Prisen gælder for 1 person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.
Vilholdt Rejser tilbyder en afgang til unikke Snæfellsnes og Vestfjordene.
Vestisland og Snæfellsnes-halvøen er blevet en meget eftertragtet destination i Island. Det forstår man, når man betragter dette vidunderlige landskab. Naturen her har alt, du drømmer om; farverigt bjerglandskab, billedskønne vandfald, enormt lavaområde, sorte strande, rødt sand, smukke landsbyer og rigt fugleliv. En unik naturperle og en sand drøm for enhver fotograf.
Har du været på den klassiske rundrejse i Island og ikke fået nok af den smukke natur anbefaler vi denne tur som er helt unik. På turen bliver det rigeligt med tid til at udforske de smukkeste steder i Island. Vi besøger blandt andet, det største fuglebjerg i Europa Latrabjarg, det smukkeste vandfald i Island, Dynjandi. Vi tilbyder en fantastisk sejltur ud til Hesteyri og hører om hvordan folk kunne overleve ved at bo langt fra omverden og være fuldstændig isoleret fra andre mennesker.
Fly t/r København - Keflavik med Icelandair
Fly t/r Billund - Keflavik med Icelandair på forespørgsel
Alle skatter og afgifter inkl. bidrag til Rejsegarantifonden
23 kg check-in bagage og 10 kg håndbagage
Rundrejse som beskrevet med dansktalende guide
Transport og seværdigheder ifølge program
11 hotelovernatninger i dobbeltværelse med morgenmad
7 middage undervejs ( se program under forplejning)
Farvel-middag den sidste aften (ekskl. drikkevarer)
Foredrag på Snorra Stofa
Aftensmad på dag 1, 7 og 10
Frokoster
Afbestillings- og rejseforsikringer
Enkeltværelse 5.995,- kr. pr. person
Udflugt dag 7: Sejltur til Hesteyri 975,- kr. pr. person
Fontana Spa dag 9 Laugarvatn: 350,- kr. pr. person
Hvalsafari dag 11 fra Reykjavik. 840,- kr. pr. person
SkyLagoon dag 11 fra Reykjavik 650,- kr.
FlyOver Iceland dag 11 i Reykjavik 325,- kr.
Ridning dag 11 i Reykjavik 1.100,- kr. (varighed 2 timer)
Afgang København kl. 16.50 med ankomst i Keflavik kl. 18.05.
Afgang Billund kl. 22.35 med ankomst i Keflavik kl. 23.35 (på forespørgsel)
Alle angivne tider er lokale tider.
Du bliver modtaget i Keflavik Lufthavn af et personale fra Vilholdt Rejser og kørt til overnatningsstedet. Resten af aften er til fri disposition.
Overnatning: Hotel Viking Village
Vi starter dagen med morgenmad på hotellet.
Dagens udflugt går til Reykholt som var hjemmested for politikeren og digteren Snorri Sturluson i middelalderen. Snorri beskrev bla. Snorra Edda, Heimskringla som handlede om kongerne i Norge samt Egils saga Skallagrimson, som er en af de sjoveste islændinge sagaer. Vi besøger Snorrastofa museet og får et foredrag om Island og sagaerne. https://www.snorrastofa.is/en
Til frokost besøger vi drivhuset og restaurant Hverinn og spiser frokost. Her bliver der muligt at smage på afgrøderne. (egen betaling).
Efter frokost besøger vi Hraunfossar, Barnafoss, og Deildartunguhver inden vi rammer hotellet på Bifrost.
Seværdigheder: Reykholt, Hverinn, Hraunfossar, Barnafoss, Deildartunguhver, Grabrok.
Overnatning: Hotel Bifrost
Forplejning: Morgenmad og aftensmad
Vi starter dagen med morgenmad på hotellet.
Kl. 9.30 kører vi Snæfellsnes-halvøen, hvor du kan lade dig betage af fantastiske vulkanske klippeformationer i et af Islands ældste landskaber præget af stor diversitet. Vi besøger de største og vigtigste seværdigheder på denne halvø. Undervejs vil vi gå ture i den smukke natur og nyde udsigten over gletsjeren Snæfellsjökull, der er omspundet af mystik. Gletsjeren er også kendt fra romanen ”Rejsen til Jordens indre” af den franske forfatter Jules Verne. Vi stopper ved de største seværdigheder på Snæfellsnes og nyder denne perle, som tit er lidt undervurderet i Island.
Seværdigheder: Arnarstapi, Hellnar, Djúpalónssandur, Kirkjufell, Stykkisholmur
Overnatning: Hotel Bifrost
Forplejning: Morgenmad og aftensmad
Efter morgenmad går turen mod Vestfjordene og her venter en enestående naturoplevelse.
