærliggende område af hotellet. Hvis der stadig er aktivitet, kører vi måske forbi. Ellers starter turen mod halvøen Snæfellsnes, som har navn efter den sagnomspundne vulkan og gletsjer Snæfellsjökull.

Vi følger kystlinjen, hvor vi passerer små byer undervejs. Snæfellsnes-halvøen har et utroligt smukt og varierede landskab, og det skifter karakter fra dramatiske klippekyster til bløde, grønne marker med små blå søer, der lyser op i det frodige landskab. Undervejs stopper vi for at nyde de smukke udsigter – og er vejret med os, bliver der også tid til en lille travetur i den friske islandske natur. Sidst på dagen ankommer vi til vores overnatningssted, meget tæt på Atlanterhavet.

Seværdigheder: Snæfellsjökull, Arnarstapi, Hellnar, Djúpalónssandur, Malarrif, SnæfellsjökullKirkjufell
Overnatning: Hotel Langaholt eller lignende
Forplejning: morgenmad og aftensmad

Dag 3


Mod Vestfjordene

Vi pakker bussen og fortsætter mod den nordlige del af Snæfellsnes halvøen og lander i områdets største by Stykkisholmur. Herfra sejler færgen ved middagstid over fjorden Breidafjördur mod den sydlige del af Vestfjordene. Turen tager 2½ time og vi ser en masse fugle (lunder, skarver, rider og ikke sjældent havørn), og måske mindre hvaler undervejs, hvis vi er heldige.

Efter ankomsten til den sydlige del af Vestfjordene fortsætter vi vestpå gennem et landskab, hvor fjeldene bliver mere vilde og rå, og vi nærmer os et af Islands mest afsides områder. Vores overnatningssted ligger næsten så langt mod vest, man kan komme – kun omkring 300 km fra Grønlands kyst.

Seværdigheder: Stykkisholmur, Breidafjördur, Breidavik, Flokalundur
Overnatning
: Hotel Breidavik eller lignende
Forplejning: morgenmad og aftensmad

Byen Stykkisholmur
Byen Stykkisholmur
Fuglefjeldet Látrabjarg

Dag 4


Fuglefjeldet Látrabjarg

Efter morgenmaden kører vi vestpå mod Látrabjarg, der er kendt som Europas største fuglefjeld. Klipperne rejser sig dramatisk 400 meter lodret op fra havet og strækker sig over 14 kilometer langs kysten. Her mødes Atlanterhavets kræfter med den islandske klippekyst, og bruset fra havet blander sig med tusindvis af fuglestemmer.

Om sommeren er fjeldet et sandt paradis for fugleelskere. Millioner af havfugle søger hertil for at yngle, og især de farverige lunder er nemme at få øje på. De små, buttede fugle er nysgerrige og ofte så tillidsfulde, at man kan komme ganske tæt på dem, når de sidder på kanten af klippen og kigger ud over havet. Ud over lunderne kan vi med lidt held også se lomvier, rider og de majestætiske havørne svæve på opdriften fra havet. I klippernes sprækker lever endda den sjældne polarræv, som af og til viser sig for de heldige.

På vej mod Ísafjörður gør vi holdt ved flere udsigtspunkter. Mest imponerende er vandfaldet Dynjandi, kendt som ”brudesløret”, hvor vandet vælter ned ad fjeldet i brede, hvide slør. Sidst på dagen når vi frem til Ísafjörður, Vestfjordens største by, omgivet af stejle fjelde og dybe fjorde. Her skal vi bo de næste to nætter.

Seværdigheder: Látrabjarg, Dynjandi, Raudisandur, Ísafjördur
Overnatning: Hotel Ìsafjördur eller lignende
Forplejning: morgenmad og aftensmad

Dag 5


Adalvík, Vigur eller bustur

Denne dag byder på flere muligheder, så du kan vælge det tempo og de oplevelser, der passer bedst til dig. Der er to ekstra udflugter for dem, der har lyst (mod tillæg), eller du kan tage med på en bustur, som er inkluderet i rejsens pris.

Vælger du busturen, kører vi mod nordvest gennem den lille by Bolungarvík og videre op på et fjeld med en imponerende udsigt fra ca. 600 meters højde. Herfra går turen ned til den nu forladte bygd Skálavík, smukt beliggende helt ude ved havet. Da udflugten ikke varer hele dagen, bliver der også tid til at udforske Ísafjördur på egen hånd.

