Prisen gælder for 1 person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.
Tag med på en unik rejse til den finske vildmark midt i sæsonen for det smukke nordlys. Vi tager nord for Polarcirklen i Finland og begynder med besøg i finsk Laplands hovedstad, Rovaniemi. Her besøger vi julemanden og det flotte Arktikum museum.
Derefter tager vi til de finske samers område omkring Ivalo og Inari. Vi kører gennem de finske, vinterklædte skove og besøger de finske samers hovedstad Inari samt de særlige skoltesamers by Nellim nær den russiske grænse. Begge samergrupper – de finske og skolterne – har en endnu levende kultur, som vi får et godt indblik i.
Hver aften går vi på jagt efter det smukke nordlys i vintermørket, som ikke kan garanteres, men som der er en stor chance for at opleve. Husk på hele rejsen at medbringe varmt tøj, hue, handsker og lommelygte, så vi kan finde vej i mørket og finde et godt sted at se nordlys fra.
Du får en unik rejse med max. 20 deltagere på rejsen.
Fly København - Rovaniemi og retur Ivalo - København med Finnair
Alle skatter og afgifter
inkl. bidrag til rejsegarantifonden
20 kg check-in bagage og 10 kg håndbagage
Dansk rejseleder, Gert Lynge Sørensen (som taler en smule finsk)
Rejselederen suppleres af engelsktalende lokale guider/værter (ved Nellim og Rensdyrfarm)
Transport og seværdigheder ifølge program
6 nætter på gode turistklasse hoteller i delt dobbeltværelse
Aftensmad Dag 1
Halvpension Dag 2-6
Besøg i Arktikum inkl. frokost
Besøg i Julemandens landsby
Besøg i Tankavaara guldmuseum inkl. frokost
Udflugt til Inari
Udflugt til rensdyrfarm inkl. frokost
Udflugt til Nellim med introduktion til samisk kultur inkl. frokost
Entre til museer som nævnt i programmet
Bogen ”Kunsten at tale finsk” skrevet af rejseleder Gert Lynge Sørensen udleveres til alle deltagere på rejsen. Indeholder flere afsnit fra området.
Transport og entreer til seværdigheder på fridage
Afbestillings- og rejseforsikringer
Drikkevarer
Enkeltværelse 3.900,- DKK
Du kan blive skrevet op på venteliste, sammen med andre der ønsker at dele et værelse. Så hjælper vi med at skabe kontakt.
Hundeslædekørsel 1.800,- DKK - skal bestilles ved tilmeling
Med afrejse 16.-22. marts 2024
Afrejse fra København kl. 08.40 mod Rovaniemi med mellemlanding i Helsinki. Ankomst til Rovaniemi kl. 14.25.
Der tages forbehold for ændringer i flytiderne.
Allerede den første aften spejder vi efter nordlys. Det spektakulære naturfænomen, vi kender som et farvestrålende og tyst bølgende tæppe hen over nattehimlen.
Fænomenet opstår, når elektrisk ladede partikler fra solen møder Jordens magnetfelt. Partiklerne rejser mod de magnetiske poler, og skaber det flotte lystæppe. Det sker cirka 100 kilometer over Jordens overflade. Men kraften af partiklerne er så voldsomme, at det tydeligt kan ses fra Jorden.
Nordlys ses bedst i de nordlige dele af Skandinavien samt det arktiske område. Et af de bedste tidspunkter at se nordlys på er netop marts måned. Her er der statistisk set mest aktivitet, nætterne er stadig lange, og det meste sne er faldet. Det betyder, at der er større sandsynlighed for at opleve klar himmel end i de tidligere vintermåneder.
Seværdigheder: Rovaniemi
Overnatning: Hotel Vaakuna
Forplejning: Aftensmad
Vi besøger Arktikum, der er et moderne og spændende museum for arktisk natur og kultur. Herefter frokost inkluderet på museet. Vi mødes sidst på eftermiddagen og kører ud til Julemandens Landsby, der ligger på Polarcirklen og er et verdenskendt udflugtsmål. Her findes rensdyr og selvfølgelig julemandens kontor. Han tager imod breve fra børn i hele verden og besvarer dem på deres eget sprog. Også på japansk.
Stemningen i landsbyen er rigtig hyggelig – også for voksne. Efter et par timers besøg, tager vi tilbage og har fri til at spise aftensmad, inden vi igen mødes og går på jagt efter nordlyset.
