Akureyri

Akureyri

Akureyri er langt den største by uden for hovedstadsområdet Reykjavik! Byen ligger kun 100 kilometer væk fra polarcirklen og er den uformelle ‘Hovedstad i Norden’, der findes ved foden af Eyjafjörður.  Akureyri ligger i den nordlige del af Island og er den fjerde mest folkerige by i Island med ca. 17.500 indbyggere og et område på 125 km².

De største erhverv er handel og service, dog har fiskeindustrien en stor betydning i Akureyri, dersom de to største fiskerivirksomheder i Island har lagt deres hovedkvarter i byen. Der ligger også et meget vigtigt uddannelsescenter og universitet hvor du blandt andet kan uddanne dig i fiskeindustrien.

De seneste år er hightech-industrien og turismen blevet meget vigtige for byen.

Akureyri er en stor havneby i Island hvor der kommer mange krydstogt skibe som lægger til byen om sommeren. Det betyder at byen blevet meget populær blandt turister som elsker at udforske byen. 

I forhold til resten af Island er Akureyri en stor, attraktiv, travl by med masser af faciliteter til at holde dig interesseret! Byen har mange gode restauranter, cafeer samt alt du har behov for i en storby, samt et meget hyggeligt atmosfære. For en by kan du måske forvente mere men det er ikke Paris eller Rom vi taler om her. Akureyri er en by fuld med liv i gaderne.

 

Vi anbefaler disse seværdigheder:

 

Akureyrarkirkja

 

Akureyrarkirkja blev bygget færdig i 1940 og tegnet af Islands mest berømte arkitekt, Guðjón Samúelsson, designeren af Islands mest berømte kirke, Hallgrímskirkja i Reykjavík.

Den lutherske kirke ligger godt placeret i byen med mange trappetrin og er nok en af de mest fotogene fotograferingspladser i Island.

Det er mange idrætsøvere i Island som har fået træningspas ved at løbe op og ned af kirketrapperne.

Der har også været rygter om at kirkevinduerne i Akureyrarkirke var blevet sent under 2. verdenskrig fra Coventry-katedralen i England til opbevaring men det er stadig uklart hvorfor de aldrig blev leveret tilbage?

Kirken har ofte åben for besøg, og alle er velkommen til at deltage i messe om søndage.

 

Botaniske have Akureyri

 

Haven blev grundlagt i 1910 af kvinder fra Akureyri. Den blev officielt åbnet i 1912 og dermed den første officielle park i Island.

Meningen var at skabe et sted for fred og afslapning men også til videnskabelig forskning. Dette var et projekt som skulle bevise at blomster, træer og en række buske var i stand til at vokse i nærheden af polarcirklen. Det vil sige at Verdens nordligste botaniske have ligger i Akureyri!  I botanisk have Akueyri er der ca. 430 oprindelige islandske plantearter der trives som et resultat af projektet.

 

Julebyen Akureyri

 

Det er altid en god julestemning i julebyen Akureyri, som er åben hele året rundt! Julebyen ligger kun 10 min udenfor byen mod lufthavnen og er et besøg værd. Her kan du købe alle mulig e juledims og få gode ideer til jul i julegavebutikken.

 

Hof kultur- og konferencecenter

Hof kultur- og konferencecenter er vært for mange af de store og små begivenheder året rundt på Akureyri. Udover at fungere som det lokale turistkontor er det også vært for hyppige koncerter.

 

Museer

 

Der ligger en masse af spændende museer i Akureyri, kunstmuseer, museer med særlig interesse og historiske museer – Akureyri har det hele!

Akureyri Kunstmuseum

Centrum for Visuel Kunst, Akureyri kunstmuseum er et progressivt lokalt kunstmuseum med friske spændende udstillinger. Dette museum ligger langs Kaupvangsstræti og er åbent hele året rundt.

Islands industrielle museum

Det islandske industrimuseum er et relativt lille, familievenligt museum med udstillinger dedikeret til Islands tidligere industrielle produktion. Viser spænding fra trykpresser til symaskiner.

Islands luftfartsmuseum

I en hangar lige ved lufthavnen finder du, hvad der måske er et af Islands bedste museer, det islandske luftfartsmuseum. Her kan du lære alt om den Islandske flyvehistorie.

Du kan komme fra Reykjavik til Akureyri via ringvejen. Der er ca. 388 km fra Reykjavik til Akureyri og det tager ca. 5 timer at køre. Det er også muligt at flyve indenrigs til Akureyri fra Reykjavik lufthavn.