På denne uforglemmelige 10-dages rundrejse i Sydgrønland vil du opleve både landets betagende natur samt autenticiteten i de små bygder. Rejsen starter i Narsarsuaq, men allerede herfra går turen videre til Grønlands smukkeste bygd, Igaliku, som er at finde på UNESCOs verdensarvsliste. På denne rejse får du mulighed for at opleve smukke Grønland både fra land, til vands og i luften. Det giver dig mulighed for virkelig at suge til dig af alle de naturoplevelser, som Grønland har at byde på. Der er rig mulighed for at komme på flere forskellige vandreture af varierende længde og med mulighed for at opleve både gletsjere og vandfald. Udover den smukke natur vil du få mulighed for at opleve den grønlandske kultur på tæt hold, når vi besøger Sydgrønlands traditionsrige bygder.
Alle overnatninger ekskl. måltider.
Alle transporter med båd.
Igaliku Bygdehotel inkl. morgenmad
Shuttle service i Narsarsuaq i forbindelse med de inkluderede sejladser.
Flybilletter.
Transport af bagage mellem overnatningsstederne.
Morgenmad på vandrehjem eller fåreholdersteder.
Turleder (denne tur er selv-guidet)
Rejse- og afbestillingsforsikring.
Du ankommer til Narsarsuaq og skal herfra med en båd til Itilleq. Herfra venter en 4 km lang vandretur til Igaliku, som er en af de smukkeste bygder i Grønland. I Igaliku finder du smukke, farverige huse og kan nyde udsigten til den imponerende fjord. Opholdet i Igaliku er planlagt til to nætter. Her vil der være rig mulighed for vandreture i de omkringliggende omgivelser. Bygden er rig på historie og er også at finde på UNESCOs verdensarvsliste.
Overnatning: Igaliku Bygdehotel (Igaliku hotel and lodges).
På denne dag i skønne Igaliku kan du vælge mellem to forskellige vandreruter. Den ene er 17 km lang og fører til et plateau, hvor du får den smukkeste udsigt ud over isfjorden Qooroq, hvor du kan se både isbjerge og gletsjere. På vandreturen er der mulighed for at finde unikke mineraler som “månestenen” (labradorit). Den anden mulige vandretur er ca. 15 km lang og vil føre dig til en række smukke vandfald på vejen mod Tunulliarfik fjorden.
Overnatning: Igaliku Bygdehotel (Igaliku hotel and lodges).
På tredje dagen sejler vi fra Igaliku til Qaqortoq. Turen tager ca. 1,5 time og giver dig mulighed for at nyde den smukke natur fra vandsiden. Efterfølgende venter der to overnatninger i Qaqortoq, som er den største by i Sydgrønland med over 3000 indbyggere.
Overnatning: Hotel Qaqortoq.
Qaqortoq er en by, der emmer af liv og er blandt andet en af Grønlands førende byer, når det gælder uddannelsesinstitutioner. Derudover hører også flere større virksomheder til i Qaqortoq, blandt andet Great Greenland. En tur rundt i byen er altid en spændende oplevelse, blandt andet på grund af projektet “Stone and Man”, som består af mere end 30 skulpturer, der er graveret ind i byens granitklipper. På byens torv finder du også Grønlands ældste springvand, og du kan købe fisk direkte fra de lokale fiskere på et marked. Det er også fra Qaqortoq, at du har mulighed for at besøge ruinerne af den berømte Hvalsey Kirke (bør dog bookes på forhånd).
Overnatning: Hotel Qaqortoq.
På femte dagen sejler vi fra Qaqortoq til Grønlands sydligste by, Nanortalik. Turen tager ca. 2 timer, og det er altid en god oplevelse at opleve fjorden så tæt på. Der venter tre overnatninger i Nanortalik.
Overnatning: Hotel Kap Farvel.
Der er nu to dage til at udforske Nanortalik, som har sit navn efter de isbjørne, som hvert år via isflager kommer til fra den østlige del af Grønland. I Nanortalik har man i modsætning til mange andre Grønlandske landsbyer holdt fast i traditionerne med at jage sælarten Klapmyds. Denne tradition fylder stadig en del hos mange familier i Nanortalik.
I Nanortalik kan du bl.a. gå på opdagelse i det særdeles spædende museum i byen, hvor du kan opleve både gamle koloniale huse og både brugt i gamle dage – både kajakker og de traditionelle umiak kanoer lavet af læder. Det er også muligt at booke bådture på fjorden (det anbefales at disse bookes på forhånd).
Overnatning: Hotel Kap Farvel.
Nanortalik byder udover historie også på smuk natur ligesom resten af Sydgrønland. Det er bl.a. muligt at få en spændende oplevelse med en bådtur på fjorden (det anbefales at disse bookes på forhånd).
Overnatning: Hotel Kap Farvel.
På dag 8 venter en ny spændende oplevelse, hvor vi flyver i helikopter fra Nanortalik til Narsarsuaq, hvor vi skal overnatte de sidste to nætter. Helikopterturen tager ca. 35 minutter og giver dig mulighed for at opleve den skønne natur fra en helt ny vinkel.
Overnatning: Hotel eller vandrehjem (medbring egen sovepose) i Narsarsuaq.
En kort bådtur vil føre dig til landsbyen Qassiarsuk. En tur gennem byen giver dig et indblik i både historien om vikingen Erik den Røde samt moderne grønlandsk levevis. I Qassiarsuk er der forskellige oplevelser; du kan blandt andet besøge Brattahlíð-museet under åben himmel (indgang er ikke inkluderet i rejsen) eller besøge monumentet for Leif Eriksson, også kendt som Leif den Lykkelige. Der er også mulighed for forskellige vandreture fra Qassiarsuk, blandt andet til Tasiursaq fårefarm (ca. 16 km tur/retur), hvor du på din vej vil få udsigt over den smukke Sermilik fjord.
På rejsens sidste dag indledes dagen med en bådtur til Qooroq Isfjord. Turen vil uden tvivl føre dig forbi isbjerge i alle størrelser og former, og du vil have mulighed for at nyde stilheden på havet med en drink, der køles ned med gletsjeris, der er over 1000 år gammelt. Efter bådturen kan resten af dagen nydes i Narsarsuaq, hvor der blandt andet er mulighed for at besøge museum. Senere på dagen rejser vi hjem via Narsarsuaq Lufthavn.
Vær opmærksom på: Enkelte overnatningssteder kan være overbooket, og der findes derfor alternativer.