Tilkøbsmulighed 1 er en kombineret sejltur og vandretur. Om morgenen sejler vi mod nord og går i land i bugten Adalvík. Herfra vandrer vi tværs over fjeldet (op til 400 meter over havet) til den forladte bebyggelse Hesteyri. Vandringen er på ca. 12–13 km og kræver, at man er godt gående, men det er ikke en bjergbestigning. Til gengæld belønnes man med storslåede udsigter over fjelde, fjorde og Vestfjordenes eneste gletsjer, Drangjökull. Fra Hesteyri hentes vi med båd og sejler tilbage til Ísafjördur. En uforglemmelig heldagstur ledsaget af lokale guider. Pris ca. 3.500 kr. pr. person.

Tilkøbsmulighed 2 går til den lille ø Vigur, der ligger længere inde i fjorden. Her yngler store kolonier af edderfugle, tejster og havterner, og du får indblik i den gamle tradition med at indsamle det eftertragtede edderdun. Vi går en tur gennem de frodige, grønne områder på øen, hvor havternerne har deres reder, og undervejs serveres kaffe og forfriskninger. På sejlturen er der desuden gode chancer for at se hvaler, især våge- og pukkelhvaler. Turen varer 3–4 timer. Pris ca. 1.500 kr. pr. person

Seværdigheder: Bolungarvík, Skálavík og Ísafjördur
Mulige tilkøb: (1) Sejltur og vandretur eller (2) Sejltur til Vigur
Overnatning: Hotel Ísafjördur eller lignende
Forplejning: morgenmad og aftensmad

Byen Ísafjördur i Island
Ísafjördur
Byen Hólmavík i Island
Byen Hólmavík

Dag 6


Videre mod øst – fra Ísafjardardjúp til Laugarbakki

Vi fortsætter rejsen gennem det enestående landskab, hvor fjordene skærer sig ind mellem høje fjelde, og naturen viser sig fra sin vildeste side. Undervejs kan vi se den lille, men markante gletsjer Drangajökull, Islands nordligste gletsjer.

Vi gør flere stop for at nyde udsigterne – blandt andet ved et idyllisk, naturligt bassin med varmt vand, hvor der er mulighed for en dukkert, så husk badetøjet! Senere besøger vi den lille by Hólmavík, kendt for sin historie med hekseprocesser og trolddom. Her kan man få et indblik i nogle af de mere dramatiske kapitler af Islands fortid. Dagen afsluttes med overnatning på vores hotel, hvor vi kan nyde de varme bassiner.

Overnatning: Hotel Laugarbakki eller lignende
Forplejning: morgenmad og aftensmad

Dag 7


Sagaøen Drangey

Vi drager igen videre efter morgenmaden og kører op mod den nordlige kyst, hvor vi skal opleve forskellige flotte naturlige attraktioner. Men højdepunktet for denne dag er en sejltur til øen Drangey, midt i fjorden Skagafjördur. Øen er kendt fra Sagaen om Gretter den Stærke, én af de mest elskede islandske gamle historier.

Sejlturen er fin og nem, hvor der måske kan forekomme lidt bølger. Skal man hele vejen op på den cirka 180 meter høje ø, skal man have gode ben og balance i kroppen. Visse steder kravler man på stiger. Når man er helt oppe på den grønne top, er der en utrolig udsigt over fjorden og fjeldene på begge sider. Skal man ikke med på turen til øen, kan man måske bade i Gretter den Stærkes varme bassin.

Seværdigheder: Drangey
Overnatning: Hotel Mikligardur eller lignende
Forplejning: morgenmad og aftensmad

Personer sejler mod øen Drangey
På vej mod øen Drangey
Tørvegård i Island
Tørvegården Glaumbær

Dag 8


Gennem det islandske højland

Første stop på dagens tur er den gamle tørvegård Glaumbær, som ligger syd for vores hotel. Bygningstypen ”tørvegården” er det eneste selvstændigt islandske bidrag til den nordiske bygningskultur.

Derefter skal vi bruge dagen på at krydse det islandske højland, som er helt anderledes fra Danmark. Nogle gange kalder man det en kold ørken, og det giver god mening. Her vokser stort set ingenting, bortset fra de få steder, hvor der er lidt vand. Til gengæld enorme udsigter mod øst og vest, mod gletsjere og blålige fjelde.

Midt på ruten i omring 700 meter højde over havet er der varme kilder; her holder vi pause og bader. Dagens tur afsluttes på vores hotel, som ligger to-tre km fra vandfaldet Gullfoss. Måske kigger vi på vandfaldet sidst på eftermiddagen, hvis ikke, kommer vi forbi det dagen efter.