Seværdigheder: Rovaniemi, Arktikum centeret, Julemandens Landsby
Overnatning: Hotel Vaakuna
Forplejning: Morgenmad og frokost
Ivalo er den nordligste by i Finland, man kan flyve til, men vi kører ad landevejen gennem de finske skove fra Rovaniemi. Turen tager godt 5 timer. Undervejs gør vi holdt på en lille landevejsrestaurant og spiser frokost. Ved siden af ligger et lille museum om guldgravning, som vi besøger.
Ankomst til Ivalo og indkvartering på lille hyggeligt guldgraverhotel med navnet Kultahippu, der betyder guldklumpen. Atmosfæren er charmerende. Guldgraverpander, hakker og spande hænger ned fra loftet i restauranten.
Vi går en lille tur i Ivalo, og aftenen er fri til at spise på hotellet eller andre steder i byen. Efter aftensmad mødes vi og går ud i mørket på opdagelse efter nordlyset.
Seværdigheder: Tankavaara guldmuseum, Ivalo
Overnatning: Hotel Kultahippu
Forplejning: Morgenmad og frokost
Vi kører til den lille by, Nellim, der har en smuk russisk-ortodoks trækirke opkaldt efter en helgen, St. Tryphoon. Han missionerede blandt de hedenske samer i dette område i det 16. århundrede. Nellim er mødested for tre kulturer; De oprindelige samiske folk, finske skovhuggere og endelig skoltesamerne. Finland mistede store landområder til Sovjetunionen efter 2. Verdenskrig. De skoltesamer, som boede i de tidligere finske områder, men efter krigen på den russiske side, fik lov til at rejse til den finske side og bosætte sig. I dag er der kun 700 såkaldte skoltesamer tilbage, som har en religion, kultur og et sprog, der er helt forskelligt fra de øvrige samer.
Nellim ligger ikke langt fra den russiske grænse, alt efter stemningen tager vi hen til grænsen og ser, hvor skoltesamerne gik over. Det skal understreges, at denne korte udflugt er valgfri, og man kan vælge at blive i Nellim.
I Nellim spiser vi frokost. Og i en trækåte får vi besøg af en finsk same, der fortæller om samisk kunsthåndværk og kultur, og synger og spiller på traditionel tromme for os. Tilbage på hotellet om eftermiddagen holder rejseleder Gert Lynge Sørensen et lille foredrag om skoltesamerne og deres kultur.
Seværdigheder: Nellim og evt. Paatsjoki-grænsen
Overnatning: Hotel Kultahippu
Forplejning: Morgenmad og frokost
Vi kører til den samiske ”hovedstad” Inari og besøger det samiske museum SIIDA. Vi kigger også indenfor det finske samiske administrations- og kulturcentrum Sajos, der næsten kan sammenlignes med et parlament. Inari er opkaldt efter den store Inari-sø på ca. 1000 km2, som tidligt i historien var hjemsted for sø-samerne. I dag drives der også med rensdyr i skovene.
Efter besøget i Inari tager vi videre mod den store nationalpark Lemmenjoki, hvor vi skal besøge familien Paltto og se deres rensdyrfarm. Vi får rensdyrkød til frokost og ser familiens kunsthåndværk.
Seværdigheder: SIIDA, Sajos og Lemmenjoki
Overnatning: Hotel Kultahippu
Forplejning: Morgenmad og frokost
Rejselederen arrangerer en lille vandretur omkring Ivalo for dem, der har lyst. Ellers er dagen til fri disposition, og der findes en lang række valgfrie aktiviteter, man kan booke sig ind på (afhængig af den aktuelle vejrsituation på dagen). Man kan bl.a. tilkøbe en tur på hundeslæde lidt uden for Ivalo eller evt. snescooter-safari med chauffør. Man kan orientere sig yderligere på hotellet eller med sin rejseleder, hvor man også kan få oplyst priser på den ønskede udflugt. Hundeslædekørsel skal dog bestilles i forvejen ved tilmelding til rejsen.
Seværdigheder: Ivalo, som blandt andet kan opleves på vandretur med guiden
Mulige tilkøb: Hundeslædekørsel inkl. tranfer t/r fra hotellet (bestilles ved tilmelding til rejsen), snescooter-safari
Overnatning: Hotel Kultahippu
Forplejning: Morgenmad og aftensmad (afskedsmiddag)
Efter syv gode dage forlader vi det snedækkede landskab i Lapland med dets smukke nordlys og flyver hjem fra Ivalo kl. 13.50 med mellemlanding i Helsinki. Ankomst København kl. 18.35.
Der tages forbehold for ændringer i flytiderne.
Forplejning: Morgenmad
Ændringer i programmet kan forekomme.