Vi vælger ruten efter vejret om vi skal køre langs stranden eller mere direkte vej. Turen er meget smuk og vi vil stoppe forskellige steder og nyde området.
Få dele af Island er så rig på historie som Dalir, hvor rekorder går næsten ubrudt tilbage til bosættelsen i det 9. og 10. århundrede. Faktisk fortjener Dalir at blive kaldt et springbræt ind i den nye verden. Gamle islandske optegnelser fortæller, hvordan Eirík den Røde, som i 985-6 e.Kr. var pioner for bosættelsen af Grønland, boede i Haukadalur-dalen på et sted kaldet Eiríksstaðir.
Når vi ankommer til Brjánslækur spiser vi frokost og så kører vi til det største fuglefjeld i Europa, Látrabjarg. Dette fuglefjeld er hjemsted for utallige fugle, også den charmerende søpapegøje – Lundi på islandsk. Du kommer helt tæt på fjeldet, og mon ikke du får et lille sug i maven, når du kigger ned ad de 441 m stejle klippevægge? Et unikt sted og et storslået øjeblik venter, når vi besøger denne fantastiske fuglekoloni.
Sidst på dagen kører vi til Hotel Flokalundur som ligger i naturskønt område. Dem som ønsker og har mod har mulighed at tage på en aftensudflugt til en varm kilde Hellulaug og bade.
De næste 2 dage kan vi lave om i programmet og vurdere hvilken vej vi kører, men vi kommer til at se alle de største seværdigheder på vejen.
Seværdigheder: Dalirnir, Breidarfjordur, Látrabjarg, Raudisandur, Hellulaug
Overnatning: Hotel Flokalundur
Forplejning: Morgenmad og aftensmad
Vi kører til stranden Raudisandur, som strækker sig over 10 km. Denne strand er en sand naturperle. Rent sand og unik ro i spil med naturen. Glem alt andet for en stund – undtagen måske at få det perfekte billede af de stadigt skiftende nuancer af gult, orange og rødt. Vi besøger Patreksfjordur og andre fantastiske områder inden vi kører tilbage til Flokalundur. Hvis vi ikke har været ud ved Latrabjarg endnu er der også mulighed at køre turen på denne dag.
Om aftenen skal vi på besøg i området, hvor vi bliver inviteret på en lokal farm og nyder aftenen i dejlige omgivelser.
Seværdigheder: Raudisandur, Patreksfjordur, møde med de lokale.
Overnatning: Hotel Flokalundur
Forplejning: Morgenmad og aftensmad
Vi spiser morgenmad på hotellet, inden vi kører til Bildudal. Her besøger vi Monsterstranden, som er en hvid sandstrand med store, sorte sten. Myten fortæller, at monstre kom op fra havet og blev til sten.
Vi kører over Dynjandisheidi (højlandet) med en unik udsigt over bjergene og landskabet. Vi stopper ved Dynjandifoss, som er et af det smukkeste vandfald i Island – hvis ikke det smukkeste. Vandfaldet har en sjælden, trekantet kaskade. Husk at forevige denne smukke naturoplevelse.
Vi kører videre over Hrafnseyraheidi til den charmerende, lille fiskerby Thingeyri. Derefter fortsætter vi til Flateyri og ser, hvordan de forebygger snelaviner. Vi fortæller alt om katastrofen, som ramte byen i 1995. Lavinen kostede omkring 20 personer livet, og 29 huse blev ødelagt. I januar 2020 ramte en snelavine byen, hvor alle heldigvis overlevede pga. sikkerhedsværn mod laviner.
Seværdigheder: Bildudalur, Dynjandi, Thingeyri, Flateyri, Isafjordur
Overnatning: Hotel Torg Isafjordur
Forplejning: Morgenmad og aftensmad
Efter morgenmaden kan du tage med på udflugt til Hesteyri (tilkøb).
Hesteyri er en drømmende forladt bygd i det ubeboede Hornstrandir Naturreservat.
I 1894 byggede nordmændene her en hvalfangststation, som fungerede indtil 1915. Den blev derefter en af de første sildefabrikker i landet, der gav beskæftigelse til Hesteyris indbyggere, der talte 80 i landsbyens storhedstid.
I 1940’erne var folk begyndt at flytte væk, og inden for et årti var stedet næsten forladt.
I dag er mange af husene blevet restaureret, og deres ejere, efterkommere af dem, der flyttede, vender tilbage om sommeren for at nyde freden og roen. ‘Lægehuset’ er en cafe om sommeren. Du kan også nyde kortere gåture rundt i bygden og kigge efter fugle langs kysten. Du kan være heldig og få øje på en polarræv, der jager efter skrot langs stranden.
