Prisen gælder for 1 person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.
Kør Island rundt på 12 dage med genvej gennem højlandet, og oplev de største seværdigheder på ruten. I udforsker Islands fantastiske naturskat på egen hånd i firehjulstrækker, og I bestemmer selv farten.
Tag den klassiske ringvej med en afstikker gennem højlandet. Denne tur kræver en udlejningsbil med 4×4 og er kun åben fra juli – september. Vilholdt Rejser sørger for hele jeres rejse: fly, leje af bil, aktiviteter, overnatninger, gode råd og detaljeret kørselsvejledning. Det islandske landskab kan være meget barskt, og I kan derfor møde forskellige udfordringer på jeres rejse. Vi sørger for, at I er godt klædt på til jeres drømmerejse i Island.
Kontakt os hvis du har spørgsmål: info@vilholdt.dk 61715206
Jeres rejse til Island begynder i Billund eller København Lufthavn. Efter ankomst i Keflavik Lufthavn henter I jeres udlejningsbil. Der kører shuttlebusser til alle biludlejningsfirmaerne i lufthavnen.
Vi anbefaler, at I holder ind ved den Blå Lagune og slapper af i dejlige omgivelser efter flyveturen.
Overnatning: Hotel Selfoss eller lignende
Mulige tilkøb: Blå Lagune
Du kører fra overnatningsstedet mod Landmannalaugar ”Pearl of the Central Highlands” – En farverig skønhed i det sydlige højland. Landmannalaugar er et højvarmeområde, som ligger nordøst for vulkanen Hekla. På vej dertil kører du gennem det sydlige Islands mest frugtbare område. Når du nærmer jer det vulkanske område ændres naturen drastisk og lave marker og sort sand tager over. Bjergene ændrer farve og vel fremme ved Landmannalaugar dominerer de grå, gule og rosa nuancer. En naturlig varm badekilde er blot et af højdepunkterne, der gør dette område til et af de mest populære i Island for alle som elsker natur og eventyr. Her tager du en dukkert – så HUSK BADETØJ. Her er det også muligt at tage den første vandretur på Bláhnúkur, som er en 943 m høj vulkan. Det er en lang køretur og du tager det stille og roligt, nyder den fantastiske natur samt den varme kilde. Husk madpakker som kan købes i supermarked.
Overnatning: Hotel Selfoss eller lignende
Seværdigheder: Landmannalaugar
Sydkysten i Island er en sand naturperle, og I starter dagen med de smukke vandfald Seljalandsfoss og Skògafoss. Derefter fortsætter I turen til den imponerende Sorte Strand (Reynisfjara) og fortsætter over sletten Myrdalssandur, hvor I kan opleve lavaområdet Eldhraun. Dagens sidste stop er ved gletsjer-lagunen Jökulsárlón og Diamond Beach.
På vej til gletsjer-lagunen anbefaler vi et stop ved kløften Fjaðrárgljúfur, hvis tiden tillader det.
Overnatning: Gerdi Guesthouse eller lignende
Seværdigheder: Seljalandsfoss, Skògafoss, Den Sorte Strand (Reynisfjara), Vík í Mýrdal, Eldhraun, Jökulsárlón, Diamond Beach
Mulige tilkøb: Sejltur på Jökulsárlón
Dagen byder på en dejlig køretur gennem Islands ældste geologiske område. I kører langs Østfjordene og op gennem højlandet Öxi – en fantastisk smuk køretur.
Undervejs er det oplagt at holde ind ved fiskerbyen Höfn for at strække ben, spise eller proviantere lidt.
Vi anbefaler at starte formiddagen med en gletsjervandring på Islands største gletsjer, Vatnajökull, eller en sejltur på gletsjer-lagunen Jökulsárlón. Her kan I sejle blandt de flydende isbjerge og komme helt tæt på gletsjeren. Informationscentret Vatnajökull National Park i Höfn er også et besøg værd.
Overnatning: Hotel Hallormsstadur eller lignende
Seværdigheder: Vatnajokull, Østfjordene, Öxi, Höfn, Hallormsstaðaskógur
Mulige tilkøb: Gletsjervandring eller sejltur på Jökulsárlón
Nyd denne dag i fantastiske omgivelser. Tag på en vandring op til vandfaldene Litlanesfoss og Hengifoss. Kør en tur til Borgarnes Eystra eller nyd bare Hotel Hallormstadur som ligger i den største skov i Island.
Overnatning: Hotel Hallormstadur eller lignende
Seværdigheder: Litlanesfoss, Hengifoss, Borgarfjordur Eystra
Hvis man kører tidligt om morgenen anbefales der et besøg ved Studlagil Canyon på vej til Dettifoss.
En utrolig flot udsigt venter jer, når I kører over højlandet Möðrudalur – et magisk sted. På vej over højlandet fortsætter I til Dettifoss, det kraftigste vandfald i Europa, og videre til kløften Ásbyrgi (Sleipners Hestesko).
Dagen slutter i Húsavík, og vi anbefaler en hvalsafari om aftenen.
Overnatning: Fosshotel Húsavík eller lignende
Seværdigheder: Möðrudalur, Dettifoss, Ásbyrgi, Húsavík
Mulige tilkøb: Hvalsafari
Området omkring Mývatn byder på en frodig vegetation og mange fuglearter, hvoraf flere ikke findes andre steder i Europa. I udforsker vulkanske områder med pseudokratere, boblende mudderpøle og besynderlige lavaformationer i det geotermiske område Námaskard. Besøg vulkanen Krafla, krateret Víti og spalten Leirhnjúkur. Dimmuborgir, Grjótagjá og Skútustaðagígar er bestemt også værd at se.
På vej til Akureyri gør I stop ved det smukke og imponerende vandfald Goðafoss (Gudernes vandfald).
Vi kan varmt anbefale at slutte dagen med et lækkert, afslappende besøg i Mývatn Naturbad. En naturlig varm kilde i en malerisk kulisse.
Overnatning: Hotel Kjarnalundur Akureyri eller lignende
Seværdigheder: Mývatn, Namaskard, Krafla, Víti, Leirhnjúkur, Dimmuborgir, Grjótagjá, Skútustaðagígar, Godafoss
Mulige tilkøb: Mývatn Naturbad, hvalsafari
Nyd en lækker frokost i Akureyri, og gå herefter en dejlig tur i byen.
Det anbefales at køre fra Akureyri kl. 14.00. Herfra er der ca. 3½ timers kørsel til Hotel Borgarnes, og I kan stoppe undervejs ved Glaumbær som er den største turf gård i Island til en kop kaffe og museumsbesøg. Til sidst inden ankomst til Borgarnes stoppes der ved Grabrok krater. På Grabrok kan man gå op på krateren og nyde udsigten over området.
Overnatning: Overnatning Blonduos eller lignende
Seværdigheder: Akureyri, Botanisk have, midtbyen Akureyri, Glaumbær
Det er en fordel at købe ind til madpakke i Blondos. Husk at tanke bilen.
Turen fortsætter over Kjølur (dette sted er mit favoritsted i Island!!), som er en højlandsvej (F35). Den er ca. 160 km og tager ca. 5 timer at køre fra nord til syd. Du kører indimellem de to gletsjere, Langjøkull og Hofsjøkull. I stopper og holder pause og spiser madpakker ved Hveravellir, som er et af de smukkeste geotermiske områder i verden. Her er det muligt at bade i hot tub. Man skal betale et dagsgebyr. I fortsætter turen mod Kerlingarfjoll.
Kaster man et flygtigt blik på bjergene omkring Kerlingafjøll, kunne man godt tro, at man var på en anden planet. Det islandske sommer skiområde ved Kerlingafjøll befinder sig i et af klodens mærkeligste områder, hvor bjergene har flere forskellige farver som rød, gul, grøn og brun. Over bjergene ligger gletsjeren i blå og hvide nuancer. Rundt omkring damper det fra varme kilder, der indhyller luften i en æggeagtig lugt af svovl og under nabogletsjeren Hofsjøkull ulmer der en aktiv vulkan. Efter aftensmaden kan I køre op på fjeldet og gå rundt i det storslåede månelandsskab.
Overnatning: Kerlingarfjoll mountain hut eller lignende
Seværdigheder: Hveravellir, Kerlingarfjoll
Den Gyldne Cirkel består af 3 fantastiske naturfænomener og er nok den mest kendte turistattraktion i Island: Nationalpark Þingvellir, som er et af de mest betydningsfulde historiske steder i Island, det smukke vandfald Gullfoss og det verdensberømte geotermiske område Geysir.
Overnatning: Center hotel Plaza Reykjavik eller lignende
Seværdigheder: Þingvellir, Gullfoss, Geysir,
Mulige tilkøb: Secret Lagoon, fontana Spa, ridning, riverrafting, snescooter
Denne dag er der mulighed for at udforske Reykjavik, verdens mindste storby. Besøg f.eks. Islands Nationalmuseum, kunstmuseet Kjarvalsstaðir, Hallgrímskirkja, Reykjavik Rådhus, Perlan eller Harpa – operahuset. Midtbyen er også i sig selv et besøg værd. Reykjavik har desuden to kæmpestore indkøbscentre, der er kendt for at have alle mærkevarer.
Overnatning: Center hotel Plaza eller lignende
Seværdigheder: Reykjavik, Islands Nationalmuseum, kunstmuseet Kjarvalsstaðir, Hallgrímskirkja, Reykjavik Rådhus, Perlan, Harpa, Höfði, den gamle havn, Bæjarins bestu
Mulige tilkøb: Hvalsafari, ridning, Fly over Iceland
Efter nogle oplevelsesrige dage i Sagaøens fortryllende natur, er det nu tid til at drage hjem igen – med minder for livet.
Aflevering af lejet bil i Keflavik Lufthavn. Hjemrejse til Danmark. I skal være i lufthavnen 2 timer før afrejse.