Prisen gælder for 1 person ved 2 personer i delt dobbeltværelse.
Vilholdt Rejser har skræddersyet en ny rejse til Færøerne hvor vi tilbyder det bedste af Nordatlantens perle. Du bliver indkvarteret på Hotel Brandan – inkluderet morgenmadsbuffet. Hotel Brandan ligger i hovedstaden Tórshavn.
Oplev Færøerne på 5 dage med spændende udflugter til bl.a. Tórshavn, Streymoy, Eysturoy, Kirkjubøur og meget mere i selskab med en lokal dansktalende guide.
Her mødes storslået natur, med mytologi og historie. Du besøger små bygder omringet af store fjelde og som byder ind med natur og omgivelser meget ulig det vi er vant til. Få en unik oplevelse af dette fantastiske hjørne af kongeriget i den nordøstlige del af Atlanterhavet.
København
3. oktober afgang fra København kl. 12.25 – ankomst til Vagar kl. 13.40
7. oktober afgang fra Vagar kl. 14.30 – ankomst til København kl. 17.35
Billund
3. oktober afgang fra Billund kl. 11.20 – ankomst til Vagar kl. 12.20
7. oktober afgang fra Vagar kl. 16.05 – ankomst til Billund kl. 18.55
Fly t/r fra København eller Billund - Vágar med Atlantic Airways
1 stk. håndbagage á max 8 kg
1 stk. indchecket bagage á max 23 kg.
Bustransfer lufthavnen - hotellet t/r
4 overnatninger Hotel Brandan
Morgenmad 4 dage
Heldagsudflugt til det nordlige Eysturoy, Streymoy og Saksun
Udflugt til Kirkjubøur og Gásadalur
Udflugt og sejltur ved grotterne på Vestmanna
Lokal dansktalende guide på alle udflugter
Afbestillings- og rejseforsikringer
Frokoster og middage
Enkeltværelse 1.600,- kr.
(Der tages forbehold for ændringer)
Når I ankommer på Færøerne, bliver I modtaget af den færøske, dansktalende guide i lufthavnen, som tager jer med til jeres hotel.
I Gásadalur kan I opleve det fantastiske vandfald Múlafossur og den lille landsby, hvor der bor omkring 10 mennesker. I Gásadal har I en billedskøn udsigt til Tindhólmur og Drangarnir med øen Mykines i baggrunden. I 2004 blev der lavet en tunnel til Gásadalur – inden var forbindelsen til byen kun med helikopter eller på ben over det 400 m høje bjerg. Gásadalur har nok været den mest isolerede bygd på Færøerne inden tunnelen.
Seværdigheder: Gásadalur, Mulafossur, Tindholm, Drangarnir.
Overnatning: Hotel Brandan.
Efter en dejlig morgenmad i hotellets restaurant er der heldagsudflugt til det nordlige Streymoy, Saksun og til sydlige Eysturoy, Eystnes. Broen over Atlanterhavet mellem Streymoy og Eysturoy krydses, og på turen ser I Skálafjorden, Færøernes længste fjord, og oplever Runavík. Herefter besøges Toftir og den største uldvarebutik på Færøerne. Ude på Eystnes ved vindmølleparken har I en fantastisk udsigt til Tórshavn, Nólsoy og Nordøerne.
Seværdigheder: Kirkjubøur, Magnus Katedralen, Roykstovan, Tórshavn.
Overnatning: Hotel Brandan.
Forplejning: morgenmad.
I dag har I mulighed for at tage på byvandring på egen hånd. Tórshavn er en af verdens mindste og mest unikke hovedstæder, beliggende ved vandet med udsigt til de omkringliggende bjerge. Tórshavn blev første gang nævnt på skrift i år 1075 og betragtes dermed som en af Nordeuropas ældste hovedstæder. Oplev for eksempel de gamle bydele, hvor smalle stræder, trapper og klippegrund blander sig med de små, sorttjærede huse med hvide vinduer og grønne græstage.
Seværdigheder: Nordens Hus, Parken Plantasjan, Tinganes, havnen og det gamle fort.
Overnatning: Hotel Brandan.
Forplejning: morgenmad.
På udflugten vil du opleve ekstreme klipper, eventuelt syngende fugle og fordybende huler. Vi forlader Tórshavn og tager mod nordvest til Vestmanna. Det er også her bådturen afgår fra. På vejen vil du se byen Leynar og den famøse håndbyggede laksestige – også kaldet laksetrappe. Herefter sejler vi fra Vestmanna-havn og sætter kurs mod Vestmannabjørgini og grotterne på nordsiden af Streymoy. Hvis vejret tillader det, sejler vi gennem de smalle stræder ind i dybe huler. Vi observerer de mere end 600 meter høje klippevægge, hvor tusindvis af havfugle yngler i foråret.
Seværdigheder: Kvívík, Vestmannagrotterne, Tórshavn, Nordens Hus, Tinganes, Det gamle fort.
Overnatning: Hotel Brandan.
Forplejning: morgenmad.
Efter morgenmaden tager I på en sidste udflugt, før I skal i lufthavnen og hjem til Danmark. Turen går til Kirkjubøur, som er en af de ældste bygder på Færøerne og har ca. 80 indbyggere. Som bispesæde var bygden i middelalderen Færøernes kulturelle og åndelige højborg. I Kirkjubøur er der mulighed for at besøge Roykstovan (entré egen betaling), der er et af de ældste, beboede huse i verden. Siden 1557 har generationer af familien Patursson levet og drevet denne gård.
Efter nogle oplevelsesrige dage er det nu tid til at drage hjem igen med minder for livet.
Der tages forbehold for ændringer i programmet.
Seværdigheder: Kirkjubøur, Magnus-katedralurin, Roykstovan.