Efter hjemkomst fra Hesteyri kan du bruge resten af dagen på at udforske Vestfjordens hovedstad, Isafjordur på egen hånd.
De, der ikke ønsker udflugt til Hesteyri, kan bruge dagen på at udforske byen Isafjordur.
Aftensmad på egen hånd i Isafjordur.
Seværdigheder: Hesteyri, Isafjordur
Mulig tilkøb: Sejltur Hesteyri
Overnatning: Hotel Torg Isafjordur
Forplejning: Morgenmad
Efter morgenmad fortsætter turen på Vestfjordene mod Hotel Bifrost.
Vi stopper ved Hvítanes og kigger på sæler, der ligger og hviler sig på stranden. Ved Ögurnes gør vi holdt og nyder en fantastisk udsigt over gletsjeren Drangajökull og kystområdet Strandir. Her er det ofte muligt at se hvaler ude i fjorden. Vi fortsætter ind turen
Vi kører til Holmavik hvor vi spiser sen frokost.
Seværdigheder: Isafjardardjup, Hvitanes, Holmavik
Overnatning: Hotel Bifrost
Forplejning: Morgenmad og aftensmad
Efter morgenmad fortsætter turen nationalparken Tingvellir. Vi kører over højlandet Uxahryggjaleid som er meget smuk over bjergene.
Tingvellir er et af det smukkeste steder i Island og det sted som har mest betydning for islændinge. Her har islændingene fejret deres største begivenheder og Tingvellir er det sted i Island hvor man tydeligst kan se imellem de to kontinent plader “Den Eurasiske Plade” (den næststørste) som omfatter Eurasien og “Den Nordamerikanske Plade” som omfatter Nordamerika og det nordøstlige Sibirien.
Vi besøger Fontana spa til Frokost og bader i disse fantastiske omgivelser inden vi kører til Hotellet.
Seværdigheder: Uxahryggur, þingvellir, Fontana Spa
Overnatning: Hotel Fagrilundur
Forplejning: Morgenmad og aftensmad
På denne dag skal vi besøge Reykjaneshalvøen og det nye vulkanområde. Reykjanes har ikke været aktivt i mere end 800 år og pludselig begyndte et udbrud den 9. marts 2021. Siden den gang har der været udbrud hver år og sidste gang i sommeren 2023. Disse udbrud er ikke store men meget fascinerende men vi er kommet meget tæt på hovedstaden Reykjavik. Man kan sige at vulkan systemet Reykjanes er vågnet op igen og sidste gang får 800 år siden varede udbruddene i omkring 150 år.
Vi ser på lava området og kigger på det største seværdigheder på ruten. Frokost i byen Grindavik hvor der er muligt at købe de bedste fish & chips i Island.
Om aftenen er der muligt på egen hånd at tage ind til hovedstaden Reykjavik eller man kan nyde aftenen i byen Hafnarfjordur.
Seværdigheder: Strandakirkja, Seltun, Fagradalsfjall, Brimid, Gunnuhver, Broen mellem 2 kontinenter,
Overnatning: Hotel Viking Village
Forplejning: Morgenmad
Denne dag er der mulighed for at udforske Reykjavik, verdens mindste storby. Besøg f.eks. Islands Nationalmuseum, kunstmuseet Kjarvalsstaðir, Hallgrímskirkja, Reykjavik Rådhus, Perlan eller Harpa – operahuset. Midtbyen er også i sig selv et besøg værd. Reykjavik har desuden to kæmpestore indkøbscentre, der er kendt for at have alle mærkevarer.
For dem som ønsker er der muligt at bestille hvalsafari, ridning, FlyOver iceland eller SkyLagoon.
Om aftenen er der arrangeret Farvel-middag på hotellet.
Seværdigheder: Reykjavik
Mulige tilkøb: Hvalsafari, FlyOver Iceland, SkyLagoon Reykjavik
Overnatning: Hotel Viking Village
Forplejning: Morgenmad og Farvel-middag
Formiddagen til fri position i Hafnarfjordur hvor I kan gemme jeres bagage på hotellet indtil afrejse.
Afgang fra hotellet kl. 13.00 mod lufthavnen
Afgang fra Keflavik mod Billund kl. 16.35. Ankomst Billund kl. 21.35.
Afgang fra Keflavik mod København kl. 16.30. Ankomst København kl. 21.40.
Alle angivne tider er lokale tider.
Ændringer i programmet kan forekomme.