Seværdigheder: Glaumbær
Overnatning: Hotel Gullfoss eller lignende
Forplejning: morgenmad og aftensmad

Dag 9


Den Gyldne Cirkel – Gullfoss, Geysir og þingvellir

Hvis vi ikke allerede har set (og hørt) vandfaldet Gullfoss er det vores første stop på turen i dag, og derefter skal vi opleve området med gejsere blot 10 km derfra. Gejseren Strokkur sender en kogende vand- og dampsøjle højt til vejrs med få minutters mellemrum.

Turen fortsætter til Þingvellir, en nationalpark på UNESCOs verdensarvsliste. Her samledes islændingene i år 930 for at grundlægge verdens ældste parlament, Altinget. Samtidig er området et geologisk vidunder, hvor man kan stå midt mellem to kontinentalplader, der langsomt driver fra hinanden. Sidst på dagen når vi Reykjavík, hvor vi tager en kort byrundtur, inden vi tjekker ind på hotellet for de to sidste nætter.

Vi gør stop ved Secret Lagoon (tilkøb), hvor du kan slappe af i den varme kilde og nyde det ældste svømmebad i Island. Det varme vand forbliver ved 38-40 celsius året rundt. Derfra er der omkring 50 km til Reykjavik. Vi ankommer midt/sidst på eftermiddagen til hovedstaden, hvor vi skal overnatte de to sidste nætter. Men før vi tjekker ind på hotellet, kører vi en kort rundtur i byens centrum, så der etableres et overblik over de vigtigste attraktioner.

Seværdigheder: Gullfoss, Geysir, Nationalparken Thingvellir
Muligt tilkøb: Secret Lagoon
Overnatning: Hotel Klettur eller lignende
Forplejning: morgenmad og aftensmad

Gullfoss vandfaldet i Island set fra luften
Det smukke vandfald Gullfoss.
Smukke farverige huse i Islands hovedstad Reykjavik
Islands hovedstad Reykjavik.

Dag 10


Tid på egen hånd i Reyklavík

Efter mange dages oplevelser i naturens storhed er der tid til at gå på opdagelse i den charmerende hovedstad i eget tempo. Reykjavík er lille af størrelse, men rig på oplevelser. Her kan du gå en tur op til den imponerende Hallgrímskirkja og nyde udsigten over byen, udforske gallerier og museer, slentre ned ad den farverige shoppinggade Laugavegur eller mærke stemningen på havnen, hvor fiskerbåde og moderne restauranter ligger side om side.

Har du lyst til endnu et eventyr, kan du tage på hvalsafari fra havnen eller ride på den islandske hest i dens naturlige omgivelser. Om aftenen samles vi igen og afslutter rejsen med en hyggelig fællesmiddag på en lokal restaurant.

Seværdigheder: ReykjavikHöfði-husetDen Gamle HavnBæjarins Beztu Pylsur – Hallgrímskirkja – Harpa Koncertsal og Konferencecenter
Mulige tilkøb: HvalsafariSky LagoonFlyOver Iceland – islandsk middag
Overnatning: Hotel Klettur eller lignende
Forplejning: morgenmad

Kort over Island med rute markeret

Dag 11


Oplevelser og afslapning inden hjemturen

Rejsens sidste dag er kommet. Inden afrejse er der mulighed for at nyde formiddagen i Reykjavík – måske med en dukkert i et af byens populære udendørs svømmebassiner, det er både lækkert og billigt. Hvis der er steder i byen, du ikke nåede at besøge dagen før, er dette en oplagt chance for at kigge forbi. (Bemærk dog, at loppemarkedet Kolaportið holder lukket om mandagen).

Efter et par timer i byen kører vi sammen til lufthavnen, hvor guiden takker af for denne gang.

Forplejning: morgenmad

Med forbehold for ændringer.
Vilholdt Rejser ApS

Flyvinge over Island, udsigt over landskabet
Fly letter fra Keflavik.
Naturskøn sti med kurver gennem Færøernes grønne landskaber

Vil du have de seneste nyheder?

Få adgang til eksklusive rejsetilbud, inspirerende tips og unikke rejseoplevelser. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og lad dig inspirere til dit næste eventyr.

Har du spørgsmål? Vi hjælper dig gerne – kontakt os i dag!

Vores rejseeksperter står klar til at finde den perfekte rejse – uanset om du drømmer om en grupperejse, en kør-selv-ferie eller en skræddersyet oplevelse. Med mange års erfaring sikrer vi en tryg og uforglemmelig rejse.

info@vilholdt.dk
70 60 44 77

Profilfoto af Charlotte Carlsen

Charlotte Carlsen
Rejsekonsulent

grundlægger af team Island K. Torben Rasmussen.

K. Torben Rasmussen
Rejsekonsulent

Profilfoto af Carina Vilholdt

Carina Thordarson Vilholdt
Rejsekonsulent

Det siger vores gæster: