Prisen gælder for 1 person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.
Kør Island rundt på 15 dage, og oplev alle de største seværdigheder på ruten. I udforsker Islands fantastiske naturskat på egen hånd, og I bestemmer selv farten.
Vilholdt Rejser sørger for hele jeres rejse: fly, leje af bil, aktiviteter, overnatninger, gode råd og detaljeret kørselsvejledning. Det islandske landskab kan være meget barskt, og I kan derfor møde forskellige udfordringer på jeres rejse. Vi sørger for, at I er godt klædt på til jeres drømmerejse i Island.
Kontakt os hvis du har spørgsmål: info@vilholdt.dk 70604477
Jeres rejse til Island begynder i Billund eller København Lufthavn. Efter ankomst i Keflavik Lufthavn henter I jeres udlejningsbil. Der kører shuttlebusser til alle biludlejningsfirmaerne i lufthavnen.
Vi anbefaler, at I holder ind ved den Blå Lagune og slapper af i dejlige omgivelser efter flyveturen.
Overnatning: Hotel Viking eller lignende
Mulige tilkøb: Blå Lagune
Den Gyldne Cirkel består af 3 fantastiske naturfænomener og er nok den mest kendte turistattraktion i Island: Nationalpark Þingvellir, som er et af de mest betydningsfulde historiske steder i Island, det smukke vandfald Gullfoss og det verdensberømte geotermiske område Geysir.
Denne dag anbefaler vi et dejligt, afslappende ophold i den naturlige, varme kilde Secret Lagoon, et besøg på sagamuseet Sögusetrið eller et besøg i Lava Centre.
Overnatning: Hotel Eyjafjallajökull eller lignende
Seværdigheder: Þingvellir, Gullfoss, Geysir, Sögusetrið, Lava Centre
Mulige tilkøb: Secret Lagoon, fontana Spa, ridning, riverrafting, snescooter
Vulkanøen Vestmannaeyjar er et af de smukkeste vidundere i Island med fantastisk, barsk natur og store klipper, hvor søpapegøjen (Lunde) og andre fugle holder til.
Færgen Herjolfur sejler fra Landeyjar Havn om formiddagen. Når I ankommer til Vestmannaeyjar, starter I med en sejltur rundt om øerne, hvor I kan opleve de storslåede klipper, søpapegøjer, hvaler, havgrotter m.m. Derefter tager I på sightseeing med bus rundt på Heimaey og slutter dagen med et besøge på Eldheimar Vulkanmuseum.
Overnatning: Hotel Eyjafjallajökull eller lignende
Seværdigheder: Vestmannaeyjar, Heimaey, Eldheimar Vulkanmuseum, søpapegøjer (Lunde), Vulkanen Eldfell og – hvis solen skinner – Surtsey
Sydkysten i Island er en sand naturperle, og I starter dagen med de smukke vandfald Seljalandsfoss og Skògafoss. Derefter fortsætter I turen til den imponerende Sorte Strand (Reynisfjara) og fortsætter over sletten Myrdalssandur, hvor I kan opleve lavaområdet Eldhraun. Dagens sidste stop er ved gletsjer-lagunen Jökulsárlón og Diamond Beach.
På vej til gletsjer-lagunen anbefaler vi et stop ved kløften Fjaðrárgljúfur, hvis tiden tillader det.
Overnatning: Gerdi Guesthouse eller lignende
Seværdigheder: Seljalandsfoss, Skògafoss, Den Sorte Strand (Reynisfjara), Vík í Mýrdal, Eldhraun, Jökulsárlón, Diamond Beach
Mulige tilkøb: Sejltur på Jökulsárlón
Dagen byder på en dejlig køretur gennem Islands ældste geologiske område. I kører langs Østfjordene og op gennem højlandet Öxi – en fantastisk smuk køretur.
Undervejs er det oplagt at holde ind ved fiskerbyen Höfn for at strække ben, spise eller proviantere lidt.
Vi anbefaler at starte formiddagen med en gletsjervandring på Islands største gletsjer, Vatnajökull, eller en sejltur på gletsjer-lagunen Jökulsárlón. Her kan I sejle blandt de flydende isbjerge og komme helt tæt på gletsjeren. Informationscentret Vatnajökull National Park i Höfn er også et besøg værd.
Overnatning: Hotel Hallormsstadur eller lignende
Seværdigheder: Østfjordene, Öxi, Höfn, Hallormsstaðaskógur
Mulige tilkøb: Gletsjervandring eller sejltur på Jökulsárlón
En utrolig flot udsigt venter jer, når I kører over højlandet Möðrudalur – et magisk sted. På vej over højlandet fortsætter I til Dettifoss, det kraftigste vandfald i Europa, og videre til kløften Ásbyrgi (Sleipners Hestesko).
Tip! Efter Dettifoss er der en lille hemmelig vej, som fører jer til endnu en fantastisk udsigt over kløften og området. Se, om I kan finde en engel gemt i klipperne.
Dagen slutter i Húsavík, og vi anbefaler en hvalsafari om aftenen.
Overnatning: Fosshotel Húsavík eller lignende
Seværdigheder: Möðrudalur, Dettifoss, Ásbyrgi, Húsavík
Mulige tilkøb: Hvalsafari
Området omkring Mývatn byder på en frodig vegetation og mange fuglearter, hvoraf flere ikke findes andre steder i Europa. I udforsker vulkanske områder med pseudokratere, boblende mudderpøle og besynderlige lavaformationer i det geotermiske område Námaskard. Besøg vulkanen Krafla, krateret Víti og spalten Leirhnjúkur. Dimmuborgir, Grjótagjá og Skútustaðagígar er bestemt også værd at se.
Vi kan varmt anbefale at slutte dagen med et lækkert, afslappende besøg i Mývatn Naturbad. En naturlig varm kilde i en malerisk kulisse.
Overnatning: Fosshotel Húsavík eller lignende
Seværdigheder: Mývatn, Námaskard, Krafla, Víti, Leirhnjúkur, Dimmuborgir, Grjótagjá, Skútustaðagígar
Mulige tilkøb: Mývatn Naturbad, hvalsafari
På vej til Akureyri gør I stop ved det smukke og imponerende vandfald Goðafoss (Gudernes vandfald). Nyd en lækker frokost i Akureyri, og gå herefter en dejlig tur i byen.
Det anbefales at køre fra Akureyri kl. 14.30. Herfra er der ca. 3 timers kørsel til Hotel Laugarbakki, og I kan stoppe ved Glaumbær museum som er ægte islandsk turf hus.
Overnatning: Hotel Laugarbakki eller lignende
Seværdigheder: Goðafoss, Akureyri, Glaumbær
Turen går i dag mod Vestfjordene til Ísafjörður. Ved Ögurnes kan I gøre holdt og nyde en fantastisk udsigt over gletsjeren Drangajökull og kystområdet Strandir. Her er det ofte muligt at se hvaler ude i fjorden. I kan også stoppe ved Hvítanes og kigge på sæler, der ligger og hviler sig på stranden.
Vi anbefaler et besøg i Gvendarlaug hot pool ved Bjarnarfjörður, hvor I kan nyde en dejlig svømmetur – tilmed i viet vand.
Overnatning: Hotel Ísafjörður eller lignende
Seværdigheder: Gvendarlaug, Hvítanes, Ísafjörður
Første stop er i Flateyri, hvor I kan se, hvordan de forebygger snelaviner. Herfra kører I videre over Hrafnseyraheidi til den charmerende, lille fiskerby Þingeyri. På vej over højlandet Dynjandisheidi nyder I den flotte udsigt over bjergene og landskabet. Gør stop ved Dynjandifoss – nok det smukkeste vandfald i Island.
Efter denne fantastiske oplevelse kører I videre til sandstranden Raudisandur. En sand naturperle med skiftende nuancer af gult, orange og rødt.
Sidst på dagen går turen til Látrabjarg – det største fuglefjeld i Europa og hjemsted for bl.a. den charmerende søpapegøje (Lunde).
Overnatning: Hotel Breidavik eller lignende
Seværdigheder: Flateyri, Hrafnseyraheidi, Þingeyri, Dynjandisheidi, Dynjandifoss, Raudisandur, Látrabjarg, Lunde
Nyd en smuk sejltur i Breiðafjörður over til halvøen Snæfellsnes. Færgen fra Brjánslækur sejler via Flatey til Stykkisholmur, og det tager ca. 3 timer at sejle. Måske er I heldig at se en hval på jeres vej. Ankommet på Snæfellsnes kører I videre til det smukke fjeld Kirkjufell og vandfaldet Grundarfoss.
Vi anbefaler at besøge Hellulaug (hot tub), som ligger i byen Flokalundur 5 minutters kørsel fra færgen, inden afgang.
Overnatning: Hotel Kirkjufell eller lignende
Seværdigheder: Stykkisholmur, Breiðafjörður, Flatey, Kirkjufell, Grundarfoss, Grundarfjördur
I dag udforsker I Snæfellsnes-halvøen, hvor I kan lade jer betage af fantastiske vulkanske klippeformationer i et af Islands ældste landskaber præget af stor diversitet. Husk at stoppe op mellem seværdighederne og gå ture i den smukke natur. Nyd udsigten over gletsjeren Snæfellsjökull, der er omspundet af mystik.
Overnatning: Hotel Borgarnes eller lignende
Seværdigheder: Raudamelsølkeldan, Arnarstapi, Hellnar, Vatnshellir, Djúpalónssandur, Malarrif, Snæfellsjökull, Kirkjufell, Grundarfoss
Besøg Deildartunguhver – den største varme kilde i Europa med ferskvand. Deildartunguhver varmer blandt andet huse op i hele oplandet i en radius på op til 70 km. Snyd heller ikke jer selv for de smukke vandfald Hraunfossar og Barnafossar, inden turen går mod Reykjavik.
Vi kan også anbefale at besøge Reykholt, som er et af Islands mest bemærkelsesværdige, historiske steder. Her bosatte den
berømte forfatter og historiker Snorri Sturluson sig.
Overnatning: Hotel Natura eller lignende
Seværdigheder: Deildartunguhver, Hraunfossar, Barnafossar, Reykholt, Reykjavik
Denne dag er der mulighed for at udforske Reykjavik, verdens mindste storby. Besøg f.eks. Islands Nationalmuseum, kunstmuseet Kjarvalsstaðir, Hallgrímskirkja, Reykjavik Rådhus, Perlan eller Harpa – operahuset. Midtbyen er også i sig selv et besøg værd. Reykjavik har desuden to kæmpestore indkøbscentre, der er kendt for at have alle mærkevarer.
Overnatning: Hotel Natura eller lignende
Seværdigheder: Reykjavik, Islands Nationalmuseum, kunstmuseet Kjarvalsstaðir, Hallgrímskirkja, Reykjavik Rådhus, Perlan, Harpa, Höfði, den gamle havn, Bæjarins bestu.
Mulige tilkøb: Hvalsafari, ridning, Fly over Iceland, Perlan Museum
Efter nogle oplevelsesrige dage i Sagaøens fortryllende natur, er det nu tid til at drage hjem igen – med minder for livet.
Aflevering af lejet bil i Keflavik Lufthavn. Hjemrejse til Danmark. I skal være i lufthavnen 2 timer før afrejse.